Afgørelse om forældelse af tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud til fiskerfartøj

Denne sag omhandler Fiskeristyrelsens krav om tilbagebetaling af tilskud under ordningen Investeringer på fiskerfartøjer EHFF. Klager havde modtaget tilsagn om tilskud til et projekt vedrørende en ny rejefabrik, men Fiskeristyrelsen krævede senere en del af tilskuddet tilbagebetalt.

Klager ansøgte den 1. februar 2016 om tilskud, og NaturErhvervsstyrelsen (nu Fiskeristyrelsen) meddelte den 9. juni 2016 tilsagn om 849.990,80 kr. til projektet "Ny rejefabrik til sortering, bifangstseparator, kogning af rejer og nedkøling af kogte rejer" med en støttesats på 40 %. Slutudbetalingen på det fulde beløb skete den 1. marts 2017.

Fiskeristyrelsens tilbagebetalingskrav

Den 27. september 2022 sendte Fiskeristyrelsen en agterskrivelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud. Klager gjorde indsigelse den 5. oktober 2022, idet klager mente at have handlet i god tro, da både ansøgning og udbetalingsanmodning var godkendt af styrelsen.

Klager anførte, at projektet bidrog til landingsforpligtelsen, hvilket berettigede den høje støttesats. Klager var uenig i Fiskeristyrelsens kategorisering af investeringen under teknologilistens afsnit 5.1.1 og mente, at den rettelig hørte under afsnit 5.1.2. Desuden fastholdt klager, at dokumentationen for rimelige priser var tilstrækkelig, da der forelå sammenlignelige tilbud fra en producent og en leverandør, hvor producenten afgav det billigste tilbud.

Fiskeristyrelsens begrundelse for tilbagebetaling

Fiskeristyrelsen traf den 18. oktober 2022 afgørelse om tilbagebetaling af 212.497,69 kr. Begrundelsen var, at tilskuddet var udbetalt med en for høj støttesats på 40 %, da investeringen i rejefabrikken maksimalt kunne opnå 30 % og ikke bidrog til landingsforpligtelsen. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om investeringer på fiskerfartøjer § 12, stk. 2 og Bilag 1 i bekendtgørelse nr. 50 af 13. januar 2016.

Styrelsen anførte desuden, at klager ikke kunne have en berettiget forventning om at beholde beløbet, da udbetalingen var i strid med en klart formuleret regel. Vedrørende dokumentation for rimelige priser fandt styrelsen, at tilbuddene fra producent og leverandør ikke var reelt sammenlignelige eller fra uafhængige leverandører, hvilket forhindrede en vurdering af prisens rimelighed, jf. Bekendtgørelse om investeringer på fiskerfartøjer § 3, stk. 1, nr. 1 og 4.

Forældelsesspørgsmålet

Fiskeristyrelsen vurderede, at tilbagebetalingskravet ikke var forældet, idet en kontrol af investeringer afbrød forældelsen i medfør af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3. Styrelsen lagde vægt på, at den endelige kontrolrapport blev modtaget den 23. maj 2019, hvilket markerede udløbet af kontrolperioden.

Klager påklagede afgørelsen den 31. oktober 2022 og anmodede om, at sagen blev sat i bero, indtil Vestre Landsret havde truffet afgørelse i tilsvarende sager. Klager fastholdt, at tilbagebetalingskravet var forældet i henhold til den 4-årige forældelsesfrist i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, da slutudbetalingen skete den 1. marts 2017, og agterskrivelsen først blev fremsendt den 27. september 2022.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet klagen over Fiskeristyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af tilskud. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om forældelse af tilbagebetalingskravet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2.

Forældelse af tilbagebetalingskrav

MFKN fandt, at tilbagebetalingskravet var forældet i henhold til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1. Nævnet vurderede, at forældelsesfristen på fire år begyndte at løbe fra Fiskeristyrelsens afgørelse om slutudbetaling den 1. marts 2017. Denne afgørelse udgjorde den uregelmæssighed, der skadede De Europæiske Fællesskabers budget, jf. forordningens artikel 1, stk. 2. Forældelsen indtraf derfor den 2. marts 2021.

Nævnet vurderede endvidere, at Fiskeristyrelsen ikke havde afbrudt forældelsen, før den indtraf. Dette skyldtes, at den kompetente myndighed ikke, inden agterskrivelsen af 27. september 2022, havde gjort klager bekendt med en handling, der vedrørte undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Den kontrolrapport, som Fiskeristyrelsen henviste til, var ikke blevet forelagt klager. Desuden blev styrelsen først bekendt med uregelmæssighederne i forbindelse med en senere revision af ordningen, ikke under den oprindelige kontrol af klagers projekt.

MFKN lagde til grund, at den omtalte kontrol var af generel karakter og ikke skyldtes en formodning om tilstrækkeligt præcist definerede uregelmæssigheder. En sådan generel kontrol kan ikke afbryde forældelsen i henhold til EU-Domstolens afgørelse i sag C-367/09.

Afgørelse

På baggrund af forældelsen ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet Fiskeristyrelsens afgørelse af 18. oktober 2022 om tilbagebetaling af tilskud under ordningen Investeringer på fiskerfartøjer EHFF. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.