Planklagenævnets afgørelse om afslag på løbende aktindsigt vedrørende dispensation fra lokalplan i Nyhavn og Gammelholm

Københavns Kommune traf den 12. april 2023 afgørelse om afslag på løbende aktindsigt i en sag vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 512, Nyhavn og Gammelholm. Sagen omhandlede udskiftning af en dør og etablering af skiltning på ejendommen A1. Klageren, en beboerforening, havde den 17. marts 2023 anmodet om fortsat, løbende aktindsigt for at blive orienteret om sagens udvikling.

Kommunen begrundede afslaget med, at retten til aktindsigt alene omfatter dokumenter, der eksisterede på tidspunktet for anmodningen, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 1. Kommunen fandt heller ikke grundlag for at meddele løbende aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i Offentlighedsloven § 14, stk. 1.

Planklagenævnet modtog klagen over kommunens afgørelse den 6. juni 2024. Nævnet skulle i sin behandling vurdere, om kommunen havde truffet afgørelse efter det korrekte regelsæt, og om klageren havde ret til løbende aktindsigt.

Planklagenævnet behandlede klagen over Københavns Kommunes afslag på løbende aktindsigt og fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Da sagen omhandlede en dispensation fra en lokalplan efter Planloven § 58, som Planklagenævnet er klageinstans for, var nævnet kompetent til at behandle sagen.

Lovvalg og partsstatus

Nævnet vurderede, om anmodningen skulle behandles efter forvaltningsloven (partsaktindsigt) eller offentlighedsloven (aktindsigt til offentligheden). Partsaktindsigt, som giver mulighed for løbende aktindsigt, tilkommer parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1. Aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter derimod kun eksisterende dokumenter, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 1 og Offentlighedsloven § 4, stk. 1.

Planklagenævnet fandt, at klageren, en beboerforening, ikke havde partsstatus i sagen. Nævnet lagde vægt på, at afgørelsen ikke vedrørte klagerens egne forhold, og at påvirkningen af de visuelle forhold ikke var væsentlig anderledes end for en større kreds af omboende. En væsentlig og individuel interesse er en forudsætning for partsstatus, og denne var ikke opfyldt. Da klageren ikke var part, skulle anmodningen behandles efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven, som begge kun omfatter eksisterende dokumenter. Nævnet fandt det unødvendigt at tage stilling til, hvilken af disse love der fandt anvendelse, da det ikke ville ændre udfaldet.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 12. april 2023 om afslag på løbende aktindsigt. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.