Energiklagenævnets afgørelse om opkrævning af støtte til vedvarende energi efter salg af ejendom

Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 (klager) vedrørende Energistyrelsens afgørelse om opkrævning af støtte til klagers vedvarende energianlæg. Sagen omhandlede, hvorvidt Energistyrelsen med rette havde opkrævet støtte.

Anlæggets godkendelse og salg

Klager havde ansøgt Energinet om forhøjet pristillæg for et solcelleanlæg på adressen A1, 4160 Herlufmagle. Energinet godkendte ansøgningen den 17. maj 2017 med virkning fra den 27. maj 2015, hvilket gav klager ret til et forhøjet pristillæg, der sammen med markedsprisen udgjorde en fast afregningspris på 102 øre pr. kWh i 10 år. Klager solgte ejendommen og solcelleanlægget den 1. september 2022.

Baggrund for opkrævningen

Energistyrelsen varslede den 23. februar 2023 en opkrævning af støtte. Baggrunden var, at markedsprisen på el i en periode havde været højere end den faste afregningspris, klager var berettiget til for overskudsproduktion. Klager havde i 2022 løbende solgt overskudsproduktion via Energinet (Vindstød). Energistyrelsen opkrævede derfor differencen mellem den udbetalte markedspris og den faste afregningspris.

Energistyrelsens afgørelse og klagers indsigelser

Energistyrelsen traf den 2. oktober 2023 afgørelse om opkrævning af 832,05 kr. i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 56, stk. 1. Styrelsen begrundede opkrævningen med, at klager alene kunne modtage den faste afregningspris pr. kWh, og at den faktiske udbetaling havde oversteget dette beløb. Klager anførte i sin klage, at udregningen var uigennemskuelig, og at klager forventede at være "ude af det" efter salget af ejendommen. Energistyrelsen bemærkede, at opkrævningen vedrørte perioden fra den 1. august 2022 til den 31. august 2022, altså før ejendomsoverdragelsen den 1. september 2022, og at klager derfor var den retmæssige ejer i den pågældende afregningsperiode.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse om opkrævning af støtte til klagers vedvarende energianlæg.

Retsgrundlag for pristillæg og afregning

Nævnet henviste til Lov om fremme af vedvarende energi § 47, stk. 7, nr. 1, som fastsætter regler for forhøjet pristillæg til solcelleanlæg, hvor pristillægget sammen med markedsprisen udgør en fast afregningspris. Markedsprisen fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 51, stk. 2, nr. 1 og Lov om fremme af vedvarende energi § 51, stk. 3. Det fremgår af Lov om fremme af vedvarende energi § 51, stk. 4, at betaling for elektricitet ikke kan overstige det samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen overstiger dette beløb, skal Energinet modregne det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger.

Nævnets vurdering og begrundelse

Energiklagenævnet fandt, at klager ikke var berettiget til at modtage et beløb, der var højere end den fastsatte samlede afregningspris. Normalt skulle en sådan difference modregnes i fremtidige udbetalinger. Da klager imidlertid solgte ejendommen og solcelleanlægget den 1. september 2022, og dermed ikke længere var berettiget til at modtage tillæg, havde Energistyrelsen ikke mulighed for at foretage modregning i forestående udbetalinger. Nævnet lagde vægt på, at klager havde modtaget et højere beløb end berettiget, at opkrævning var den eneste mulighed for Energistyrelsen efter ejendomssalget, og hensynet til ligebehandling af solcelleanlægsejere.

Afgørelse

På baggrund heraf stadfæstede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse af 2. oktober 2023. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1.