Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over udvidelse af udeservering ved Sortedam Sø grundet manglende klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Københavns Kommunes afgørelse af 3. april 2023. Afgørelsen omhandlede dispensation til udvidelse af tidsrummet for udeservering samt placering af tre parasoller inden for søbeskyttelseslinjen på matr. nr. [M1] Udenbys Klædebo Kvarter, København.

Klager, der er repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 28. april 2023. Klager anførte, at udeservering i området generelt er skadeligt for dyrelivet og miljøet, og at det medfører problemer med øget cykelparkering samt støj. Desuden mente klager, at udeserveringen ændrer udsigten over naturen og søerne for både beboere og gående.

Kommunens dispensation og begrundelse

Københavns Kommune meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Ansøgningen fra 2. marts 2023 omhandlede udvidelse af udeservering til at gælde hele året (1. januar til 31. december) samt opsætning af tre neutrale beige parasoller.

Kommunen oplyste, at søbeskyttelseslinjen omkring Sortedam Sø blev indskrænket af Skov- og Naturstyrelsen i 1997. En tidligere dispensation fra 7. april 2021 tillod udeservering på grusarealet mellem cykelstien og stien langs søen i perioden 1. april til 31. oktober, og denne dispensation blev ikke påklaget.

Miljømæssig vurdering

Københavns Kommune vurderede, at det ansøgte ikke ville forringe naturtyper, levesteder eller forstyrre arter i Natura 2000-områder, da der ikke findes sådanne i relevant afstand. Kommunen vurderede ligeledes, at det ansøgte ikke ville beskadige yngle- eller rasteområder for dyre- eller plantearter nævnt i bilag 3 og 5 til naturbeskyttelsesloven.

Kommunen lagde vægt på, at grusarealet fremstår som en anlagt flade tilknyttet byrummet og er adskilt fra søen af en skråning og en færdselskorridor. Det blev vurderet, at en udvidelse af dispensationen, primært til vintermånederne, ikke ville medføre yderligere forringelse af flora og fauna. Placeringen af parasollerne blev også vurderet til ikke at påvirke søen.

Klageberettigelse

Københavns Kommune bemærkede i sine bemærkninger til klagen, at klager er nabo til vejarealet, hvor udeserveringen er beliggende, og at kommunen umiddelbart vurderede, at klager ikke var klageberettiget efter Naturbeskyttelsesloven § 86.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Københavns Kommunes afgørelse om dispensation til udvidelse af tidsrummet for udeservering og placering af parasoller inden for søbeskyttelseslinjen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet finder, at klager ikke er klageberettiget i den konkrete sag. Ifølge Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1 er ejere af omkringliggende ejendomme ikke klageberettigede, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Klager er som omboende ikke omfattet af den kreds af klageberettigede, der er opregnet i loven.

Nævnet lagde vægt på, at den påklagede dispensation udelukkende omhandler udvidelse af tidsrummet for udeservering og opsætning af parasoller på en ejendom, der er ejet af Københavns Kommune. Det forhold, at klager er ejer af den ejendom, hvori restaurationen er beliggende, ændrer ikke på dette resultat.

Konsekvenser af afgørelsen

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.