Energiklagenævnets stadfæstelse af Forsyningstilsynets afgørelse om manglende kompetence i sag vedrørende Energinets tarifafgørelse

Assens Fjernvarme A.m.b.a. (herefter klager) indgav en klage til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelse om manglende kompetence i en klagesag vedrørende Energinets tarifbetalinger. Sagen drejer sig om, hvorvidt Forsyningstilsynet med rette har afvist at behandle klagen.

Baggrund for klagen

Klager er et andelsselskab, der driver et kraftvarmeværk. I 2017 overtog klager en vindmølle, der producerer el til værkets egetforbrug. Klager ansøgte Energinet om fritagelse for net- og systemtarif for den vindmøllestrøm, der forbruges internt i værket.

Energinet traf den 6. november 2017 afgørelse om delvis fritagelse for net-, system- og PSO-tarif for egetforbrug ved stilstand på kraftværksanlægget, leveret fra vindmøllen. Afgørelsen indeholdt en klagevejledning, der henviste til Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) for klager over Energinets forskrift D1 og dens konkrete anvendelse.

Klager indgav herefter en klage til Energitilsynet med påstand om ophævelse af Energinets afgørelse. Klager argumenterede for, at en tidligere mail fra Energinet udgjorde en bindende afgørelse, og at Energinets Forskrift D1 burde fortolkes bredere til at give yderligere fritagelse.

Energinet tilbagekaldte sin afgørelse af 6. november 2017 og traf en ny afgørelse den 10. oktober 2018 med samme materielle indhold, men ændrede klagevejledningen til at angive, at afgørelsen ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, men kun til domstolene.

Klager anmodede Forsyningstilsynet om at realitetsbehandle klagen, idet klager mente, at sagen drejede sig om Energinets fortolkning af forskrift D1, hvilket burde falde inden for Forsyningstilsynets kompetence.

Forsyningstilsynets afgørelse om kompetence

Forsyningstilsynet afgjorde den 21. december 2018, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen over Energinets afgørelse af 6. november 2018. Afgørelsen var truffet i henhold til Elforsyningsloven § 28, stk. 2, nr. 14 og forskrifter fastsat i medfør af Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 7, stk. 3 og Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 8, stk. 3.

Forsyningstilsynet begrundede sin afgørelse med, at klageadgang til tilsynet skal fremgå udtrykkeligt af Elforsyningsloven eller regler fastsat i medfør heraf. Der er ikke fastsat en klageadgang i Elforsyningsloven for Energinets afgørelser efter Elforsyningsloven § 28.

Tilsynet fremhævede, at Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 7, stk. 3 og Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 8, stk. 3 kun giver hjemmel til at behandle klager over forskrifter (generelt bindende regler), ikke over konkrete afgørelser truffet i henhold til disse forskrifter. Tilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne, men ikke omgøre konkrete afgørelser.

Forsyningstilsynet bemærkede desuden, at Elforsyningsloven § 31, stk. 3 og Elforsyningsloven § 31, stk. 4 etablerer en sondring mellem klager over retsanvendelsen i henhold til en forskrift og selve forskriftens indhold. Tilsynet fandt ikke grundlag for at behandle klagen som en klage over selve forskriften.

Klagers synspunkter til Energiklagenævnet

Klager var uenig i Forsyningstilsynets afgørelse og anførte følgende hovedpunkter:

• Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 8, stk. 3 giver Forsyningstilsynet kompetence til at føre tilsyn med forskrifterne, og den konkrete fortolkning er uadskillelig fra den generelle forskrift.
• En tidligere sag fra Energitilsynet (j.nr. 4/0720-0102-0013) understøtter, at tilsynet kan ændre Energinets fortolkning af forskrift D1.
• Lov om Forsyningstilsynet § 3, stk. 2 giver Forsyningstilsynet et bredt mandat som tilsynsmyndighed, herunder til at behandle klager.
• Hvis Forsyningstilsynet kun kan tage stilling til generelle forskrifter, burde klagen være behandlet som en klage over det generelle indhold af forskrift D1.
• Hvis Forsyningstilsynet med rette afviste klagen, burde klager være blevet oplyst om muligheden for at indbringe sagen for Klima-, energi- og forsyningsministeren.

Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse om manglende kompetence.

Energiklagenævnets begrundelse

Energiklagenævnet fastslog, at Forsyningstilsynets kompetence til at behandle klager over afgørelser skal være udtrykkeligt fastsat ved lov eller i henhold til lov. Dette følger af Lov om Forsyningstilsynet § 2, stk. 2 og Lov om Forsyningstilsynet § 3, stk. 1 og Lov om Forsyningstilsynet § 3, stk. 2, samt Elforsyningsloven § 78, stk. 6 og Elforsyningsloven § 78, stk. 7.

Energinets afgørelse om afgiftsfritagelse var truffet i henhold til Energinets måleforskrift D1, som er udstedt med hjemmel i Elforsyningsloven § 28, stk. 2, nr. 7, Elforsyningsloven § 28, stk. 2, nr. 12, Elforsyningsloven § 28, stk. 2, nr. 13, Elforsyningsloven § 31, stk. 2, samt Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 8, stk. 1.

Nævnet fandt, at Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af eltransmissionsnettet m.v. § 8, stk. 3 efter sin ordlyd kun hjemler klageadgang til Forsyningstilsynet over indholdet af måleforeskrifter, ikke over konkrete afgørelser truffet i henhold til disse forskrifter. Dette understøttes af, at Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

Energiklagenævnet vurderede, at klagen til Energitilsynet havde til formål at få ophævet Energinets konkrete afgørelse og ikke at ændre det generelle indhold af Forskrift D1. Da Elforsyningsloven heller ikke indeholder bestemmelser om klageadgang til Forsyningstilsynet over Energinets afgørelser i medfør af forskrifter udarbejdet efter Elforsyningsloven § 28, stk. 2, fandt nævnet, at Forsyningstilsynet med rette havde afvist at have kompetence.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæster Forsyningstilsynets afgørelse af 21. december 2018. Afgørelsen er truffet i henhold til Elforsyningsloven § 89, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Elforsyningsloven § 89, stk. 6.