Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om opkrævning af flere grundgebyrer for kontrolbesøg

En virksomhed, der beskæftiger sig med sammenbringning af dyr, klagede over Fødevarestyrelsens opkrævning af flere grundgebyrer for kontrolbesøg udført den 18., 24. og 25. april 2023. Virksomheden havde bestilt dyrlæger til kontrol på to forskellige adresser (Østerbæk og Fårhus), som tilhørte samme CVR-nummer.

Fødevarestyrelsens afgørelse

Fødevarestyrelsen fakturerede flere grundgebyrer for de enkelte dage. Begrundelsen var, at de to adresser blev anset for at være to separate virksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429. Styrelsen mente, at hver gang en dyrlæge påbegyndte en kontrol på en lokation, udløste det et nyt grundgebyr. Dette var tilfældet, når en dyrlæge f.eks. kørte fra Østerbæk til Fårhus og efterfølgende returnerede til Østerbæk for at fortsætte kontrollen. Opkrævningen skete i henhold til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 9, stk. 1.

Klagerens anbringender

Virksomheden gjorde gældende, at afgørelsen var ugyldig på grund af en begrundelsesmangel, da Fødevarestyrelsen ikke havde inddraget hele retsgrundlaget. Specifikt henviste virksomheden til, at styrelsen havde undladt at anvende Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 9, stk. 4. Ifølge denne bestemmelse betragtes kontrol i adskilte perioder på samme dag som én samlet kontrol, medmindre intervallet mellem perioderne overstiger to timer. Virksomheden anførte, at tidsintervallet mellem kontrolbesøgene på adressen i Østerbæk var under to timer. Derudover klagede virksomheden over, at styrelsen ikke havde forholdt sig til kontrolbesøg på andre datoer (17. og 20. april 2023) og anførte, at opkrævning af både grundgebyrer og kørselstid mellem lokationerne var i strid med EU-retten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens afgørelse af 30. juni 2023 og hjemviser sagen til fornyet behandling hos styrelsen.

Nævnets begrundelse

Nævnet konkluderede, at Fødevarestyrelsens afgørelse var ugyldig, da den hvilede på en fejlagtig retsanvendelse. Den afgørende fejl var, at Fødevarestyrelsen ikke havde anvendt Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 9, stk. 4.

Nævnet lagde vægt på bestemmelsens ordlyd, som fastslår, at der kun skal betales et nyt grundgebyr, hvis intervallet mellem kontrolperioder på samme dag overstiger to timer. Da tidsintervallerne mellem kontrolbesøgene på den ene adresse (Østerbæk) var under to timer, skulle denne regel have været anvendt. Nævnet fastslog, at Fødevarestyrelsen er forpligtet til at anvende det relevante regelsæt, uanset om klageren eksplicit har henvist til bestemmelsen.