Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplanforslag for sommerhusområde ved Vester Klitvej, Tversted

Hjørring Kommune traf den 4. oktober 2022 en screeningsafgørelse om, at lokalplanforslag 700-L04, Sommerhusområde ved Vester Klitvej, Tversted, ikke krævede en miljøvurdering. Lokalplanforslaget muliggør udstykning og bebyggelse af op til 18 nye sommerhusgrunde på et ca. 11 ha stort område, der ligger i de kystnære dele af sommerhusområdet øst for Tversted. Området indeholder seks moseområder, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, og ligger ca. 775 meter fra Natura 2000-område N1, Skagens Gren og Skagerak.

Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, klagede over screeningsafgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede flere punkter:

Klagepunkter

• Offentliggørelse af screeningsafgørelsen: Klager anførte, at annonceringen var mangelfuld og misledende, da den var angivet som en "høring" og ikke en "afgørelse", hvilket stred mod Miljøvurderingsloven § 33.
• Behov for miljøvurdering: Klager mente, at der skulle have været foretaget en fuld miljøvurdering af planen.
• Indhold af miljøscreeningen: Klager påpegede mangler i screeningen vedrørende:
  • Påvirkning af bilag IV-arter: Sandsynlighed for løgfrø, spidssnudet frø og markfirben i området, og uklarhed om undersøgelser for disse arters tilstedeværelse og potentiel påvirkning.
  • § 3-beskyttede områder og landskabelig påvirkning: Store dele af planområdet er omfattet af beskyttede naturtyper, og klager frygtede ødelæggelse eller negativ påvirkning af disse, herunder overlap mellem udstykninger og moser.
  • Spildevandsforhold: Manglende vurdering af spildevandets potentielle negative påvirkning af den beskyttede natur, især i forhold til nedsivning på egen grund og næringsstofindhold.
  • Skovbyggelinjen: Klager anførte, at miljøvurderingen skulle forholde sig mere konkret til planens betydning for de hensyn, skovbyggelinjen skal varetage, da hele lokalplanområdet ligger inden for skovbyggelinjen.

Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til sin kompetence til at vurdere retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens planudarbejdelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, at planforslaget var omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1 (miljøscreening) og ikke Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2 (obligatorisk miljøvurdering), da det omfatter et mindre område på lokalt plan og ikke forventes at påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der skulle derfor gennemføres en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven § 10.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hjørring Kommunes screeningsafgørelse, hvilket betyder, at afgørelsen fortsat er gældende.

Offentliggørelse af screeningsafgørelsen

Planklagenævnet fandt, at screeningsafgørelsen var offentliggjort i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven § 33. Selvom annonceringen under overskriften angav "høring", fremgik det tydeligt af selve annonceringen, at der var truffet en afgørelse, herunder med begrundelse og klagevejledning. Dette var tilstrækkeligt i henhold til lovens krav.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Nævnet vurderede kommunens miljøscreening i forhold til de rejste klagepunkter og fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger og foretaget den fornødne vurdering.

Påvirkning af bilag IV-arter

Kommunen havde i sit screeningsnotat af 17. november 2020 anført, at der ikke var konstateret bilag IV-arter i området, men at området potentielt var levested for løgfrø, spidssnudet frø og markfirben. Kommunen havde besigtiget arealet og registreret moseområder, hvor der ikke måtte bygges eller foretages tilstandsændringer. Nævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter i overensstemmelse med Habitatdirektivet og Habitatvejledningen, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette ikke udløste en miljøvurderingspligt.

§ 3-beskyttede områder og landskabelig påvirkning

Kommunen havde foretaget en supplerende vurdering den 18. februar 2022, hvor det fremgik, at byggefelter og veje skulle holdes i en afstand på minimum 10 meter fra de § 3-beskyttede mosearealer, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3. Der måtte kun foretages terrænregulering, der var nødvendig for byggeriets opførelse, og overskydende jord skulle fjernes. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt.

Spildevandsforhold

Kommunen havde vurderet, at spildevand og opsamlet overfladevand skulle nedsives på den enkelte grund, og at dette var acceptabelt i forhold til moseområdernes tilstand. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt.

Skovbyggelinjen

Kommunen havde vurderet, at der ikke ville ske en væsentlig indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, herunder i forhold til skovrejsning og skovnedlæggelse, eller på landskabet. Lokalplanens realisering forudsætter en reduktion af skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, Naturbeskyttelsesloven § 65 og Naturbeskyttelsesloven § 69, men dette var vurderet til ikke at udløse en miljøvurderingspligt. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Samlet vurdering af miljøscreeningen

Planklagenævnet fandt samlet set, at der ikke var grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven og dens kriterier i bilag 3. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser i forhold til de relevante miljøparametre og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 til byggeriet, lokalplanens strid med kommuneplanen eller placeringen af den nye adgangsvej, da disse spørgsmål relaterede sig til selve lokalplanen og ikke screeningsafgørelsen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.