Fortolkning af lokalplanbestemmelser om bevaring af beplantning og etablering af beplantningsbælter

Sagen omhandler en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af 29. marts 2023, hvor kommunen fandt, at beplantningen på en ejendom i Dronningmølle var i overensstemmelse med lokalplan nr. 309.05. Klagen er indgivet af en ejer af en feriebolig på ejendommen.

Lokalplanens bestemmelser om beplantning

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for beplantning på de ubebyggede arealer:

• § 8.2: Eksisterende eg, birk og anden bevoksning skal i videst muligt omfang bevares.
• § 8.3: Levende hegn i skel og arealer med fritvoksende beplantning skal bestå af en liste af specifikke hjemmehørende arter.
• § 8.4: Der udlægges arealer til beplantningsbælter af en bestemt bredde mod naboskel og vej, som skal bestå af de i § 8.3 nævnte arter.

Kommunens afgørelse

Kommunen vurderede, at den ikke kunne håndhæve § 8.2, da formuleringen "i videst muligt omfang" var for upræcis. For § 8.3 mente kommunen, at bestemmelsen kun gjaldt hegn i selve skellinjen og ikke beplantning længere inde på grunden. Endelig vurderede kommunen, at § 8.4 ikke pålagde en pligt til at etablere beplantningsbæltet, men blot udlagde et areal til det.

Planklagenævnet har behandlet, om beplantningen på ejendommen er umiddelbart tilladt eller kræver dispensation fra lokalplanen.

Vurdering af lokalplanens § 8.2 om bevaring af bevoksning

Planklagenævnet stadfæster kommunens afgørelse vedrørende § 8.2. Nævnet finder, at bestemmelsen ikke er tilstrækkeligt klar og præcis til at kunne håndhæves. Formuleringen "i videst muligt omfang" er skønspræget, og det er ikke entydigt specificeret på kortbilag, hvilken beplantning der skal bevares. Bestemmelser i en lokalplan skal være så præcise, at det er utvivlsomt, om de er overholdt, jf. Planloven § 18. Selvom der kan stilles krav om bevaring af beplantning, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, var kravet i denne sag for upræcist formuleret.

Vurdering af lokalplanens § 8.3 om plantearter

Nævnet ophæver kommunens afgørelse for så vidt angår § 8.3. Nævnet vurderer, at kommunens fortolkning er forkert. Bestemmelsen regulerer ikke kun levende hegn i skel, men også "arealerne med fritvoksende beplantning". Kommunens afgørelse bygger derfor på en væsentlig retlig mangel og er ugyldig på dette punkt. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen.

Vurdering af lokalplanens § 8.4 om beplantningsbælter

Planklagenævnet ophæver også kommunens afgørelse vedrørende § 8.4. Nævnet finder, at § 8.4, sammenholdt med § 8.1 og kortbilag 4, tilstrækkeligt klart udlægger arealer til beplantningsbælter. Beplantning, der er etableret i overensstemmelse med denne bestemmelse, er beskyttet, og fældning heraf kræver dispensation, jf. Planlovens § 19. Kommunen skal derfor tage stilling til, om der er sket fældning i strid med lokalplanen og i givet fald behandle dette som en sag om lovliggørelse.