Energiklagenævnets afgørelse om opkrævning af støtte til vedvarende energianlæg efter udvidelse af solcelleanlæg

Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 (klager) vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 27. april 2023 om opkrævning af støtte til klagers vedvarende energianlæg. Sagen drejede sig om, hvorvidt Energistyrelsen med rette havde opkrævet støtte i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 56, stk. 1.

Sagens baggrund

Klager fik i 2012 godkendt nettoafregning og tildelt pristillæg for et solcelleanlæg. I 2021 og 2022 udvidede klager anlægget. Den første udvidelse blev anmeldt af installatøren den 27. september 2021 og registreret i Stamdataregistret den 3. januar 2022. Den anden udvidelse blev anmeldt den 2. juni 2022 og registreret samme dag. Energistyrelsen traf den 19. august 2022 afgørelse om bortfald af pristillæg for anlægget som følge af udvidelserne.

Energistyrelsens opkrævning

Den 23. februar 2023 varslede Energistyrelsen en opkrævning af støtte, da markedsprisen for el i en periode havde oversteget den faste afregningspris, hvilket resulterede i en overbetaling til klager for overskudsproduktionen. Energistyrelsen opkrævede 12.768,28 kr. med henvisning til, at klagers anlæg var godkendt til et pristillæg, der sammen med markedsprisen efter Lov om fremme af vedvarende energi § 51, stk. 2, nr. 1, udgjorde en fast afregningspris. Energistyrelsen anførte, at klager alene kunne modtage den faste afregningspris pr. kWh og derfor opkrævede forskellen mellem den udbetalte markedspris og den faste afregningspris.

Klagers argumenter

Klager gjorde gældende, at Energistyrelsen burde have ekskluderet klager fra pristillægsordningen i forbindelse med udvidelsen i 2021, da Energistyrelsens hjemmeside angiver en grænse på 6 kW pr. husstand for retten til pristillæg. Klager mente, at opkrævningen burde bortfalde som følge af Energistyrelsens manglende eksklusion. Klager kritiserede desuden Energistyrelsens sagsbehandling, herunder manglende orientering om prisstigninger, for sen reaktion på anmeldelsen af anlægsudvidelsen og manglende løbende opgørelser. Klager henviste til, at installatøren anmeldte udvidelsen den 27. september 2021, og at pristillægget burde være ophørt fra denne dato. Klager anførte endvidere, at de udvidede anlæg fra 2021 og 2022 ikke var berettiget til pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 47, stk. 3.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen indstillede til stadfæstelse af afgørelsen og henviste til, at klagers anlæg var godkendt til pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 47, stk. 3, nr. 1, hvor pristillægget sammenlagt med markedsprisen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. Styrelsen oplyste, at pristillægget bortfaldt pr. 19. august 2022 grundet udvidelsen. Energistyrelsen anførte, at klager havde pligt til at underrette om forhold, der kunne påvirke retten til nettoafregning, og at styrelsen først modtog ændringerne i Stamdataregistret henholdsvis den 15. februar 2022 og den 23. juni 2022. Styrelsen forklarede, at indberetninger behandles i den rækkefølge, de modtages.

Energiklagenævnet bemærkede indledningsvist, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over Energistyrelsens sagsbehandling og sagsbehandlingstid.

Retsgrundlag for pristillæg

Nævnet henviste til Lov om fremme af vedvarende energi § 47, stk. 3, nr. 1, som fastsætter betingelserne for pristillæg til solcelleanlæg nettilsluttet mellem 21. april 2004 og 19. november 2012. Det blev også fremhævet, at Energistyrelsens vejledning angiver, at udvidelse af et solcelleanlæg ud over 6 kWh pr. husstand medfører bortfald af retten til nettoafregning og pristillæg for det eksisterende anlæg, og at ændringer skal anmeldes til netvirksomheden.

Nævnets vurdering

Det fremgik af sagens oplysninger, at klager udvidede sit solcelleanlæg fra 6 kWh til 31 kWh over to omgange, og at den første udvidelse blev anmeldt den 27. september 2021 og registreret den 3. januar 2022. Energistyrelsens opkrævning vedrørte perioden 1. januar 2022 til 18. august 2022. Energiklagenævnet konstaterede, at de afregningsbilag, der lå til grund for opkrævningen, omfattede både klagers originale anlæg på 6 kWh og de efterfølgende udvidelser på henholdsvis 15 kWh og 10 kWh. Nævnet fandt, at disse udvidelser ikke var omfattet af pristillægsordningen i Lov om fremme af vedvarende energi § 47.

Afgørelse

Energiklagenævnet fandt på denne baggrund, at Energistyrelsen ikke havde hjemmel til at opkræve negativt pristillæg i henhold til de anførte afregningsbilag. Energiklagenævnet ophævede derfor Energistyrelsens afgørelse af 27. april 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, og søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 5.