Energiklagenævnets afgørelse om opkrævning af støtte til vedvarende energianlæg

Sagen omhandler en klage fra P1 (herefter klager) til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse om opkrævning af støtte til klagers vedvarende energianlæg. Sagens kerne for Energiklagenævnet var, hvorvidt Energistyrelsen med rette havde truffet afgørelse om opkrævning af støtte til klagers vedvarende energianlæg. Klagen blev modtaget den 1. maj 2023. Energiklagenævnet ophævede Energistyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Baggrund for støttetildeling

I 2015 godkendte Energinet klagers ansøgning om nettoafregning for et solcelleanlæg og tildelte i den forbindelse pristillæg efter Lov om fremme af vedvarende energi § 47, stk. 6. Dette pristillæg skulle sammen med markedsprisen udgøre en fast afregningspris, som klager var berettiget til.

Energistyrelsens varsel og opkrævning

Den 16. februar 2023 varslede Energistyrelsen en opkrævning af støtte til klagers anlæg. Begrundelsen var, at markedsprisen på el i en længere periode havde været højere end den faste afregningspris, hvilket havde resulteret i, at klager havde fået udbetalt en højere markedspris for overproduktion. Energistyrelsen varslede derfor en opkrævning af forskellen mellem markedsprisen og klagers faste afregningspris for overskudsproduktionen.

Den 27. april 2023 traf Energistyrelsen den påklagede afgørelse om opkrævning af 3.334,24 kr. Energistyrelsen henviste til, at klagers anlæg var godkendt til støtte i form af et pristillæg, der sammen med markedsprisen efter Lov om fremme af vedvarende energi § 51, stk. 2, nr. 1, udgør en fast afregningspris. Styrelsen bemærkede, at klager alene kan modtage den faste afregningspris pr. kWh og opkrævede derfor forskellen mellem det udbetalte beløb og den faste afregningspris.

Klagers og Energistyrelsens bemærkninger

Klager udtrykte undren over opkrævningen, da klager tidligere havde fået forklaret, at månedlige opgørelser var en form for regulering, der ikke skulle betales. Klager mente, at det var Energistyrelsens ansvar at sikre korrekt afregning.

Energistyrelsen indstillede til stadfæstelse af afgørelsen og anførte, at pristillægget i perioder med høj markedspris ville blive negativt for at sikre, at anlægsejeren ikke modtog en højere afregningspris end berettiget. Styrelsen forklarede, at de tidligere havde modregnet negative pristillæg i forestående udbetalinger, men at de grundet vedvarende høje elpriser nu måtte opkræve beløbet direkte.

Energiklagenævnet fastslog, at klager ikke kan modtage en betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi § 47, stk. 4-7, der overstiger det samlede beløb for pristillæg og markedspris, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 51, stk. 4, 1. pkt.

Nævnets vurdering af hjemmel

Nævnet fandt, at en sådan forskel mellem markedsprisen og klagers faste afregningspris løbende skal korrigeres ved modregning i klagers forestående udbetalinger af markedspris og pristillæg, jf. Lov om fremme af vedvarende energi § 51, stk. 4, 2. pkt., og ikke ved fremsendelse af en særskilt opkrævning. Energiklagenævnet lagde vægt på, at Energistyrelsen tidligere havde anvendt en praksis med modregning, og at klager måtte forventes at have indrettet sig i overensstemmelse hermed.

Energiklagenævnet konkluderede, at Energistyrelsen ikke havde hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 56, stk. 1 til at foretage en særskilt opkrævning hos klager for beløb, der overstiger den faste afregningspris.

Afgørelse

På baggrund heraf ophævede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse af 27. april 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1.