Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over miljøgodkendelse til terrænregulering i Gribskov Kommune

Gribskov Kommune meddelte den 14. juni 2023 en miljøgodkendelse til terrænregulering på matr. nr. [m1]. Projektet omfatter terrænregulering af et område på cirka 80.000 m2 med op til 280.000 m3 uforurenet jord (klasse 0), hvilket vil hæve arealet med maksimalt 10 meter over eksisterende terræn. Ansøger ønsker desuden at nedlægge en beskyttet sø og etablere en ny sø samt et vådområde. Kommunens afgørelse blev truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33, og projektet er omfattet af listepunkt K 206 på bilag 2 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

En gruppe omboende påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. september 2023.

Klagepunkter fra omboende

Klagerne anførte primært, at:

• Det massive jorddeponi ville ødelægge områdets beskyttede natur og landskab, med risiko for forurening af drikkevand fra miljøfarlige stoffer som pesticider, PFAS og nitrat.
• Gribskov Kommunes vurderinger var fejlagtige og misvisende, og projektet havde intet med naturgenopretning at gøre.
• Den ringe biodiversitet ved den § 3-beskyttede sø skyldtes intensiv landbrugsdrift, og jorddeponi ville ikke forbedre biodiversiteten.
• Kommunen havde vægtet private økonomiske interesser højere end naturen og befolkningen.

Klagerne rejste også klagepunkter vedrørende en meddelt landzonetilladelse, kommunens vurdering af, at projektet ikke var miljøvurderingspligtigt efter Miljøvurderingsloven § 21, samt en tilladelse til nedlæggelse af en beskyttet sø efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Klagen over landzonetilladelsen ville blive behandlet af Planklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Gribskov Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse til terrænregulering. Afvisningen skete med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at kun parter med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kan påklage afgørelser.

Begrundelse for afvisning

Nævnet vurderede, at klagerne ikke havde en sådan individuel, væsentlig interesse. Klagerens interesse blev anset for at være af ideel karakter, primært vedrørende områdets natur- og miljøforhold, og adskilte sig ikke tilstrækkeligt fra den generelle offentligheds interesse.

Særligt i forhold til klagepunktet om beskyttelse af grundvandet fandt nævnet, at klagerne ikke havde en individuel interesse, der adskilte sig fra andre vandforsyningsbrugere, og at denne interesse i øvrigt varetages af forsyningsselskabet.

Nævnet lagde desuden vægt på, at den klager i gruppen af omboende, der var bosat nærmest projektet, boede i et villakvarter cirka 700 meter vest for projektet. På grund af denne afstand vurderede nævnet, at klageren ikke var individuelt og væsentligt påvirket af projektet, da der ikke forelå oplysninger om miljømæssig påvirkning af ejendommen.

Andre klagepunkter

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at klagepunkter vedrørende dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 og kommunens vurdering af miljøvurderingspligt efter Miljøvurderingsloven skulle påklages særskilt, da der enten ikke var truffet afgørelse endnu, eller der var tale om særskilte afgørelser, der ikke var omfattet af den påklagede miljøgodkendelse.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6.