Afslag på lovliggørende dispensation for havepavillon og voliere inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets (MFKN) stadfæstelse af Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til en havepavillon og en nordvendt voliere inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Odder. Ejendommen, matr. nr. [Matrikelnummer 1], er en landbrugsejendom på ca. 2,5 ha, hvoraf ca. 2,3 ha er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og ligger i første række til Lerdrup Bugt. Den østlige del af matriklen er desuden omfattet af Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave.

Kystdirektoratet meddelte den 7. juli 2023 afslag på lovliggørende dispensation til en havepavillon på ca. 40 m2 og en nordvendt voliere på ca. 96 m2, som begge var etableret uden dispensation. Samtidig blev der meddelt påbud om lovliggørelse af forholdene. Dog blev der meddelt lovliggørende dispensation til 62 m2 solceller på taget af en udbygning. Klageren påklagede afgørelsen den 10. juli 2023 og anførte, at der i 2011 var givet byggetilladelse og dispensation fra strandbeskyttelseslinjen af Odder Kommune, og at sagen ved en fejl ikke var blevet fremsendt til Kystdirektoratet.

Baggrund for Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet indledte sagen efter at have modtaget en ansøgning om lovliggørelse fra Odder Kommune. Direktoratet konstaterede, at havepavillonen og den nordvendte voliere var etableret omkring 2012-2013 uden dispensation. En tidligere dispensation fra Miljøcenter Vestjylland i 2011 havde tilladt en bygning på 100 m2 med vilkår om fjernelse af et eksisterende brændeskur og en voliere, hvor den nye voliere skulle erstatte den fjernede.

Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at havepavillonen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig og var opført uden for et lovligt etableret haveareal, da det ikke fremstod som have den 2. september 2002, hvor den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft. Havepavillonen var desuden for stor til at være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 1. For den nordvendte voliere vurderede direktoratet, at dyreholdet var hobbypræget, og at den ansøgte udvidelse på ca. 92 m2 ikke kunne dispenseres, da der allerede var givet dispensation til en erstatningsvoliere på ca. 65 m2.

Sagsforløb hos Odder Kommune

Under sagens behandling fremkom nye oplysninger fra Odder Kommune. Kommunen oplyste, at klageren i marts 2015 indleverede en ansøgning om lovliggørelse af havepavillon, voliere og solceller. Klageren blev dengang informeret om, at forholdene krævede dispensation fra Naturstyrelsen (nu Kystdirektoratet), og kommunen ville videresende ansøgningen. Sagen blev dog først sendt til Kystdirektoratet den 9. juni 2021 (ifølge Kystdirektoratet) eller 9. september 2021 (ifølge Odder Kommune). Odder Kommune havde ikke meddelt lovliggørende byggetilladelse i den mellemliggende periode, da de afventede Kystdirektoratets afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til havepavillonen og den nordvendte voliere. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

MFKN har i overensstemmelse med nævnets praksis og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 behandlet spørgsmålet om, hvorvidt der kunne meddeles lovliggørende dispensation. Det følger af Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, at tilsynsafgørelser som udgangspunkt ikke kan påklages, men nævnet kan efterprøve fortolkningen af lovgrundlaget, dvs. om et forhold er ulovligt.

Vurdering af dispensationsmulighed

MFKN lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 generelt forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og at Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 kun tillader dispensation i særlige tilfælde, hvilket administreres meget restriktivt. Nævnet fandt, at den nordvendte voliere ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 6, da dyreholdet var hobbypræget. Ligeledes var hverken havepavillonen eller volieren omfattet af den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3 eller Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 1 på grund af deres størrelse (henholdsvis ca. 40 m2 og 92 m2).

De ansøgte forhold skulle derfor vurderes efter den sædvanlige, restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. MFKN fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på, at de kystnære forhold ville medføre en negativ påvirkning af kystlandskabet i strid med strandbeskyttelseslinjens formål, og at en dispensation ville kunne skabe uhensigtsmæssig præcedens.

Betydning af sagsbehandlingstiden

Den omstændighed, at ansøgningen blev indgivet til Odder Kommune i 2015, men først videresendt til Kystdirektoratet i 2021, kunne ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lagde vægt på, at klageren blev orienteret om kravet om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen ved indgivelsen af ansøgningen, og at klageren ikke havde modtaget lovliggørende byggetilladelse eller andre tilkendegivelser, der kunne have skabt en berettiget forventning om lovlighed. Klagerens argument om, at forholdene ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper eller levesteder, ændrede heller ikke resultatet.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 7. juli 2023 om afslag på lovliggørende dispensation til havepavillon og nordvendt voliere. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.