Afvisning af klage over afslag på tilsagn om tilskud til privat skovrejsning

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 24. februar 2023, som afviste en ansøgning om tilskud til privat skovrejsning på en ejendom i Langå. Afgørelsen er truffet i henhold til Skovloven § 62, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning § 29, stk. 1.

Baggrund for Landbrugsstyrelsens afslag

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen, da ansøgeren, et interessentskab, ifølge tingbogen ikke var den formelle ejer af projektjorden. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning § 3, stk. 1, som fastslår, at tilsagn kun kan gives til private ejere af landbrugsarealer, og Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning § 6, stk. 1, nr. 2, der kræver, at projektet etableres på ansøgers eget areal. Ifølge tingbogen var det to privatpersoner, der havde adkomst til arealet, ikke interessentskabet.

Klagerens argumenter

Klageren, der indgav klagen som privatperson, erkendte uoverensstemmelsen mellem ansøger (interessentskabet) og adkomsthaver (privatpersonerne) som en beklagelig fejl i ansøgningen. Klageren anførte, at interessentskabet er et personligt selskab med 100 % identisk ejerforhold mellem de tinglyste adkomsthavere og interessentskabet, og at der derfor reelt ikke var tale om forskellige ejerforhold.

Sekretariatets henvendelse og manglende svar

Sekretariatet for Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede klageren om at præcisere, om klagen blev indgivet som partsrepræsentant for privatpersonerne eller for interessentskabet, da dette kunne have betydning for klageberettigelsen. Klageren svarede ikke på denne henvendelse, og sekretariatet antog derfor, at klagen var indgivet på vegne af en privatperson, da gebyret svarede til en privatperson, og klagen var indgivet via CPR-nummer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på tilskud til privat skovrejsning.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fandt, at klageren ikke var klageberettiget i henhold til Skovloven § 62, stk. 1. Begrundelsen herfor var, at adressaten for Landbrugsstyrelsens afgørelse var interessentskabet, en juridisk person, mens klagen var indgivet af klageren som privatperson. Klagen var ikke indgivet på interessentskabets vegne, og det indbetalte gebyr svarede til en privatperson.

Nævnet vurderede, at klageren som privatperson ikke havde en individuel, væsentlig interesse i sagen, da det var interessentskabet, der var direkte berørt af afgørelsen. Afgørelsens virkning for klageren blev anset for at være afledt. Det blev fremhævet, at det er den juridiske person (interessentskabet), der er part i afgørelsessagen, og at det kun undtagelsesvis er medlemmer af ejerkredsen, der har en så væsentlig og direkte interesse, at de kan betragtes som parter. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.