Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus

Gribskov Kommune afslog den 8. september 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. [M1]. Ejendommen, der er ca. 0,26 ha, ligger i landzone og er registreret som ubebygget, selvom den blev udstykket til bebyggelse i 1960. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og med landbrugsinteresser i kommuneplan 2021 for Gribskov Kommune, og ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.

Kommunens afslag var begrundet i, at ejendommen ansås for en almindelig ubebygget parcel i landzone, hvor praksis for opførelse af nye beboelseshuse er restriktiv. Kommunen vurderede desuden, at opførelsen ikke kunne betragtes som huludfyldning, da ejendommen ikke ligger i et område, der fremstår som en større samlet bebyggelse af huse inden for kort afstand.

Ejerne af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klageren anførte, at landskabelige hensyn ikke talte imod det ansøgte, da det ville være et mindre enfamiliehus omkranset af eksisterende bebyggelse mod syd og nord. Klageren fremhævede, at opførelsen ikke ville stride mod planlovens hensyn eller landzonebestemmelserne, og henviste til en tidligere sag (sagsnr. 21/09323), hvor Planklagenævnet havde givet landzonetilladelse til et enfamiliehus på en ubebygget grund i en række af huse. Endvidere gjorde klageren gældende, at udstykningen i 1960 skabte en berettiget forventning om, at der efterfølgende ville blive givet landzonetilladelse til bebyggelse på ejendommen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål vedrørende krav om landzonetilladelse og undtagelsesbestemmelserne i Planlovens §§ 36-38. Det ansøgte kræver landzonetilladelse, da ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 finder anvendelse i denne sag.

Planklagenævnet stadfæster Gribskov Kommunes afgørelse af 8. september 2023, hvilket betyder, at kommunens afslag på landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. [M1] opretholdes.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet fandt, at en tilladelse til opførelse af det ansøgte enfamiliehus ville stride mod landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse i strid med den restriktive praksis for opførelse af fritliggende boliger i det åbne land. Praksis er særligt restriktiv tæt på byzone og lige uden for landsbyer for at opretholde en klar grænse mellem by og land.

Huludfyldning og berettigede forventninger

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at meddele tilladelse ud fra et huludfyldningssynspunkt. Dette skyldes, at det ansøgte ikke er en del af en samlet bebyggelse eller en bebyggelse med landsbypræg, og ejendommen er kun omkranset af eksisterende bebyggelse mod syd og nord, ikke på alle sider.

Vedrørende klagerens argument om berettigede forventninger, fandt nævnet ikke, at der var grundlag for at give landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at der er gået mere end 60 år, siden ejendommen blev udstykket, og at den har været ubebygget i hele denne periode. En kommunes tidligere tilkendegivelser eller passivitet kan i særlige tilfælde skabe berettigede forventninger, men dette skal afvejes mod almindelige retshåndhævelseshensyn og det tidsmæssige perspektiv.

Sammenligning med tidligere sag

Nævnet vurderede, at den af klageren nævnte sag (sagsnr. 21/09323) ikke var sammenlignelig med den konkrete sag. I den tidligere sag lå det ansøgte i en række af huse uden yderligere byggemuligheder i rækken, og udvidelse var begrænset af landskabsfredning, strandbeskyttelseslinjen og havet. Disse forhold var ikke til stede i den aktuelle sag.

Endelig lagde nævnet vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i andre lignende sager.