Stadfæstelse af tillæg til miljø­godkendelse til udvidelse af et biogasanlæg i Vordingborg

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Vordingborg Kommunes afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse for et biogasanlæg. Klagen, indgivet af en omboende den 28. september 2023, anmodede om opsættende virkning af afgørelsen.

Baggrund for miljøgodkendelsen

Vordingborg Kommune meddelte den 4. september 2023 tillæg til miljøgodkendelse for et biogasanlæg på [a1], 4750 Lundby. Dette tillæg blev givet med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1. Tillægget indebærer en udvidelse af den årlige kapacitet fra 300.000 ton til 450.000 ton biomasse. Desuden omfatter det en ændring i biomassesammensætningen og en forventet stigning i transport til og internt på anlægget.

Klagerens anbringender

Klageren, en omboende, har anført flere punkter som begrundelse for klagen og anmodningen om opsættende virkning:

• Klager oplever allerede væsentlige lugtgener, som forventes at forværres med udvidelsen og den ændrede biomassesammensætning.
• Det er anført, at Miljøstyrelsen ikke tillader opbevaring af biomasse i åbne siloer.
• Klager bor 250 meter fra anlægget, hvilket strider mod lugtberegningens forudsætning om 445 meter.
• Støjgrænserne er angiveligt ikke overholdt, når ubestemtheden inddrages.

Anmodningen om opsættende virkning blev begrundet med, at projektet har store konsekvenser for mennesker og miljø. Miljø- og Fødevareklagenævnet har foretaget en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har meddelt afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Vordingborg Kommunes afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse opsættende virkning. Afgørelsen er truffet efter Miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.

Nævnets vurdering af opsættende virkning

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 1 har en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Nævnets praksis kræver, at der foreligger særlige forhold, før lovens hovedregel fraviges. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en udnyttelse af godkendelsen i klageperioden åbenbart vil medføre meget væsentlige miljøproblemer, uoprettelig skade, eller skade der kun kan genoprettes over lang tid eller ved en større indsats. Særlige grunde kan også foreligge ved risikobetonede virksomheder med potentiale for betydelige driftsuheld.

Nævnet baserer sin vurdering på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen, da afgørelser om opsættende virkning skal træffes hurtigst muligt.

Konklusion

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var fare for, at en udnyttelse af godkendelsen under klagesagens behandling ville medføre uoprettelig skade.

Det blev bemærket, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve den påklagede godkendelse, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 2. En eventuel udnyttelse af godkendelsen inden nævnets endelige afgørelse sker derfor på egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål rejst i klagen.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.