Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til antennemast i Herning

Herning Kommune afslog den 25. maj 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til opsætning af en 42 meter høj antennemast på ejendommen matr.nr. [M1] på adressen [A1], 7400 Herning. Masten var tiltænkt at servicere IoT-enheder (Internet of Things).

Ejendommen, der er 1,5 ha stor, ligger i landzone og er udpeget som skovrejsningsområde og delvist som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 for Herning Kommune. Den ligger uden for kommuneplanens rammer.

Ansøgeren ønskede at placere masten cirka 40 meter nord for en af ejendommens kernebygninger, med cirka 155 meter til nærmeste nabo. Området er tæt bevokset med træer, hvilket ville skjule den nederste del af masten. Formålet med masten var at udvide og fremtidssikre IoT-netværket.

Ansøgeren havde undersøgt to alternative placeringer: [A2], 7400 Herning, som blev afvist på grund af manglende enighed med lodsejere, og [A3], 7400 Herning, som blev nedprioriteret, da den ville kræve en 45 meter høj mast frem for de ansøgte 42 meter på grund af lavere kote. Ansøgeren fremhævede, at der maksimalt må være 2 km afstand fra en enhed til masten.

Kommunens afslag blev begrundet med, at mastens placering ikke tjente et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, da der allerede var tilsvarende master placeret 2,3 km og 3 km fra den ønskede placering. Kommunen vurderede, at dækningsgraden var tilfredsstillende, og at eksisterende master kunne anvendes til IoT-netværket. Kommunen lagde vægt på tilgængelige dækningskort og manglende interesse fra mobilselskaber, selvom de anerkendte forskellen mellem IoT- og mobilteknologi.

Planklagenævnet stadfæstede Herning Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opsætning af en 42 meter høj antennemast til IoT-enheder. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunale afgørelser efter planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Selvom der findes undtagelser i planlovens § 5 u og planlovens §§ 36-38, gælder undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 ikke for antennemaster til mobilkommunikation, da disse kræver byggetilladelse og dermed landzonetilladelse.

Generelle principper for landzonetilladelse og antennemaster

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, jf. planlovens § 1, stk. 2. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Planklagenævnet anerkender, at der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni og IoT-teknologi. IoT-teknologi, der anvendes til maskinkommunikation og dataindsamling fra fysiske objekter, tjener en samfundsmæssig interesse, som skal indgå i vurderingen af landzonetilladelse. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af den samfundsmæssige interesse i forhold til mastens placering og de tjenester, den skal bruges til.

Principper for placering af antennemaster i landzone omfatter:

• Så vidt muligt placering i bymæssig bebyggelse.
• I landzone uden for bymæssig bebyggelse bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller). Kommunen kan overveje påbud efter mastelovens § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
• Hvis ovenstående ikke er muligt, bør master placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom det medfører flere nabogener. Hensynet til landskabet vejer tungere end nabogener.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås, men en konkret vurdering skal altid foretages.
• Ansøgeren skal undersøge og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, herunder med hensyn til samfundsmæssig dækning. Kommunen skal påse dette og kan eventuelt indhente radiotekniske udtalelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at der var en tilstrækkelig samfundsmæssig interesse i den ansøgte placering, især henset til mulighederne for at placere antennen i omkringliggende master. Desuden blev det fremhævet, at kommunen i sin vurdering havde lagt vægt på, at der på ansøgningstidspunktet ikke var udbydere af mobiltelefoni, der ønskede at benytte masten.