Klage over Middelfart Kommunes afgørelse om etablering af tee-sted i overensstemmelse med lokalplan

Middelfart Kommune traf den 14. juni 2023 afgørelse om, at etablering af et nyt tee-sted på ejendommen [A1] i Middelfart var i overensstemmelse med lokalplan nr. 27.01, Golfbane ved Middelfart. En beboer i området klagede over denne afgørelse. Planklagenævnet behandlede i sagen spørgsmål vedrørende lokalplanens overholdelse samt reglerne om naboorientering og partshøring. Nævnet behandlede ikke det øvrige klagepunkt i sagen.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 27.01, Golfbane ved Middelfart. Lokalplanen fastsætter i § 6, stk. 2, at beplantning og p-anlæg skal udformes, så områdets åbne karakter og udsigten over Fænø Sund så vidt muligt bevares.

Kommunens afgørelse

Kommunen godkendte placeringen af sigtelinjer og det nye tee-sted efter dialog med golfklubben. Kommunen vurderede, at lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser, der skulle sikre udsigt over den sydlige del af anlægget, og at der ikke var en berettiget forventning om at kunne se sigtelinjer fra ejendomme på den modsatte side af [A1]. Desuden vurderede kommunen, at naboerne på den østlige side af [A1] ikke var parter i sagen og derfor ikke skulle partshøres.

Klagen

Klageren gjorde gældende, at han var nabo til lokalplanområdet og havde en individuel interesse i sagen og dens udfald. Klageren mente, at kommunen havde pligt til at foretage naboorientering og/eller partshøring af ham, jf. Planloven § 20 og Forvaltningsloven § 19.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betød, at kommunens afgørelse stod ved magt. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af lokalplanens overholdelse

Nævnet vurderede, at bestemmelsen i lokalplan nr. 27.01, § 6, stk. 2, om bevarelse af områdets åbne karakter og udsigten over Fænø Sund "så vidt muligt" var for vag og upræcis til at have retsvirkning som en bindende lokalplanbestemmelse. Derfor fandt Planklagenævnet, at etableringen af tee-stedet var i overensstemmelse med lokalplanen og ikke krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Vurdering af høringspligt

Planklagenævnet fastslog, at Planloven § 20, stk. 1, om naboorientering kun gælder, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da tee-stedet var umiddelbart tilladt, var der ikke krav om naboorientering i medfør af denne bestemmelse.

Vedrørende partshøring efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1, fandt nævnet, at kommunens afgørelse ikke led af en væsentlig retlig mangel, uanset om der var pligt til partshøring. Dette skyldtes, at forholdet var umiddelbart tilladt, og kommunen ikke ville have kunnet træffe en anden afgørelse i sagen. En ophævelse og hjemvisning ville derfor ikke føre til et andet resultat. Nævnet tog derfor ikke stilling til, om klageren var part i sagen.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunktet om, at projektet var i strid med lokalplan nr. 27.02, da kommunen alene havde truffet afgørelse efter lokalplan nr. 27.01. Nævnet bemærkede, at en lokalplan kun har retsvirkning inden for sit eget geografiske område.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.