Terrænregulering ved jordtilførsel kræver ikke landzonetilladelse

Egedal Kommune traf den 30. juni 2023 afgørelse om, at en terrænregulering ved jordtilførsel på ejendommen matr.nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2], [Adresse1], 2765 Smørum, ikke kræver landzonetilladelse. To beboere i området klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 33,8 ha beliggende i landzone.

Ansøgningens indhold

Ejendommens ejer ansøgte den 12. juni 2023 om terrænregulering af fire delområder (A, B, C og D) med et samlet areal på ca. 5,5 ha. Projektet omfattede tilførsel af i alt ca. 72.500 m³ jord. Ejeren begrundede ansøgningen med, at arealerne var vandlidende, hvilket reducerede udbyttet og vanskeliggjorde maskinkørsel, på trods af eksisterende drænsystemer. Det blev anført, at arealerne efter reguleringen uden problemer kunne indgå som almindeligt dyrket areal igen.

Kommunens afgørelse

Egedal Kommune vurderede, at det ansøgte projekt var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, da jordpåfyldningen havde et jordforbedrende formål. Kommunen betingede dog afgørelsen med specifikke koter for terrænreguleringen efter sætning:

• Område A: op til kote 15,0
• Område B: op til kote 16,0
• Område C: op til kote 16,0
• Område D: op til kote 16,0

Kommunen tilpassede terrænreguleringens udbredelse til disse koter, da den oprindelige ansøgning havde en variation af koter på op til 100 cm og en ønsket volumen på mellem 28.000-84.000 m³, hvilket ikke tilstrækkeligt underbyggede den landbrugsmæssige gavn af projektet.

Planklagenævnet behandlede klagerne over Egedal Kommunes afgørelse om, at terrænreguleringen ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet har kompetence til at tage stilling til kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klagerens anbringender

Klagerne anførte, at der var tale om deponi og ikke jordforbedring, da jordmængderne oversteg, hvad der kunne begrundes landbrugsfagligt. De bemærkede, at kommunens afgørelse var baseret på en skønsmæssig fastsat jordmængde. Endvidere frygtede klagerne, at terrænreguleringen af særligt område D ville medføre oversvømmelse på [Vej2], og at projektets omfang og tidshorisont burde medføre et krav om landzonetilladelse. De mente også, at ansøgerens argument om økologisk drift var irrelevant for vurderingen af landbrugsmæssig nødvendighed.

Generelle principper for terrænregulering i landzone

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. En terrænregulering af landbrugsarealer med henblik på forbedring og fortsat landbrugsdrift, især udjævning af vandlidende lavninger, anses dog ikke i sig selv for en "ændring af anvendelsen" og kræver derfor ikke landzonetilladelse, hvis den er nødvendig for den landbrugsmæssige drift. Hvis terrænreguleringen overstiger det nødvendige for landbrugsdriften, anses det derimod for en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse. I tvivlstilfælde skal ejeren sandsynliggøre behovet for projektet, f.eks. gennem konkrete beregninger af den nødvendige jordmængde. Kommunen skal foretage en konkret vurdering, hvor der kan lægges vægt på jordmængde, terrænhøjder og arbejdets varighed, men der kan ikke opstilles faste kriterier. Landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse efter planloven. Selvom en terrænregulering ikke kræver landzonetilladelse, kan den dog eventuelt være i strid med anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelsesloven § 3 eller miljølovgivningen.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at ansøgeren tilstrækkeligt havde sandsynliggjort, at terrænreguleringen, som beskrevet i afgørelsen, er nødvendig for forbedringen af den landbrugsmæssige drift og derfor ikke kræver landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at arealerne ud fra luftfotos og de oplyste forhold fremstod våde, og at der for nogle delområder var kørespor uden om dele af arealerne. Nævnet bemærkede desuden, at projektet som helhed havde karakter af udjævning af vandlidende lavninger, og at udjævningen ikke havde en udbredelse ud over det nødvendige, især med henvisning til kommunens fastsatte koter for terrænreguleringen.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagerne over Egedal Kommunes afgørelse af 30. juni 2023. Dette betyder, at kommunens afgørelse gælder. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.