Ophævelse og hjemvisning i sag om miljøgodkendelse af slagtekyllingeproduktion i Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune meddelte den 7. juni 2023 miljøgodkendelse til etablering af en slagtekyllingeproduktion på [Adresse1] med et produktionsareal på 2.800 m2. Projektet indebar opførelse af en ny stald på 2.860 m2 og to fodersiloer, hvilket klassificerede husdyrbruget som et IE-husdyrbrug med over 40.000 stipladser til fjerkræ. Godkendelsen blev meddelt i henhold til Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2.

Klager over miljøgodkendelsen

Miljøgodkendelsen blev den 4. juli 2023 påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (klager 1) og en gruppe omboende (klager 2). Klagerne fremførte en række indvendinger mod projektet.

Klager 1's anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at projektet ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt og stred mod kommuneplanens landskabelige udpegninger. De mente, at den forøgede bygningsmasse, især de 12 meter høje fodersiloer, ville være et betydeligt teknisk anlæg, der var synligt i landskabet. Desuden blev det anført, at den ansøgte kyllingefarm lå for tæt på [Vej1], et ørredvandløb, uden en godkendt beredskabsplan, og at det ikke fremgik, hvilket biogasanlæg husdyrbruget skulle benytte.

Klager 2's anbringender

De omboende anførte, at et husdyrhold af den ansøgte størrelse ikke kunne opføres på en ejendom uden landbrugspligt, og at det derfor ikke kunne være erhvervsmæssigt nødvendigt. De påpegede, at ejendommen på [Adresse1] var noteret som beboelse og erhverv. Yderligere blev det anført, at:

• Husdyrbruglovens afstandskrav på 30 meter til naboskel ikke kunne overholdes, og at den nye stald ville blive bygget tværs over matrikelskel.
• Ejendommen var beliggende i et bevaringsværdigt og større sammenhængende landskab samt i kystnærhedszonen, hvor kun anlæg af ubetydeligt omfang måtte etableres. Klagerne mente, at det ansøgte anlæg var af en størrelse, der ikke kunne betragtes som ubetydelig, og at den tidligere minkproduktion var ophørt, hvilket medførte kontinuitetsbrud.
• Ejendommen på [Adresse5] var omregistreret til beboelse uden landbrugspligt og udgjorde den nærmeste beboelse uden landbrugspligt. Lugt- og støjgenekriterierne skulle derfor opfyldes for denne ejendom, hvilket klagerne mente ikke var tilfældet. De efterlyste en akkrediteret støjredegørelse og påpegede, at ejeren af [Adresse5] fejlagtigt ikke var blevet hørt i sagen, trods risiko for gener som støv, vibrationer, fluer, rotter og mus. Særligt bekymrende var det, at [Adresse5] var registreret som levnedsmiddelvirksomhed, hvilket gjorde den sårbar over for kontaminering med bakterier fra kyllingeproduktionen.
• Trafik og transporter ikke var korrekt opgjort, og der var uklarheder i miljøgodkendelsens vilkår vedrørende drift af varmeveksler, staldsystem og beplantning.
• Der manglede redegørelse for alternative placeringer, og byggeriet krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35 samt andre tilladelser. Der manglede også en vurdering af risikoen for utilsigtet forurening af drikkevand og boringer samt vilkår for håndtering af tag- og spildevand. Endelig var der mangler i redegørelsen for transport af kyllinger, hygiejniske krav til opbevaring af døde dyr og opbevaringskapacitet.

Kerteminde Kommune fastholdt i sine bemærkninger til klagerne den 6. juli 2023 de oprindelige oplysninger og vurderinger, men bekræftede, at ejendommen på [Adresse5] var blevet omregistreret til ikke at have landbrugspligt efter afgørelsens meddelelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse af sagen til klagepunktet om lugtgeneafstand til nærmeste beboelse uden landbrugspligt, i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Vurdering af lugtgeneafstand

Det ansøgte projekt var omfattet af godkendelsespligt efter Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. MFKN konstaterede, at kommunen ikke kan godkende et husdyrbrug, hvis det indebærer væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår, herunder hvis beskyttelsesniveauet for lugt ikke kan overholdes, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 31.

MFKN bemærkede, at ejendommen på [Adresse5] den 26. juni 2023, altså efter Kerteminde Kommunes afgørelse, var blevet omregistreret fra landbrugsejendom til ikke at være landbrugsejendom. Nævnet lagde som hovedregel nye faktuelle oplysninger til grund ved klagesagens afgørelse. Derfor skulle ejendommen på [Adresse5] indgå som nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt i vurderingen af lugtbeskyttelsesniveauet.

Beregning og konklusion

MFKN foretog en scenarieberegning i det elektroniske ansøgningssystem, hvor ejendommen på [Adresse5] blev indsat som et nyt beregningspunkt. Beregningen viste, at den korrigerede geneafstand var 154,6 meter, og den vægtede gennemsnitsafstand var 117,5 meter. Dette betød, at lugtgeneafstanden til nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbruget, ikke var overholdt. MFKN bemærkede desuden, at der for nuværende ikke findes lugtreducerende teknologi til slagtekyllingestalde.

Afgørelse

På baggrund af den manglende overholdelse af beskyttelsesniveauet for lugt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 31, stk. 1, nr. 3, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Kerteminde Kommunes afgørelse af 7. juni 2023 om miljøgodkendelse af slagtekyllingeproduktionen på [Adresse1]. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Kerteminde Kommune, som i samråd med ansøger skal undersøge mulighederne for at tilpasse projektet, så lugtgenekriterierne kan overholdes. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.