Stadfæstelse af forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer grundet manglende skadedyrssikring

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 14. februar 2023, at klagers lokaler i et pakhus ikke var tilstrækkeligt sikret mod skadedyr uden for åbningstid. Derudover blev der fundet ekskrementer og gnavemærker fra skadedyr flere steder i fællesområderne og i klagers lagerlokale. På baggrund af disse fund nedlagde Fødevarestyrelsen et forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer, der havde været håndteret eller opbevaret i klagers lokaler, med henvisning til Fødevareloven § 52, stk. 1 og Hygiejneforordningen artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 2, litra c, kap. IX, pkt. 4, 1. pkt.

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. april 2023. Klagen anførte primært, at forholdene ikke var vurderet individuelt for de enkelte virksomheder, at klager ikke var blevet partshørt, at ansvaret for skadedyrssikring burde ligge hos pakhuset, og at forbuddet var særdeles indgribende i klagers drift. Klager påpegede også, at kontrolrapporterne var enslydende for flere virksomheder, og at Fødevarestyrelsens vurdering af virksomhedstypen var uklar.

Fødevarestyrelsen bemærkede i sit svar, at forbuddet var baseret på en individuel vurdering af skadedyrssikringen i klagers lokaler, selvom konstateringerne i fællesområderne var ens for alle. Styrelsen fastholdt, at klager som fødevarevirksomhedsleder bærer ansvaret for at overholde hygiejnereglerne, herunder skadedyrssikring. Styrelsen oplyste desuden, at en medarbejder var blevet partshørt under kontrolbesøget, og at pakhusets administration også var blevet hørt om fællesarealerne. Styrelsen anførte, at et forbud altid medfører to gebyrbelagte kontrolbesøg, uanset virksomhedens størrelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 14. februar 2023 om forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende enslydende kontrolrapporter for andre virksomheder og forhold konstateret ved et senere kontrolbesøg den 16. februar 2023, da disse ikke udgjorde afgørelser, der kunne påklages til nævnet. Tidligere indskærpelser fra den 6. februar 2023 blev behandlet særskilt.

Forvaltningslovens begrundelseskrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsens skriftlige begrundelse af forbuddet den 22. februar 2023 opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen forklarede tilstrækkeligt, at afgørelsen var baseret på den manglende skadedyrssikring af klagers virksomhed i kombination med fund af spor efter skadedyr på fællesarealerne. Nævnet vurderede desuden, at Fødevarestyrelsen havde foretaget en individuel vurdering af skadedyrssikringen i klagers virksomhed, hvilket blev understøttet af, at 3 ud af 18 kontrollerede virksomheder fik godkendt deres skadedyrssikring.

Nævnet fastslog, at klager var den rette adressat for forbuddet, da det var begrundet i den manglende skadedyrssikring af klagers individuelle bod. Det blev fremhævet, at det i henhold til Hygiejneforordningen artikel 4, stk. 2, er fødevarevirksomhedslederen, der bærer ansvaret for at overholde hygiejnereglerne, herunder skadedyrssikring.

Partshøringsforpligtelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat partshøringspligten i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at en af klagers medarbejdere blev gjort bekendt med de konstaterede forhold under kontrolbesøget, og at partshøringen blev foretaget i to led, hvor både pakhusets administration og klager blev hørt.

Forbuddets proportionalitet

Nævnet vurderede, at forbuddet var en nødvendig, egnet og rimelig foranstaltning i henhold til Fødevareloven § 52, stk. 1 for at sikre overholdelse af hygiejnereglerne om skadedyrssikring og beskyttelse af fødevarer mod kontaminering. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af risikoen for fødevaresikkerheden, herunder direkte og indirekte kontaminering samt overførsel af sygdomsfremkaldende organismer.

Det forhold, at Fødevarestyrelsen tidligere ikke havde haft anmærkninger til skadedyrssikringen, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet henviste til Hygiejneforordningen artikel 4, stk. 2, og EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-31/91 – C-44/91, der fastslår, at en erhvervsdrivende ikke kan have en berettiget forventning om en behandling, der strider mod fællesskabsretten. Opkrævning af gebyr for opfølgende kontrolbesøg er en lovbestemt konsekvens af et meddelt forbud, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 6, 1. pkt. og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 2. Nævnet bemærkede endeligt, at det ikke er et krav for at sanktionere for manglende skadedyrssikring, at der er konstateret spor efter skadedyr i klagers virksomhed.