Planklagenævnets afgørelse om byggetilladelse til udhus i Svendborg

Svendborg Kommune traf den 27. juni 2023 afgørelse om, at opførelse af et udhus på ejendommen [A1], 5700 Svendborg, var i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 04, Område i østre bydel. En gruppe beboere i området klagede over denne afgørelse.

Planklagenævnet behandlede i denne sag følgende spørgsmål:

• Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller kræver dispensation fra byplanvedtægtens §§ 5.2, 5.4, 5.5 og 6.
• Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. Forvaltningsloven § 19.

Planklagenævnet behandlede ikke de øvrige klagepunkter.

Ejendommen og byplanvedtægten

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 04, Område i østre bydel. Byplanvedtægten fastsætter i § 5 om grundenes benyttelse, at der kun må opføres åben og lav boligbebyggelse. Specifikt fremgår det af § 5.2, at der på hver grund kun må opføres én beboelsesejendom med sædvanligt tilhørende udhus og garage. Endvidere regulerer § 5.4 og § 5.5, at der ikke må drives virksomhed, der kan være til gene for omboende, medmindre det kan ske uden at ændre ejendommens eller kvarterets karakter.

Byplanvedtægtens § 6 henviser til byggelovens bestemmelser for byggeområde G, jf. bygningsvedtægtens § 19, stk. 4, vedrørende bygningernes udstrækning og udformning, herunder udnyttelsesgraden.

Kommunens afgørelse og klagen

Kommunen gav byggetilladelse til et udhus på 50 m2 med en udnyttelsesgrad på 0,199. Klagerne gjorde gældende, at udhuset på 50 m2 ikke var et "sædvanligt udhus" i henhold til byplanvedtægtens § 5.2. De anførte også, at byplanvedtægtens § 5.4 og § 5.5 om nabogener også skulle gælde for private byggerier, og at byggeriet oversteg udnyttelsesgraden på 0,2, jf. bygningsvedtægtens § 19, stk. 4. Endelig klagede de over manglende partshøring.

Planklagenævnet modtog klagen den 11. august 2023 og traf den 4. september 2023 afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse gælder.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstår en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt, medmindre der er dispenseret fra bestemmelser.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Nævnet vurderede, om udhuset var umiddelbart tilladt eller krævede dispensation fra byplanvedtægtens bestemmelser.

Byplanvedtægtens § 5.2 om "sædvanligt udhus"

Byplanvedtægtens § 5.2 fastsætter, at der må opføres et "sædvanligt tilhørende udhus". Da hverken planloven eller byplanvedtægten definerer dette begreb, og bestemmelsen ikke er tilstrækkelig klar og præcis til at fastslå, at et udhus på 50 m2 overskrider grænsen for "sædvanligt", fandt Planklagenævnet, at udhuset på 50 m2 er umiddelbart tilladt efter byplanvedtægtens § 5.2 og derfor ikke kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

Byplanvedtægtens § 5.4 og § 5.5 om virksomhed

Disse paragraffer regulerer drift af virksomhed, der kan være til gene for omboende. Da den konkrete tilladelse vedrører opførelse af et udhus til privat brug og ikke drift af virksomhed, fandt nævnet, at udhuset er umiddelbart tilladt efter byplanvedtægtens § 5.4 og § 5.5.

Byplanvedtægtens § 6 om udnyttelsesgrad

Byplanvedtægtens § 6 henviser til byggelovens bestemmelser for byggeområde G, jf. bygningsvedtægtens § 19, stk. 4. Planklagenævnet bemærkede, at bygningsvedtægten ikke længere er gældende. Desuden fandt nævnet, at byplanvedtægtens § 6 ikke er tilstrækkeligt klart og præcist formuleret, da indholdet af bygningsvedtægtens bestemmelser ikke fremgår direkte af byplanvedtægten. Bestemmelsen kan derfor ikke håndhæves. Opførelsen af udhuset er dermed umiddelbart tilladt efter byplanvedtægtens § 6 og kræver ikke dispensation, jf. Planloven § 19.

Vurdering af partshøring

Klagerne gjorde gældende, at de ikke blev betragtet som parter, og at der ikke blev foretaget partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Planklagenævnet fandt, at kommunens indirekte afgørelse om, at udhuset er i overensstemmelse med byplanvedtægten, ikke lider af en væsentlig retlig mangel, uanset om der var pligt til partshøring. Dette skyldes, at det ansøgte er umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, og kommunen derfor ikke kunne have truffet en anden afgørelse. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om partsstatus.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Svendborg Kommunes afgørelse af 27. juni 2023. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.