Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til gyllebeholder i Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune meddelte den 8. maj 2023 landzonetilladelse til opførelse af en gyllebeholder på 4.800 m³ på en landbrugsejendom i Aars. Tilladelsen blev givet med vilkår om afskærmende beplantning og fjernelse, når beholderen ikke længere er nødvendig for driften. Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland, klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Den ansøgte gyllebeholder er på ca. 4.800 m³ med en diameter på ca. 35 m og en elementhøjde på 4 m, samt en teltoverdækning på 6,35 m, hvilket resulterer i en totalhøjde på 8-9 m over terræn. Beholderen ønskes opført for at øge lagerkapaciteten til husdyrgødning, som bedriften modtager fra et biogasanlæg og anvender som gødning på sine marker. Ansøgningen angiver, at kapaciteten på 4.800 m³ er erhvervsmæssigt nødvendig for bedriftens 270 ha omdriftsjord.

Placeringen er 15 m vest for ejendommen, 15 m nord for en privat fællesvej og ca. 220 m fra ejendommens bebyggelse. Den ligger mere end 500 m fra nærmeste åbne vandløb og over 300 m fra sårbare naturtyper og naboer. Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 for Vesthimmerlands Kommune.

Kommunen vurderede, at der kræves landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 2, jf. Planlovens § 35, stk. 1, da byggeriet ønskes opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse. Kommunen fandt, at den nye beholder var nødvendig for driften af ejendommene tilhørende ansøgeren, og at placeringen påvirkede landskabet i mindre grad, da der etableres skærmende beplantning. Kommunen var desuden indstillet på at dispensere fra afstandskravet på 30 m til naboskel i henhold til Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. § 5, punkt 7, da naboejendommen ejes af ansøgeren selv.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Klageren anførte, at kommunen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for tilladelsen, herunder manglende argumentation for placering væk fra eksisterende bebyggelse. Det blev desuden anført, at tilladelsen var i strid med kommuneplanens udpegning af bevaringsværdigt landskab, og at kommunen ikke havde forholdt sig til alternative, mindre indgribende placeringer. Endelig frygtede klageren, at tilladelsen kunne skabe uheldige præcedensvirkninger for lignende fremtidige sager om fritliggende gyllebeholdere.

Planklagenævnet behandlede klagen over Vesthimmerlands Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en gyllebeholder. Nævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et forhold er omfattet af en undtagelsesbestemmelse.

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. For at en bygning kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig, skal den benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen, og der skal være tale om dyrehold eller planteavl af et vist omfang eller karakter. Det er ikke et krav, at aktiviteten er overskudsgivende, men den skal have erhvervsmæssig karakter, typisk i form af salg til tredjemand. Hvis dyreholdet ikke betragtes som erhvervsmæssigt efter Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, vil det som udgangspunkt heller ikke anses for driftsøkonomisk nødvendigt. For gyllebeholdere uden dyrehold kan de være erhvervsmæssigt nødvendige, hvis gyllen anvendes som gødning for ejendommens planteproduktion.

Ved vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed lægges vægt på proportionalitet, herunder om byggeriets størrelse er rimelig i forhold til den landbrugsmæssige produktion og omfanget af dyrkede arealer. For gyllebeholdere er det forudsat, at opbevaringskapaciteten ikke overstiger sædvanlig kapacitet set i forhold til ejendommens landbrugsareal. Vurderingen skal alene ske ud fra den matrikulært afgrænsede ejendom, og eventuelle øvrige ejendomme eller forpagtede arealer kan ikke indgå. Opgørelsen skal som udgangspunkt tage udgangspunkt i kapacitetsbehovet over et år, og eksisterende opbevaringskapacitet skal fratrækkes.

Vurdering af placering og udformning

Selvom et byggeri er undtaget fra landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der tilladelse for beliggenhed og udformning af bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planlovens § 36, stk. 2. Denne bestemmelse giver mulighed for at give afslag til en konkret placering og/eller udformning for at beskytte landskabelige værdier og andre hensyn. Efter praksis skal bebyggelse på en landbrugsejendom så vidt muligt holdes samlet, og fritliggende placeringer kræver en særlig begrundelse. For erhvervsmæssigt nødvendige gyllebeholdere skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø og naboer taler afgørende imod. En sådan tilladelse skal betinges af afskærmende beplantning og fjernelse, når beholderen ikke længere er nødvendig for driften.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt, at det ikke var sandsynliggjort, at den ansøgte gyllebeholder var erhvervsmæssigt nødvendig for den konkrete landbrugsejendom, beholderen placeres på. Nævnet lagde vægt på beholderens størrelse på 4.800 m³ og ejendommens størrelse på 24,8 ha. Kommunens afgørelse led derfor af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig. Nævnet har ikke taget endelig stilling til, om gyllebeholderen er erhvervsmæssig nødvendig, da der mangler oplysninger om N-indholdet i biomassen.

Planklagenævnet ophævede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 8. maj 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal ved den fornyede behandling vurdere, om gyllebeholderen er erhvervsmæssig nødvendig ud fra de principper, der fremgår af nævnets afgørelse, og på baggrund heraf tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse eller placeringstilladelse til det ansøgte. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.