Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra byplanvedtægt i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune afslog den 21. oktober 2021 en ansøgning om dispensation fra byplanvedtægt nr. 15. Afslaget vedrørte bibeholdelse af sidebeklædning på en carport, der var opført inden for vejbyggelinjen på ejendommen [A1], 2650 Hvidovre. Ejeren af ejendommen klagede efterfølgende over denne afgørelse.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen begrundede sit afslag med, at ejendommen var pålagt en byggelinje på 10 meter målt fra vejmidte, jf. byplanvedtægtens § 3, litra A, stk. 1. Kommunen vurderede, at bibeholdelse af carportens sidebeklædning ville stride mod kommunens vision om at sikre et grønt og åbent præg i vejbyggelinjearealerne, som ønskes friholdt for alle bygninger bortset fra åben overdækning til transportmidler.

Planklagenævnets kompetence og sagens omfang

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt kommunen havde den rette hjemmel til at give afslag på dispensation fra byplanvedtægtens § 3, litra A, stk. 1, jf. Planloven § 19. Nævnet har kompetence til at vurdere retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet ophævede Hvidovre Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling, da kommunen ikke havde den korrekte hjemmel for sit afslag.

Forkert hjemmelsgrundlag

Kommunen havde oprindeligt henvist til byplanvedtægtens § 3, litra A, stk. 1, som grundlag for afslaget. Under klagesagen oplyste kommunen dog selv, at carporten ikke var omfattet af denne bestemmelse om byggelinjer mod vej. I stedet var carporten omfattet af byplanvedtægtens § 5, litra A, stk. 3, som fastsætter en byggelinje for garager på 5 meter mod vejskel.

Nævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens egen vurdering af det korrekte hjemmelsgrundlag. Da kommunen således ikke havde haft hjemmel til at give afslag med henvisning til byplanvedtægtens § 3, litra A, stk. 1, ophævede nævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet tog ikke stilling til klagepunktet om lighedsgrundsætningen.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.