Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for drivhus og udhus i Roskilde

Roskilde Kommune afslog den 22. maj 2023 en ansøgning om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 297 for et drivhus og et udhus på en ejendom i Roskilde Lystbådehavn. Ejendommen er omfattet af lokalplanens delområde B2, som fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Kommunen vurderede, at de ansøgte bygninger ville medføre en bebyggelsesprocent på 69,83, hvilket er en væsentlig overskridelse af lokalplanens bestemmelser. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende i delområde B2 under lokalplan nr. 296, Roskilde lystbådehavn, Kællingehaven og Strandgade. Lokalplanens § 5.4 fastsætter, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i dette område ikke må overstige 25.

Forløbet før afgørelsen

Roskilde Kommune havde tidligere, den 20. januar 2023, givet en lovliggørende dispensation til en tilbygning på ejendommen, hvilket resulterede i en bebyggelsesprocent på 66,25. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, som den 31. august 2023 stadfæstede kommunens afgørelse.

Under den tidligere sagsbehandling i Plan- og Teknikudvalget den 17. august 2021 blev det diskuteret, at bebyggelsesprocenten skulle beregnes efter Bygningsreglement for småhuse 1985 (BR-S 85) i stedet for Bygningsreglement 2015 (BR15), da lokalplanen havde bestemmelser om bebyggelsesprocent. Dette medførte en stigning i den beregnede bebyggelsesprocent fra ca. 62 % til ca. 67 %. Udvalget godkendte, at forvaltningen kunne dispensere til en bebyggelsesprocent på ca. 67 % for den daværende sag.

Kommunens afgørelse

Kommunen afslog den 22. maj 2023 lovliggørende dispensation for drivhuset (ca. 1,37 m²) og udhuset (ca. 9,9 m²). Afslaget blev begrundet med, at den samlede bebyggelsesprocent ville stige til 69,83 %, hvilket er en væsentlig overskridelse af de tilladte 25 %. Kommunen anførte, at en dispensation ville medføre yderligere fortætning af området og skabe præcedens.

Klagepunkter

Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Forkert beregning: Kommunens beregning af bebyggelsesprocenten til 69,83 % var forkert, og de ansøgte bygninger kunne indeholdes inden for den tidligere politisk godkendte bebyggelsesprocent på ca. 67 %.
• Berettigede forventninger: Kommunen havde i 2015 modtaget en haveplan med indtegnede drivhuse og havde ikke kommenteret herpå, hvilket skabte en berettiget forventning om accept.
• Proportionalitet: Forholdet var af så bagatelagtig karakter, at der burde være krav på retlig lovliggørelse, og kommunens afslag var i strid med proportionalitetsprincippet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Roskilde Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation fastholdes.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Nævnet fandt, at drivhuset og udhuset kræver dispensation. Lokalplanens § 5.4 fastsætter en bebyggelsesprocent på 25. Da ejendommen allerede overskrider denne grænse, er enhver yderligere forøgelse af etagearealet en planlægningsmæssig relevant ændring, der kræver dispensation i henhold til Planlovens § 19. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planlovens § 18.

Beslutningsgrundlaget (Officialprincippet)

Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse ikke var baseret på et utilstrækkeligt eller forkert grundlag. Selvom klageren anførte en forkert beregning af bebyggelsesprocenten, fandt nævnet ikke, at en eventuel mindre forskel i beregningen (67 % vs. 69,83 %) ville have ændret kommunens skønsmæssige vurdering. Nævnet bemærkede, at Plan- og Teknikudvalgets tidligere godkendelse af en bebyggelsesprocent på ca. 67 % vedrørte en anden tilbygning og ikke den aktuelle ansøgning om drivhus og udhus. Kommunen har et vidtgående skøn i dispensationssager, og afgørelsen var begrundet i væsentlig overskridelse og hensyn til fortætning og præcedens.

Berettigede forventninger

Nævnet fandt ikke, at klageren havde en berettiget forventning eller et bindende forhåndstilsagn fra kommunen. Haveplanen fra 2015, der viste to vægdrivhuse, var blot et bilag til en ansøgning om en tilbygning og relaterede sig primært til parkeringspladser. Kommunen havde ikke taget konkret stilling til opførelsen af drivhuse på et fuldt oplyst grundlag på det tidspunkt.

Proportionalitetsprincippet

Planklagenævnet fandt, at kommunens afslag på dispensation ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Nævnet lagde vægt på, at der var tilstrækkeligt tungtvejende planmæssige interesser i at håndhæve lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent, samt hensynet til retshåndhævelsen og undgåelse af præcedensvirkning. Nævnet præciserede, at Planlovens § 51, stk. 3, som omhandler kommunens pligt til at lovliggøre ulovlige forhold af underordnet betydning, ikke fratager kommunen retten til at håndhæve lokalplanen, men kun pligten.

Forhold der ikke behandles

Nævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende hensigtsmæssighed, da disse vedrører kommunens skønsmæssige beslutning og ikke retlige forhold, som Planklagenævnet har kompetence til at efterprøve.