Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til væksthus i Haderslev

Haderslev Kommune meddelte den 9. august 2023 landzonetilladelse til opførelse af et væksthus på ca. 27 m2 på en ejendom i Haderslev. Ejendommen, der er på ca. 0,6 ha, ligger i landzone og er udpeget som bevaringsværdigt landskab, særligt værdifuldt landbrugsområde og større sammenhængende landskab i kommuneplanen. Den ligger desuden i kystnærhedszonen, ca. 2,5 km fra kysten. Væksthuset er placeret ca. 36 m fra den eksisterende bebyggelse på ejendommen, som omfatter et enfamiliehus, et udhus og en garage. Kommunen begrundede sin tilladelse med, at væksthuset var placeret inden for ejendommens bebyggelseszone og haveanlæg, ikke ville ændre matrikelstrukturen, og at dets størrelse og placering ikke adskilte sig fra lignende drivhuse i området.

Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev, klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede i sagen to hovedspørgsmål: hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 8, og hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse af 9. august 2023 til et afslag, hvilket betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og undtagelse fra landzonetilladelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede først, om væksthuset var undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Ifølge Planloven § 36, stk. 1, nr. 8 kræves der ikke tilladelse til drivhuse på op til 50 m2, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse. Selvom lovbemærkningerne angiver, at tilknytningskravet typisk er opfyldt ved ca. 20 m afstand, fandt nævnet, at væksthuset, der var placeret 36 m fra den eksisterende bebyggelse, ikke opfyldte dette krav. Derfor krævede væksthuset landzonetilladelse.

Generelle principper for landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Praksis lægger stor vægt på lovens almene formål, og der tages højde for præcedensvirkning. Sager om lovliggørelse vurderes som forudgående ansøgninger.

Udhuse og småbygninger i landzone

Normalt kan der gives landzonetilladelse til nye udhuse og garager i størrelsesordenen 50-100 m2, hvor ejendommens størrelse, eksisterende udhusbygninger og placering indgår i vurderingen. Bygninger skal ud fra landskabelige hensyn placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer for at udgøre en hensigtsmæssig enhed. Dog kan småbygninger i haveanlæg tillades, selvom de ikke ligger i umiddelbar tilknytning til det øvrige byggeri, forudsat at de er beskedne i størrelse og højde, haven er sædvanlig og veldefineret, og der ikke er væsentlige beskyttelsesinteresser.

Landzonetilladelse i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Landzonetilladelse må kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. De landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i kystnærhedszonen skal tillægges særlig betydning.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives tilladelse til væksthuset. Nævnet lagde vægt på, at væksthuset har en ikke ubetydelig størrelse og ikke er placeret i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse. Med den pågældende placering ville væksthuset ikke fremstå som en samlet enhed med den øvrige bebyggelse. Selvom væksthuset var placeret inden for ejendommens nyere haveareal, kunne dette ikke føre til et andet resultat, da havearealet ikke fremstod som et sammenhængende anlæg og ikke var klart afgrænset over for det omkringliggende landskab. Det ansøgte fremstod derfor som spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Nævnet lagde desuden vægt på, at en tilladelse til væksthuset ville kunne medføre en uønsket præcedens i andre, lignende sager.