Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Glostrup Kommune traf den 6. september 2023 afgørelse om forbud efter Planlovens § 14 mod opførelse af en tilbygning med trempel og en bebyggelsesprocent på 30 på ejendommen [A1], 2600 Glostrup. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Planklagenævnet behandlede flere spørgsmål, herunder om forbuddet var meddelt i overensstemmelse med planloven, om kommunen havde fortabt retten til at nedlægge forbud som følge af passivitet, om klageren havde berettigede forventninger, om afgørelsen var tilstrækkeligt begrundet og baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, samt om proportionalitets- og ligebehandlingsprincipperne var overholdt. Nævnet behandlede ikke klagepunktet om vejledningspligt, da det ikke havde betydning for afgørelsens gyldighed. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse gælder.
Klageren henvendte sig første gang til kommunen den 23. januar 2023 med en forespørgsel om, hvor mange kvadratmeter der måtte bygges på ejendommen. Kommunen svarede den 25. januar 2023, at der var en lokalplan på vej, og at kommunen ikke ville håndhæve en servitut om bebyggelsesprocent, men at der var mulighed for at bygge op til 30 %. Kommunen opfordrede klageren til at fremsende et skitseprojekt for at vurdere overholdelse af den kommende lokalplans bestemmelser om omfang, placering og udseende.
Klageren søgte herefter den 11. februar 2023 om byggetilladelse til opførelse af tilbygningen. Den 16. februar 2023 bad kommunen om supplerende oplysninger, da ansøgningen manglede information om byggeriets højde og bebyggelsesprocent. Kommunen orienterede den 28. marts 2023 klageren om, at byggeansøgningen blev sat i bero, da kommunen agtede at nedlægge et forbud mod byggeriet efter Planlovens § 14. Kommunens Vækst- og Byudviklingsudvalg besluttede den 4. maj 2023 at nedlægge forbuddet, som blev varslet over for klageren den 12. maj 2023. Klageren indsendte sine bemærkninger den 20. maj 2023. Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2023 at nedlægge forbuddet, som blev meddelt klageren den 6. september 2023.
Kommunens afgørelse af 6. september 2023 om forbud efter Planlovens § 14 gælder indtil den 28. marts 2024. Kommunen begrundede afgørelsen med, at den ansøgte trempel ville medføre, at bygningen virkede uforholdsmæssig høj for et etplanshus og ville fremstå som et hus i 1½ plan, selvom bebyggelsesprocenten alene beregnes af et plan. Kommunen lagde desuden vægt på, at om- og tilbygningen havde et markant andet udtryk end den øvrige bebyggelse i området og gik imod hensigterne i den påbegyndte lokalplan for området. Kommunen har til hensigt at udarbejde en lokalplan, der vil forbyde byggeri med trempel og fastsætte bestemmelser om bebyggelsesprocent og bygningshøjde for byggeri i henholdsvis 1 etage og 1½ etage.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Glostrup Kommunes afgørelse af 6. september 2023 om forbud efter Planlovens § 14. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.
Planklagenævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at nedlægge forbud efter Planlovens § 14. Dette skyldes, at en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtætheden, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7. Da den ansøgte tilbygning med trempel og en bebyggelsesprocent på 30 kan reguleres ved en lokalplan, var betingelserne for at nedlægge forbud opfyldt.
Nævnet vurderede, at sagsbehandlingstiden på ca. 5 måneder fra varsel om forbud til meddelelse af forbuddet ikke oversteg en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Kommunen blev bekendt med projektet den 11. februar 2023 og orienterede om forbuddet den 28. marts 2023. Forbuddet gælder indtil den 28. marts 2024, hvilket er inden for den maksimale gyldighedsperiode på 1 år. Kommunen havde derfor ikke fortabt retten til at nedlægge forbud som følge af passivitet.
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde givet et bindende forhåndstilsagn eller skabt berettigede forventninger hos klageren. Kommunens indledende svar om mulighed for 30 % bebyggelsesprocent blev givet, før en endelig byggeansøgning var modtaget, og kommunen havde efterfølgende anmodet om supplerende oplysninger og udtrykkeligt angivet, at der ikke var taget stilling til, om det ansøgte kunne tillades. Kommunen orienterede desuden klageren om intentionen om at nedlægge forbud kort efter modtagelse af ansøgningen.
Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningslovens §§ 22 og 24. Begrundelsen henviste til de retsregler, afgørelsen var truffet efter, og angav de hovedhensyn, der var bestemmende for skønsudøvelsen, herunder at trempelen medførte en uforholdsmæssig højde, at byggeriet havde et markant andet udtryk end den øvrige bebyggelse, og at det gik imod hensigterne i den påbegyndte lokalplan. Nævnet fandt, at kommunens skønsmæssige vurdering var baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn.
Planklagenævnet fandt, at forbuddet ikke var i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, da kommunen havde varetaget planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet bemærkede, at kommunen har et vidt skøn i forbindelse med afvejningen af modstridende hensyn. Vedrørende lighedsgrundsætningen fandt nævnet, at kommunen ikke var afskåret fra at nedlægge forbud. Kommunen kan frit beslutte at tilvejebringe en lokalplan, jf. Planlovens § 13, stk. 1, og det nævnte sammenlignelige byggeri på [A2] var ikke identisk, da det var opført med høj kælder og uden trempel.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på at inddrage en eksisterende altan til beboelse. Kommunen begrundede afslaget med, at inddragelsen ville øge ejendommens bebyggelsesprocent ud over det tilladte ifølge kommuneplanens rammer, jf. Planlovens § 12, stk. 3. Klager anførte, at etagearealet ikke ville blive forøget.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at modsætte sig inddragelsen.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at give dispensation til opførelse af...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra Byplanvedtægt 4 til at op...
Læs mereForslag til Ejendomsskattelov