Landzonetilladelse til landbrugshal - manglende vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Gribskov Kommune meddelte den 27. april 2023 landzonetilladelse til opførelse af en landbrugshal på 900 m² på en ejendom i Græsted By. Ejendommen, der er noteret som landbrugsejendom på ca. 3,7 ha, ligger i landzone og er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen. Den ligger desuden ca. 420 m fra Natura 2000-området N133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov.

En nabo klagede over afgørelsen, idet klagen primært omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Planklagenævnet behandlede kun dette spørgsmål og ikke de øvrige klagepunkter.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen gav landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 36, stk. 2, jf. Planlovens § 35, stk. 1, med den begrundelse, at hallen var nødvendig for den landbrugsmæssige drift. Tilladelsen blev dog givet med vilkår, da hallen ikke ønskedes opført i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. Vilkårene omfattede blandt andet:

• Indgåelse af forpagtningsaftaler gældende for minimum 5 sammenhængende år og omfattende minimum 30 ha landbrugsareal, som skulle godkendes af kommunen.
• Opretholdelse af et eksisterende levende hegn mod syd, med mulighed for fjernelse af en del for at muliggøre opførelse af hallen, dog med en minimumsbredde på 9 m.
• Beklædning af hallen med lærketræ eller maling i sorte/brunlige nuancer for at nedtone den visuelt.

Kommunen vurderede, at landbrugshallen kunne indpasses uden væsentlige visuelle eller fysiske gener og ville blive oplevet som i nær tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. Kommunen lagde vægt på, at ansøgeren havde oplyst om forventelige forpagtningsaftaler, som skulle danne grundlag for den samlede bedrift, og at der ikke var tilstrækkelig opbevaringskapacitet i de eksisterende bygninger.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at den ansøgte landbrugshal ønskedes opført tæt på klagerens skel og bolig. Klageren henviste til husdyrbruglovens afstandskrav og udtrykte bekymring for, at hallen skulle benyttes til læmning af får. Desuden blev det anført, at en eventuel gårdbutik i hallen ville medføre øget trafik og støj. Klageren mente, at hallen burde placeres vest for stuehuset for at fremstå mere samlet og mindre synligt i terrænet.

Klageren stillede også spørgsmålstegn ved hallens størrelse, som virkede overdimensioneret i forhold til ejendommens begrænsede dyrkede arealer. Klageren undrede sig over, at kommunen ikke krævede kendskab til det nøjagtige antal dyrkede hektar og jordens placering, og om det var realistisk at drive jorden fra ansøgerens ejendom. Klageren mente ikke, at der var tale om erhvervsmæssig landbrugsmæssig drift, der berettigede en hal på 900 m².

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål vedrørende undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Generelt om undtagelse for driftsbygninger på landbrugsejendomme

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom eller -bedrift, kræver ikke landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. En "landbrugsbedrift" defineres efter Landbrugslovens § 2, stk. 3, som en driftsenhed anvendt til jordbrugsmæssige formål, der drives af samme fysiske eller juridiske person. Bedriften kan omfatte flere landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt og tilforpagtede arealer.

For at en bygning kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig, skal den benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af bedriftens arealer, og der skal være tale om et dyrehold eller planteavl af et vist omfang/karakter. Aktiviteten skal have en erhvervsmæssig karakter, typisk i form af salg til tredjemand af et vist omfang. Proportionalitet er afgørende; byggeriet skal have en rimelig størrelse i forhold til produktionens karakter og omfang, og eksisterende bygninger skal tages i betragtning. Fremtidige driftsforhold kan indgå, men skal være konkrete og aktuelle.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at det ikke på baggrund af sagens oplysninger kunne vurderes, om den ansøgte landbrugshal var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen, herunder om hallens størrelse var proportional med ansøgerens behov. Nævnet lagde vægt på, at der manglede oplysninger om de landbrugsarealer, ansøgeren ønskede at forpagte, og hvordan disse arealer konkret skulle drives. Kommunens vilkår om indgåelse af forpagtningsaftaler kunne ikke erstatte en konkret vurdering af byggeriets erhvervsmæssige nødvendighed.

Planklagenævnet ophæver derfor Gribskov Kommunes afgørelse af 27. april 2023 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Ved den fornyede behandling skal kommunen:

• Oplyse sagen tilstrækkeligt i henhold til officialprincippet, herunder indhente tilgængelige oplysninger om indgåede forpagtningsaftaler, den konkrete drift af landbrugsarealerne og dyreholdet.
• Foreta en konkret vurdering af, om den ansøgte landbrugshal er erhvervsmæssigt nødvendig for den konkrete landbrugsmæssige drift af ejendommen, herunder om byggeriet har en rimelig størrelse i forhold til produktionens karakter.

Nævnet bemærkede desuden, at vedligeholdelse af fælles vej er et privatretligt anliggende, som ikke er reguleret af planlovens bestemmelser, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at tage stilling hertil.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.