Stadfæstelse af landzonetilladelse til antennemast i Esbjerg Kommune
Dato
8. februar 2024
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Esbjerg Kommunes landzonetilladelse til etablering af en
Lovreferencer
Esbjerg Kommune meddelte den 27. juni 2023 landzonetilladelse til etablering af en 48 meter høj antennemast på en landbrugsejendom i Ø. Vedsted By, Ribe. Ejendommen ligger i landzone, men grænser op til byzone mod nordvest. En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmålene om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Ejendommen og kommuneplanen
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 44,5 ha, der er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab og delvist som større sammenhængende landskab i Esbjerg Kommunes kommuneplan 2022. Området er omfattet af kommuneplanramme 40-070-170, som udlægger det til jordbrugsområde. Antennemasten skal placeres 6 meter fra en eksisterende tank og 18 meter fra ejendommens øvrige bebyggelse, herunder flere stalde, lade, stuehus og maskinhus.
Kommunen har undersøgt alternative placeringer på andre matrikler og ved et industriområde, men fandt den ansøgte placering mest hensigtsmæssig. Ansøgeren har et dækningskrav i området, hvilket indikerer et behov for forbedret mobildækning.
Baggrund for ansøgningen
Esbjerg Kommune havde den 6. juli 2022 allerede meddelt landzonetilladelse til en antennemast på samme ejendom, men med en sydligere placering. Den nye ansøgning skyldtes et ønske om at flytte masten på grund af ændringer i afgræsningsmulighederne for grundejerens kvæg.
Kommunens afgørelse
Kommunen gav tilladelsen på vilkår om, at masten skal stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører, at den nederste del skal afskærmes med beplantning, og at den skal fjernes senest et år efter endt brug. Kommunen begrundede tilladelsen med en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig mobildækning, samt at masten placeres i nær tilknytning til eksisterende bebyggelse og tæt på byzonen, hvilket mindsker dens visuelle påvirkning i landskabet. Kommunen vurderede, at mastens placering ikke ville have en væsentlig negativ effekt på områdets landskab, da det allerede er præget af bymæssig bebyggelse, landbrugsbygninger og en hovedvej.
Planklagenævnet stadfæster Esbjerg Kommunes afgørelse af 27. juni 2023 om landzonetilladelse til etablering af en antennemast. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.
Planklagenævnets kompetence og krav om landzonetilladelse
Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslår, at en antennemast til mobilkommunikation, der kræver byggetilladelse, ikke er undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 eller Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17. De generelle undtagelser i Planlovens § 5 u, Planlovens § 37 og Planlovens § 38 finder heller ikke anvendelse for opførelse af nye master.
Generelle principper for landzonetilladelser til antennemaster
Planklagenævnet understreger, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling. Ved afgørelser skal der tages hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder erhvervslivets vækst og udvikling, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.
For antennemaster er der en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig mobildækning, især ved dækningskrav. Placering af nye master bør så vidt muligt ske i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør placering ske i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom det kan medføre flere nabogener, da hensynet til landskabet normalt vejer tungere. Kommunen skal undersøge alternative placeringsmuligheder og sikre, at den ansøgte placering er den bedst egnede. Risiko for skadelig sundhedsmæssig påvirkning kan inddrages, men Planklagenævnet henholder sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger om, at der ikke er sundhedsfare, hvis grænseværdier overholdes.
Planklagenævnets vurdering af sagen
Nævnet fandt det godtgjort, at der er behov for antennemasten, og at den tjener en betydelig samfundsmæssig interesse på grund af ansøgerens dækningskrav. Der blev konstateret, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at landzonetilladelse kunne gives. Masten placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og tæt på byzonen, hvilket mindsker dens fremtræden som et fritstående element i landskabet. Nævnet fandt heller ikke, at de alternative placeringer var bedre egnede, og den tidligere tilladelse til en sydligere placering var irrelevant på grund af ændringer i afgræsningsmulighederne for kvæg. De af klageren anførte nabogener kunne ikke i sig selv begrunde et afslag på landzonetilladelse.
Forhold der ikke behandles
Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi er ikke et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne, og Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at efterprøve dette spørgsmål isoleret set. Dog kan forringelse af ejendomsværdi være en følge af urimelige nabogener, som indgår i nævnets samlede afvejning.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser