Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan for blandet bolig og erhverv ved [Vej1] i Kerteminde

Kerteminde Kommune traf den 22. august 2023 en screeningsafgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 295, Lokalplan for blandet bolig og erhverv samt offentlige formål ved Vej1 i Kerteminde, ikke krævede en miljøvurdering. En gruppe beboere i området klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt der skulle have været foretaget en miljøvurdering af planen.

Området og Plangrundlaget

Planområdet, der dækker ca. 4.735 m², ligger i byzone i den sydlige del af Kerteminde by, ca. 100-130 m fra Kerteminde Fjord. Bygningerne i området har tidligere været anvendt til børnehjem og flygtningeboliger og stod hovedsageligt tomme ved planens udarbejdelse. Området grænser op til eksisterende boligkvarterer, boldbaner og sportshaller, og Kerteminde Vandtårn ligger lige nord for området.

Lokalplanen udlægger området til bolig- og erhvervsformål samt offentlige formål, opdelt i tre delområder. Delområde 1 er fastlagt til blandet bolig- og erhvervsformål, liberale erhverv samt privat og offentlig service. Delområde 2 er til offentlige formål (klubhus), og delområde 3 er en adgangsvej. Planen muliggør etageboliger i op til 4 etager med tagterrasse og en bygningshøjde på maksimalt 12,5 m.

Planklagenævnets Kompetence og Miljøvurderingspligt

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter miljøvurderingsloven, når planen er udarbejdet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål, men ikke planens hensigtsmæssighed.

Planklagenævnet fastslog, at det planlagte projekt er omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 og Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2, specifikt bilag 2, pkt. 10, litra b, som omhandler anlægsarbejder i byzoner. Da planområdet har en begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede areal, og der ikke er grundlag for at antage væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område, er planen ikke omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt. Der skulle derfor gennemføres en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven § 10, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Indholdet af Kommunens Miljøscreening og Klagepunkter

Miljøscreeningen skal vurdere planens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet baseret på kriterier i miljøvurderingslovens bilag 3. Kravene til detaljeringsgraden er mindre end ved en fuld miljøvurdering.

Klagerne rejste en række specifikke punkter vedrørende miljøscreeningen:

• Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus): Klagerne mente, at der burde foretages en registrering af flagermus i området, selvom der ikke var registreret bilag IV-arter. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger, og at planens realisering ikke ville påvirke flagermus.
• Lysforhold og indbliksgener: Klagerne frygtede væsentlige påvirkninger. Kommunen havde udarbejdet skyggediagrammer og vurderet, at der ikke ville være væsentlige skygge- eller indkigsgener, da nærmeste bolig var 50 m væk. Planklagenævnet fandt vurderingen tilstrækkelig.
• Jordforurening: Klagerne anførte, at området var en tidligere losseplads, og at flytning af forurenet jord ikke var tilstrækkeligt belyst. Kommunen havde vurderet, at håndtering af jord ville ske i henhold til gældende vejledninger, og at bortskaffelse af forurenet jord ville ske efter kommunens anvisninger. Planklagenævnet fandt vurderingen tilstrækkelig og bemærkede, at planlægningen ikke i sig selv medførte jordforurening eller sandsynlig spredning af eksisterende forurening. En ændret anvendelse af arealer med kortlagt forurening forudsætter en tilladelse efter Jordforureningsloven § 8, stk. 1, jf. Jordforureningsloven § 6, stk. 2, hvor der kan stilles krav om undersøgelser og foranstaltninger, jf. Jordforureningsloven § 8, stk. 3 og Jordforureningsloven § 8, stk. 4.
• Overfladevand: Klagerne påpegede højt grundvand og belastning ved kraftige regnskyl. Kommunen havde beskrevet håndtering af overfladevand i henhold til spildevandsplanen, herunder krav om nedsivning eller forsinkelse på egen grund. Planklagenævnet fandt vurderingen tilstrækkelig.
• Landskabelig påvirkning: Klagerne mente, at byggeriet ville påvirke kystlandskabet og det sårbare købstadsmiljø negativt. Kommunen havde vurderet den visuelle påvirkning, herunder fra kysten, og konkluderet, at bebyggelsen ville indgå harmonisk med vandtårnet og ikke hæve sig over skovens silhuet. Planklagenævnet fandt vurderingen tilstrækkelig.
• Skov: Klagerne anførte, at lokalplanområdet lå inden for skovbyggelinjen. Kommunen havde vurderet, at planen ikke berørte oplevelsen af skoven eller levevilkår for dyr og planter, og at realisering forudsatte dispensation fra skovbyggelinjen. Planklagenævnet fandt vurderingen tilstrækkelig.
• Trafiksikkerhed: Klagerne mente, at den kommende trafikbelastning og sikkerhed for bløde trafikanter ikke var tilstrækkeligt belyst. Kommunen havde vurderet, at området ville blive indrettet med hensyn til sikker trafikafvikling, herunder etablering af helleanlæg. Planklagenævnet fandt vurderingen tilstrækkelig.
• Trafikstøj: Klagerne henviste til overskridelse af vejledende grænseværdier, støj fra landbrugstrafik og for lille trafikfremskrivning. Kommunen havde anvendt de lempede grænseværdier for trafikstøj, da området udgør et eksisterende byområde med blandede byfunktioner, jf. Planlovens § 15 a, stk. 1 og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 29, samt Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 2 og Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 2. Der var stillet krav om lydreduktion til vinduer og døre. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde lagt de korrekte støjgrænser til grund og tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger.
• Støj i øvrigt: Klagerne forventede støj fra boldbaner og anførte, at støjrapporten var fejlbehæftet. Kommunen havde vurderet støj fra boldbaner og konkluderet, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ville blive overholdt ved at flytte stadionbanen. Planklagenævnet fandt vurderingen tilstrækkelig.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kerteminde Kommunes screeningsafgørelse af 22. august 2023, hvilket betyder, at afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplan nr. 295, fortsat gælder.

Planklagenævnets Samlede Vurdering

Planklagenævnet fandt, at miljøscreeningen var udført i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser i forhold til relevante miljøparametre og de kriterier, der fremgår af lovens bilag 3.

Nævnet fandt samlet set, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at det udløste pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Dette skyldtes navnlig karakteren af det planlagte projekt.

Specifikke Klagepunkter

Planklagenævnet afviste alle klagepunkter vedrørende miljøscreeningen, herunder påvirkning af bilag IV-arter (flagermus), lysforhold og indbliksgener, jordforurening, overfladevand, landskabelig påvirkning, skov, trafiksikkerhed, trafikstøj og støj i øvrigt. For hvert punkt fandt nævnet, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger og foretaget den fornødne vurdering, og at klagen eller sagens oplysninger ikke gav grundlag for at tilsidesætte kommunens konklusion om, at der ikke var miljøvurderingspligt.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende en tidligere politisk beslutning om bæredygtighed eller vurderingen af bedre faciliteter for boldklubben, da disse vedrører planforslagets hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter miljøvurderingsloven.

Afsluttende Bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.