Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om genoptagelse og ophævelse af tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud til akvakultur grundet forældelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 29. september 2022 en afgørelse om at stadfæste Fiskeristyrelsens krav om tilbagebetaling af en rateudbetaling til investeringer i akvakultur. Sagen blev dog genoptaget, da Retten i Herning den 10. august 2023 pålagde nævnet at anerkende, at den oprindelige afgørelse var ugyldig. Genoptagelsen skete på baggrund af nye retlige forhold, som kunne have ændret sagens udfald.

Klagen og dens indhold

Virksomheden klagede den 28. marts 2022 over Fiskeristyrelsens afgørelse af 1. marts 2022. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om forældelse af tilbagebetalingskravet. Klager anførte, at forældelsesfristen ikke var afbrudt af Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere sagsbehandling, og at kravet derfor var forældet. Desuden blev det anført, at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet, og at kravet var bortfaldet på grund af myndighedspassivitet.

Klager argumenterede for, at en klage over en afgørelse ikke i sig selv afbryder forældelsesfristen, da der mangler en tilstrækkelig præcis underretning om undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, tredje afsnit. Det blev også fremhævet, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. januar 2019 alene vedrørte fristen for slutudbetaling og projektudsættelse, og ikke rateudbetalingen, som klager mente var to separate forhold.

Fiskeristyrelsens oprindelige afgørelse og begrundelse

Fiskeristyrelsen krævede den 1. marts 2022 tilbagebetaling af 1.644.621,62 kr. med den begrundelse, at klager ikke rettidigt havde anmodet om projektændring og ikke havde afsluttet projektet i overensstemmelse med tilsagnet. Projektperioden var fra 8. april 2015 til 8. april 2017, men projektet blev fysisk afsluttet den 31. december 2017. Styrelsen henviste til, at det er en betingelse for at opretholde en rateudbetaling, at projektet gennemføres inden for den angivne projektperiode, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i akvakultur § 20, stk. 1, nr. 3.

Vedrørende forældelse mente Fiskeristyrelsen, at forældelsesfristen på fire år, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, første afsnit, skulle beregnes fra den dato, hvor projektet var afsluttet, eller hvor slutrapporten skulle indsendes (14. november 2017). Styrelsen mente, at forældelsen var afbrudt i perioden fra 8. november 2017 til 3. januar 2019 på grund af klagesagsbehandlingen, og igen fra 10. december 2021 til 4. januar 2022 på grund af styrelsens overvejelser om tilbagebetaling og klagers indsendelse af slutrapport.

Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 29. september 2022 Fiskeristyrelsens afgørelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde afsluttet projektet rettidigt og ikke havde indsendt udbetalingsanmodningen med slutrapport rettidigt, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i akvakultur § 9, stk. 1, nr. 10 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i akvakultur § 9, stk. 1, nr. 12. Nævnet lagde til grund, at fristen for slutudbetaling var 8. juli 2017, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i akvakultur § 17, stk. 1.

Nævnet vurderede, at kravet ikke var forældet. Det blev anset for, at klagers manglende indsendelse af betalingsanmodningen inden 8. juli 2017 udgjorde den uregelmæssighed, der skadede EU-budgettet, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 1, stk. 2. Forældelsesfristen på fire år startede derfor den 8. juli 2017. Nævnet mente, at fristen blev afbrudt den 30. oktober 2017, da klager modtog Fiskeristyrelsens afgørelse om frist for indsendelse af materiale, og igen den 3. januar 2019 ved nævnets afgørelse, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, tredje afsnit. Da perioden fra 3. januar 2019 til 1. marts 2022 var under fire år, fandt nævnet, at kravet ikke var forældet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har genoptaget behandlingen af klagesagen og ophæver Fiskeristyrelsens afgørelse af 1. marts 2022 om tilbagebetaling af rateudbetaling til investeringer i akvakultur. Afgørelsen erstatter nævnets tidligere afgørelse af 29. september 2022.

Begrundelse for ophævelse

Nævnet har fundet, at kravet vedrørende det uretmæssigt udbetalte tilskud var forældet, da Fiskeristyrelsen den 1. marts 2022 traf afgørelse om tilbagebetaling af rateudbetalingen, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1.

Nævnet lagde til grund, at fristen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling var den 8. juli 2017. Klagerens manglende indsendelse af betalingsanmodningen inden denne dato udgjorde den uregelmæssighed, der skadede De Europæiske Fællesskabers budget, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 1, stk. 2. Forældelsesfristen på fire år for retsforfølgning af uregelmæssigheden startede derfor den 8. juli 2017, da Fiskeristyrelsen kunne konstatere uregelmæssigheden.

Forældelsesfristen blev afbrudt den 30. oktober 2017, da klager modtog Fiskeristyrelsens afgørelse om fristen for indsendelse af materiale til slutudbetaling. Denne afgørelse indeholdt konkrete oplysninger af betydning for vurderingen af, at raten var uretmæssigt udbetalt, og var et nødvendigt led i styrelsens forfølgning af overtrædelsen, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, og Kommissionsforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 7, stk. 1.

Derimod vurderede nævnet, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. januar 2019 ikke afbrød forældelsesfristen. Denne afgørelse vedrørte alene fastsættelse af datoen for sidste rettidige indsendelse af anmodning om slutudbetaling og omhandlede ikke en undersøgelse eller retsforfølgning af den manglende indsendelse af slutudbetalingen. Derfor opfyldte den ikke betingelserne for at afbryde forældelsesfristen, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, tredje afsnit.

Konsekvensen heraf er, at perioden fra den 30. oktober 2017 til den 10. december 2021, hvor Fiskeristyrelsen meddelte, at styrelsen overvejede at træffe afgørelse om tilbagebetaling, udgør mere end fire år. Dermed var Fiskeristyrelsens meddelelse af 10. december 2021 kommet for sent til at afbryde forældelsen, og tilbagebetalingskravet i styrelsens afgørelse af 1. marts 2022 er forældet. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.