Klage over dispensation til opførelse af mobil overdækning i Strandby Havn

Frederikshavn Kommune meddelte den 30. marts 2023 dispensation fra lokalplan nr. 03.08.02, Strandby Havn, til opførelse af en mobil overdækning på ejendommen [A1], 9970 Strandby. Kommunen vurderede samtidig, at overdækningen i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen. En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Sagen omhandler en mobil overdækning på ejendommen [A1], 9970 Strandby, der skal anvendes til arbejde på skibe ved værftets bedding. Overdækningen måler 31,076 m i længden, 11,488 m i bredden, har en bygningshøjde på 14,038 m og en facadehøjde på 8,139 m. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 03.08.02, Strandby Havn.

Lokalplanens formål, jf. § 1, er at skabe gode forudsætninger for erhvervsudvikling i Strandby Havn, forebygge gener fra havneaktiviteter, muliggøre overdækning af sprøjtemalings- og sandblæsningsaktiviteter for at forbedre miljøforholdene, samt sikre fleksible udbygningsmuligheder og bevaring af det omkringliggende by- og boligmiljø.

Lokalplanens § 6.1 og § 6.2 fastsætter bestemmelser for bebyggelsens omfang:

• § 6.1 (Erhvervsejendomme): Det bebyggede areal og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 %. Bygningernes rumfang må ikke overstige 3 m³ pr. m² grundareal.
• § 6.2 (Bygningshøjde): Bebyggelsen må ikke opføres med en større højde end angivet på bilag 5 (10,5 m). Byrådet kan dog tillade større højde, hvis miljøhensyn eller virksomhedens drift nødvendiggør det.

Kommunens afgørelse

Frederikshavn Kommune gav byggetilladelse og dispensation fra lokalplanens § 6.1 (bygningers rumfang) og § 6.2 (bygningshøjde), da overdækningen overskred de fastsatte grænser med en bygningshøjde på ca. 14 m og et rumfang på ca. 3,2 m³ pr. m² grundareal. Kommunen begrundede dispensationen med, at overdækningen ville reducere miljøbelastningen for omkringliggende ejendomme og forbedre arbejdsmiljøet, og at dispensationen ikke stred mod lokalplanens formål eller principper.

Klagen

Klagen fra beboergruppen anførte, at overdækningen overskred lokalplanens bestemmelser for bebyggelsesprocent, rumfang og højde, og at kommunen derfor ikke burde have givet tilladelse. Planklagenævnet behandlede spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 6.1 og § 6.2, samt om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planloven § 19.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstår en byggetilladelse i et lokalplanområde som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanen, udover de bestemmelser der er dispenseret fra.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation, jf. Planloven § 19, og forudgående naboorientering, jf. Planloven § 20.

Lokalplanens § 6.1 om bebyggelsesprocent

Planklagenævnet vurderede, at beregningen af bebyggelsesprocenten skulle ske efter Bygningsreglement for småhuse 1985 (BR-S 85), da lokalplanen er fra 1990. Ifølge BR-S 85, bilag A, afsnit A.2.2.1, er bebyggelsesprocenten etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Kommunens beregning viste et samlet etageareal på 3.709 m² for en grund på 7.499 m², hvilket giver en bebyggelsesprocent på ca. 49,5 %. Dette er under den tilladte grænse på 50 %. Nævnet fandt derfor, at forholdet var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.1 om bebyggelsesprocent og ikke krævede dispensation.

Lokalplanens § 6.1 om rumfang

Lokalplanens § 6.1 fastsætter, at bygningernes rumfang ikke må overstige 3 m³ pr. m² grundareal. Kommunens beregninger viste et samlet rumfang på 24.640 m³ for ejendommens 7.499 m² grundareal, hvilket svarer til ca. 3,3 m³ pr. m² grundareal. Planklagenævnet fandt, at dette var i strid med lokalplanens § 6.1 og derfor krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens § 6.2 om bygningshøjde

Lokalplanens bilag 5 angiver en maksimal bygningshøjde på 10,5 m, mens den ansøgte overdækning har en højde på ca. 14 m. Lokalplanens § 6.2 indeholder en dispensationsbestemmelse, der giver byrådet mulighed for at tillade større højder. Nævnet opfattede bestemmelsen som en dispensationsbestemmelse og konkluderede, at den ansøgte højde krævede tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne omfatter planens formål og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller struktur.

Lokalplanens § 6.1 (Rumfang)

Planklagenævnet fandt, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 6.1 om maksimalt rumfang ikke var i strid med planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og der var ingen andre holdepunkter for, at bestemmelsen skulle anses for en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation.

Lokalplanens § 6.2 (Bygningshøjde)

Lokalplanens § 6.2 om bygningshøjde er en dispensationsbestemmelse. En dispensation efter denne bestemmelse er derfor ikke i strid med planens principper. Kommunen havde således hjemmel til at give dispensation.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 30. marts 2023. Kommunens afgørelse om dispensation og overensstemmelse med lokalplanen fastholdes. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.