Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler et stillingsopslag fra et politisk parti, der søgte en grafisk medarbejder til deres pressekontor. I opslaget var det en udtrykkelig betingelse for ansættelsen, at medarbejderen enten allerede var eller ville blive medlem af partiet.
En potentiel ansøger til stillingen valgte at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet. Klageren anførte, at han agtede at søge stillingen, men afstod fra det, da han følte sig på forhånd diskvalificeret på grund af sin manglende vilje til at melde sig ind i et politisk parti for at opnå ansættelse. Han betragtede kravet som en form for forskelsbehandling baseret på politisk anskuelse.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Mener at kravet om partimedlemskab er diskriminerende over for kvalificerede ansøgere, der ikke deler eller ønsker at tilslutte sig partiets politiske anskuelse formelt. |
| Indklagede | Argumenterer for, at de som politisk organisation har et udtrykt formål om at fremme et bestemt politisk standpunkt. Partiet ser alle ansættelser som tillidsposter, der bidrager til at realisere dette formål. |
Det indklagede parti henviste specifikt til, at de som en organisation baseret på en bestemt etik og politisk anskuelse har behov for, at medarbejdere udviser loyalitet og har en redelig indstilling til partiets mål. Dette er ifølge partiet særligt relevant i en presseafdeling, hvor den grafiske medarbejder spiller en rolle i formidlingen af partiets budskaber.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det indklagede politiske parti ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet vurderede, at kravet i stillingsannoncen var omfattet af den undtagelsesbestemmelse, der findes i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6, stk. 1. Denne bestemmelse tillader forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, hvis arbejdsgiverens virksomhed har til formål at fremme et bestemt politisk standpunkt, og hvis medarbejderens anskuelse er af betydning for virksomheden.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:
Som følge heraf var det ikke i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5 at stille krav om partimedlemskab i annoncen. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.


Sagen omhandler en klage fra en organisation over en folkekirkelig organisations praksis med at stille krav om medlemskab af den danske folkekirke som betingelse for ansættelse. Klagen vedrører både et specifikt stillingsopslag og organisationens generelle grundregler.
Den indklagede organisation, der arbejder på et folkekirkeligt grundlag, søgte i et stillingsopslag efter fem medarbejdere til en døgnvarmestue. I opslaget var det eksplicit anført, at ansøgere skulle være medlemmer af den danske folkekirke. Desuden fremgik det af organisationens interne grundregler, at ansatte som udgangspunkt søges blandt medlemmer af folkekirken.
Den klagende organisation indbragte sagen på vegne af en af deres brugere samt på vegne af alle øvrige jobsøgende, der ikke er medlemmer af folkekirken og dermed afskæres fra at søge stillinger hos den pågældende organisation.
Frivilligrådet præsenterer fem anbefalinger til styrket samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer frem mod kommunalvalget.
En ny rapport med anbefalinger til en revideret menighedsrådslov lægger op til mindre administration, professionalisering af ledelsen og en styrket indsats for grøn omstilling i Folkekirken.
| Part | Påstand | Juridisk argument |
|---|---|---|
| Klager | Kravet om medlemskab er ulovligt | Der er tale om direkte forskelsbehandling på grund af religion og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. |
| Klager | Grundreglerne skal ophæves | Reglerne udelukker systematisk kvalificerede ansøgere med anden tro eller etnisk baggrund. |
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen vedrører klageadgangen, herunder om en organisation kan indbringe en sag uden en formel fuldmagt fra en person, der er direkte berørt af de påståede krænkelser. Klageren har oplyst, at sagen er anlagt til støtte for en konkret bruger, men der er ikke fremlagt dokumentation for denne brugers samtykke til sagens førelse.

Sagen omhandler en mand, der i september 2012 blev ansat som telesælger hos en større medievirksomhed. Ved siden af sit ...
Læs mere
Denne sag ved Ligebehandlingsnævnet omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en fagforening lovligt kunne opretholde en alders...
Læs mere