Energiklagenævnets stadfæstelse af Energistyrelsens afgørelse om opkrævning af støtte til Aalborg Kloak A/S' vedvarende energianlæg

Aalborg Kloak A/S (herefter klager), repræsenteret af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, har klaget til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse om opkrævning af støtte til klagers vedvarende energianlæg. Sagen drejer sig om, hvorvidt Energistyrelsen med rette har opkrævet støtte.

Sagens baggrund og forløb

Klager modtog den 16. december 2021 tilsagn om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 43 f, stk. 1 og Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

I januar 2022 anmodede EY Energistyrelsen om en afklaring vedrørende opgørelsen af pristillæg ved høje elpriser. EY argumenterede for, at pristillægget blot ville udgøre 0 øre/kWh, hvis markedsprisen oversteg standardsatsen, og at der ikke var hjemmel til et negativt pristillæg. Energistyrelsen bekræftede den 24. januar 2022 denne fortolkning, idet de anførte, at der ikke var hjemmel til at gøre pristillægget negativt.

Den 2. februar 2022 anmodede EY på vegne af flere selskaber, herunder klager, Energistyrelsen om at annullere opkrævninger. Energistyrelsen kvitterede den 3. februar 2022 og meddelte, at de havde behov for at afklare problematikken nærmere, da der ikke var en "rød tråd" i den udmeldte lovfortolkning og administrationen. Den 8. juli 2022 meddelte Energistyrelsen endeligt, at tilskuddet efter Lov om fremme af vedvarende energi § 43 f, stk. 1 og Lov om fremme af vedvarende energi § 43 g, stk. 1 skulle forstås som en fast afregningspris, og at det var nødvendigt at afregne og opkræve en difference over for anlægsejerne.

Energistyrelsens afgørelse

Energistyrelsen traf den 27. april 2023 afgørelse om opkrævning af støtte på C1 kr. i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 56, stk. 1. Begrundelsen var, at klagers anlæg var godkendt til støtte i form af et pristillæg, der sammen med markedsprisen udgjorde en fast afregningspris. Da markedsprisen i 2022 havde været højere end den faste afregningspris, opkrævede Energistyrelsen forskellen.

Klagers anbringender

Klager anmodede om, at Energistyrelsens afgørelse blev ophævet og hjemvist, idet modregningen var uretmæssig. Klager fremførte navnlig følgende argumenter:

• Manglende hjemmel til opkrævning: Klager mente, at der ikke var klar og udtrykkelig hjemmel til opkrævning af negative pristillæg i den relevante periode (1. januar 2021 til 30. marts 2023). En modregningsadgang blev først indsat i Lov om fremme af vedvarende energi § 51 ved lov nr. 328 af 28. marts 2023. Klager påpegede, at Energistyrelsen selv i januar 2022 bekræftede manglende hjemmel og anerkendte behovet for lovændring. Desuden er der en klar modregningsadgang i Lov om fremme af vedvarende energi § 51 for anlæg omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi § 37, hvilket indikerer, at en sådan hjemmel skal være eksplicit.
• Berettigede forventninger: Energistyrelsens udmelding i januar 2022 skabte en berettiget forventning om, at der ikke skulle ske modregning. Klager havde disponeret i henhold til denne udmelding, hvilket potentielt har medført tab.
• Kritisabel sagsbehandling: Klager fandt Energistyrelsens formidling af afgørelsen kritisabel, da den ikke klart fremgik som en bebyrdende afgørelse. Klager mente også, at Energistyrelsen ikke levede op til princippet om god forvaltningsskik ved at ændre opfattelse af regelsættet.
• Misvisende fremstilling af fakta: Frivillige indbetalinger fra støttemodtagere kunne ikke betragtes som samtykke til modregning.
• Uklar henvisning til gældende lovgivning: Klager fandt Energistyrelsens henvisning til tidligere gældende regler i Lov om elforsyning uklar, da der ikke blev henvist til specifikke bestemmelser.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen indstillede til stadfæstelse af afgørelsen og anførte følgende:

• Fast afregningspris og adgang til modregning: Energistyrelsen fastholdt, at pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 43 f, stk. 1 er en fast afregningspris, hvilket fremgår af lovteksten og forarbejderne. Selvom der ikke var en eksplicit modregningsbestemmelse i VE-loven for disse anlæg (en utilsigtet redaktionel fejl fra 2008), måtte en adgang til modregning indfortolkes. Lovændringen i 2023 var alene en præcisering. Beløb modtaget ud over den faste afregningspris skulle anses som "for meget udbetalt pristillæg" og kunne opkræves i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 56, stk. 1.
• Berettigede forventninger: Klager kunne ikke have berettigede forventninger om at beholde beløb over den faste afregningspris, da Energistyrelsen allerede den 3. februar 2022 tilkendegav, at problematikken skulle afklares nærmere.
• God forvaltningsskik: Energistyrelsen mente, at afgørelsen opfyldte kravene til en afgørelse og var korrekt fremsendt. Eventuelle formalitetsfejl var ikke væsentlige nok til at ugyldiggøre afgørelsen.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 27. april 2023.

Flertallets begrundelse

Et flertal i Energiklagenævnet (Peter Ulrik Urskov, Michael Gøtze og Marlene C. Hannibal) fandt, at:

• Lov om fremme af vedvarende energi § 43 f, stk. 1 henviser til en fast afregningspris. Dette blev understreget af lovens ordlyd, hvor pristillægget sammenlagt med markedsprisen udgør et fast beløb, samt af forarbejderne, der direkte omtaler fast afregning i modsætning til variabel afregning i Lov om fremme af vedvarende energi § 43 f, stk. 2.
• Energistyrelsen havde tilstrækkelig hjemmel til at opkræve beløb, der oversteg den fastsatte afregningspris, forud for lovændringen i 2023. Dette var i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 56, stk. 1, da beløb modtaget ud over den faste afregningspris måtte anses som "for meget udbetalt pristillæg". Staten bærer risikoen for lave elpriser, men ikke for høje.
• Energistyrelsens svar af 24. januar 2022 ikke skabte en retsbeskyttet forventning hos klager. Dette skyldtes, at Energistyrelsen allerede syv dage senere, den 3. februar 2022, meddelte, at de havde behov for at afklare problematikken nærmere, og at der ikke var en "rød tråd" i den udmeldte lovfortolkning.

Energiklagenævnet bemærkede desuden, at god forvaltningsskik ikke er en del af nævnets prøvelsesgrundlag som klageinstans, men at formalitetskrav til afgørelsens klarhed var opfyldt.

Mindretallets begrundelse

Et mindretal (Finn Lauritzen og Gunnar Boye Olesen) stemte for at ophæve og hjemvise Energistyrelsens afgørelse. De mente, at:

• Der ikke var en implicit hjemmel til at opkræve "negative pristillæg" eller "for meget udbetalt støtte", når markedsprisen oversteg den faste afregningspris.
• Den manglende modregningsadgang var en "redaktionel fejl" i 2008, som forblev ukorrigeret i 15 år.
• Støttetilsagnet til klager ikke nævnte muligheden for negative pristillæg, og en fravigelse af indgåede aftaler kræver eksplicit hjemmel.
• Udtrykket "pristillæg" sprogligt ikke kan opfattes som et beløb, der skal betales til staten.
• Lov om fremme af vedvarende energi § 56 kun giver hjemmel til at kræve tilbagebetaling af "for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse", ikke en høj markedspris opnået uden støtte.

Afgørelse

Efter stemmeflertallet stadfæstede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse af 27. april 2023 i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, og søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 5.