Landzonetilladelse til etablering af parkeringsplads ved Skuldelev Kirke stadfæstes
Dato
2. juli 2024
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Frederikssund Kommunes landzonetilladelse til etablering
Frederikssund Kommune meddelte den 31. august 2023 landzonetilladelse til etablering af en parkeringsplads med belysning på en ejendom i Skibby. Afgørelsen er efterfølgende blevet påklaget af en nabo. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmål vedrørende overholdelse af reglerne om naboorientering, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, samt om der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte forhold.
Ejendommen og det ansøgte
Den berørte ejendom, en præstegård på ca. 19 ha, ligger i landzone i udkanten af landsbyen Skuldelev. Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab og har kulturhistorisk bevaringsværdi (kirkeomgivelser) i kommuneplan 2021 for Frederikssund Kommune. Ejendommen er desuden omfattet af kommuneplanramme nr. BB 4.6, Skuldelev Nord, som udlægger området til blandet bolig og erhverv, og er udpeget som ’fremtidig byzone inden for kommuneplanperioden’. Ejendommen ligger i kystnærhedszonen og ca. 650 m fra Natura 2000-område N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov.
Ansøgningen omfatter etablering af en 600 m² stor parkeringsplads med belysning, placeret ved præstegården i forbindelse med Skuldelev Kirke. Formålet er at erstatte eksisterende parkering i den firlængede gård for at sikre præstens privatliv og at skaffe øget parkering samt handicapparkering til kirken, da de nuværende pladser ikke opfylder behovet ved større begivenheder. Parkeringspladsen er dimensioneret til 2 handicap-/buspladser og 21 personbiler og skal belægges med lerholdigt grus med græs på det omkringliggende terræn.
Kommunens afgørelse og klagen
Frederikssund Kommune gav landzonetilladelse med vilkår om, at belysningen skal være lave positionslys med nedadrettet lyskegle, og at parkeringsarealet skal fjernes og retableres, når det ikke længere anvendes til det ansøgte formål. Kommunen begrundede afgørelsen med, at parkeringspladsen er af beskeden størrelse, kun i begrænset omfang synlig i landskabet, offentlig tilgængelig og anlægges i forbindelse med kirken.
Klageren har anført, at naboorienteringen var en skinhøring, da etableringen af parkeringspladsen angiveligt var påbegyndt før orienteringen. Klageren er desuden utilfreds med, at der er givet dispensation fra betingelser for landzone, bevaringsværdigt landskab og kulturmiljø inden for kystnærhedszonen. Klageren har også påpeget, at opsætning af 4 lysmaster på 5 meters højde vil medføre lysgener og at parkeringspladsen vil ændre kulturmiljøet og have konsekvenser for klagerens udsigt.
Planklagenævnet stadfæster Frederikssund Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af en parkeringsplads med belysning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.
Planklagenævnets kompetence
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1. Dette inkluderer spørgsmål om undtagelsesbestemmelser og overholdelse af regler for naboorientering.
Naboorientering
Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke har tilsidesat Planloven § 35, stk. 4 og Planloven § 35, stk. 5 om naboorientering. Nævnet lagde vægt på, at kommunen foretog naboorientering, inden den traf afgørelse, og at de indkomne høringssvar blev inddraget i afgørelsen. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke har pligt til at imødekomme indsigelser eller begrunde, hvorfor de ikke følger indsigelserne. Det forhold, at etableringen af parkeringspladsen angiveligt var påbegyndt før naboorienteringen, ændrer ikke ved lovligheden af den retlige afgørelse.
Undtagelse fra krav om landzonetilladelse
Nævnet fastslog, at ingen af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 5 u og Planloven § 36, Planloven § 37, Planloven § 38 finder anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Landzonetilladelse til parkeringsplads
Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kan gives landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på parkeringspladsens beskedne størrelse og landskabelige påvirkning, samt at den er etableret naturligt i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Det blev også vægtet, at den nuværende parkering ikke kan opfylde behovet ved større begivenheder. Selvom ejendommen ligger i kystnærhedszonen, hvor der kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3, vurderede nævnet, at de fastsatte vilkår om belysning imødekommer de væsentligste nabogener. Det ansøgte medfører ikke så væsentlige nabogener, at det i sig selv kan medføre et afslag.
Afsluttende bemærkninger
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.
Lignende afgørelser