Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Stevns Kommune

Stevns Kommune meddelte den 17. marts 2023 landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj telemast på en landbrugsejendom i Store-Heddinge. Ejendommen, der er knap 2 hektar stor, ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 for Stevns Kommune, dog uden for kommuneplanens rammer. En omboende klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplanens retningslinjer for telemaster (6.2.17 – 6.2.26) fremhæver, at antennesystemer primært skal opsættes på eksisterende anlæg. Hvis dette ikke er muligt, kan en ny mast tillades. Derudover skal antallet af master begrænses mest muligt, og nye master skal så vidt muligt placeres i tilknytning til byer eller bymæssig bebyggelse. Visuel påvirkning af omgivelserne skal begrænses, og der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunens landzonetilladelse blev givet på betingelse af, at telemasten skal fjernes, hvis den ikke har været i brug i mere end et år, at den skal være til rådighed for andre teleselskaber, og at eksisterende afskærmende beplantning skal bevares og suppleres. Kommunen begrundede tilladelsen med, at masten skal stilles til rådighed for andre udbydere for at mindske det samlede antal master, og at den erstatter en tilsvarende mast, der skal nedrives ca. 800 meter fra den ansøgte placering. Kommunen oplyste desuden, at en midlertidig telemast var opsat for at sikre 112-dækning. Kommunen vurderede, at placeringen i tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse var egnet til at opfylde ansøgerens dækningskrav og fandt alternative placeringer uegnede på grund af afstand og tekniske årsager.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at opstillingen af telemasten var i strid med lovgivningen og påpegede, at der var bedre alternative placeringsmuligheder, som kommunen ikke havde undersøgt tilstrækkeligt. Klageren mente også, at der burde være undersøgt en overordnet plan med nabokommunen for placering af telemaster. Desuden fremhævede klageren, at området på den anden side af vejen var udpeget som ønsket skovrejsningsområde, hvilket ville placere masten ved en fremtidig skov. Klageren oplyste yderligere, at den eksisterende mast var nedtaget, og at dækningen stadig var god, samt at en ny mast i Lyderslev var en bedre placering, da den lå i byen.

Planklagenævnet stadfæstede Stevns Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opstilling af en telemast. Nævnet fandt, at der var et godtgjort behov for telemasten i området, idet den tjener en betydelig samfundsmæssig interesse ved at erstatte en nedrevet mast og opfylde et dækningskrav. Samfundsmæssige hensyn vægter højt i afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, men landskabelige hensyn skal fortsat varetages.

Planklagenævnets kompetence og lovgrundlag

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende undtagelsesbestemmelser, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En telemast, der kræver byggetilladelse, anses for bebyggelse og kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Byggeri til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg, der er fritaget for byggetilladelse, kræver dog ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9. Ligeledes kræver panelantenner på eksisterende master, siloer eller skorstene ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 17.

Vurdering af placering og alternative muligheder

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ansøgte placering var den bedst egnede. Det blev bemærket, at vindmøllerne øst for den ansøgte placering lå for langt væk til at opfylde det ønskede dækningsbehov, og at høje konstruktioner i området derfor ikke kunne anvendes. Nævnet lagde vægt på, at opførelsen af én telemast på den ansøgte placering eliminerede behovet for to master, hvilket stemmer overens med kommuneplanens retningslinjer (6.2.18 og 6.2.20) om at begrænse antallet af master af hensyn til landskabet og naturen. Det forhold, at ejendommen ligger i et særligt værdifuldt landbrugsområde, ændrede ikke resultatet, da dette gælder for stort set hele søgeområdet. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen ikke er forpligtet til at samarbejde med nabokommunen eller undersøge alternative placeringer i denne.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.