Dispensation til udestue i glas i bevaringsværdigt bymiljø i Præstø
Dato
10. oktober 2023
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Vordingborg Kommunes dispensation fra lokalplan til opførelse
Vordingborg Kommune meddelte den 16. juni 2023 dispensation fra lokalplan C 16.00.01, som dækker Præstø bymidte, til opførelse af en 80 m² stor udestue i glas på en ejendom i Præstø. Ejendommen er beliggende i delområde C2, hvor lokalplanens formål blandt andet er at sikre bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
Kommunens dispensationer
Kommunen dispenserede fra flere af lokalplanens bestemmelser for at tillade byggeriet:
- Bebyggelsesprocent: Overskridelse af den tilladte bebyggelsesprocent på 40 % (lokalplanens § 4cd.1).
- Facademateriale: Anvendelse af glas i stedet for lodret træbeklædning eller pudsede og kalkede facader (lokalplanens § 7cd.1).
- Tagmateriale: Anvendelse af glas i stedet for røde tegltagsten, tagpap eller sort eternit (lokalplanens § 7cd.2).
- Eksisterende bebyggelse: Fravigelse af bestemmelser for eksisterende bebyggelse (lokalplanens § 6cd.3).
Kommunen vurderede, at projektet ikke stred imod lokalplanens principper og skabte en god balance mellem tilpasning til havnemiljøet og den ønskede funktion som tilbygning til en café.
Klagen
En bevaringsforening klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper, og at kommunens beslutningsgrundlag var mangelfuldt, da den præcise bebyggelsesprocent efter opførelsen ikke var oplyst.
Planklagenævnet behandlede tre centrale spørgsmål: om byggeriet krævede dispensation, om kommunen havde hjemmel til at dispensere, og om beslutningsgrundlaget var tilstrækkeligt.
Fortolkning af lokalplanens bestemmelser
Nævnet fastslog, at opførelsen af udestuen er at betragte som "nybyggeri" og derfor er omfattet af lokalplanens § 7cd, ikke § 6cd, som vedrører "anden eksisterende bebyggelse". Da § 6cd.3 ikke fandt anvendelse, var en dispensation fra denne bestemmelse unødvendig. Planklagenævnet ophævede derfor denne del af kommunens afgørelse.
Nævnet bekræftede, at byggeriet var i strid med bestemmelserne for nybyggeri og derfor krævede dispensation fra:
- § 4cd.1 om bebyggelsesprocent.
- § 7cd.1 om facadematerialer (glas i stedet for træ/puds).
- § 7cd.2 om tagmaterialer (glas i stedet for tegl/tagpap/eternit).
Disse forhold er ikke umiddelbart tilladte efter Planlovens § 18 og kræver derfor dispensation.
Hjemmel til at dispensere
Planklagenævnet vurderede, at de pågældende bestemmelser om bebyggelsesprocent, facade- og tagmaterialer er bebyggelsesregulerende detaljer og ikke en del af lokalplanens bærende principper. Selvom formålsbestemmelsen nævner "bebyggelsens ydre fremtræden", blev det ikke anset for at ophøje disse specifikke materialekrav til principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere i henhold til Planlovens § 19.
Vurdering af sagsoplysningsgrundlaget
I forhold til klagen over manglende oplysninger om den endelige bebyggelsesprocent fandt nævnet ikke, at dette udgjorde en væsentlig mangel. Kommunen havde modtaget tegningsmateriale og illustrationer, som gav et tilstrækkeligt grundlag for at udøve sit skøn. Der var ingen grund til at antage, at en præcis beregning af bebyggelsesprocenten ville have ført til en anden afgørelse.
Planklagenævnet stadfæstede derfor kommunens dispensationer fra lokalplanens § 4cd.1, § 7cd.1 og § 7cd.2.
Lignende afgørelser