Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af overdække og udvidelse af terrasseareal i fredskov

Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 16. januar 2023, som afslog en ansøgning om dispensation til opførelse af et overdække til terrasse samt udvidelse af terrasseareal ved et sommerhus beliggende i fredskov på matr. nr. [M1] Kelstrup, Vilstrup i Haderslev Kommune. Ejendommen er en del af et større fredskovspligtigt areal på ca. 18,2 ha og indeholder et sommerhus på 48,9 m2, et anneks på 18,3 m2 og to terrasser på ca. 45 m2.

Miljøstyrelsens oprindelige afgørelse

Miljøstyrelsen meddelte afslag på dispensationen med henvisning til Skovlovens § 38, jf. Skovlovens § 11, stk. 1. Styrelsen begrundede afslaget med, at praksis for dispensation inden for fredskovspligtige arealer er meget restriktiv. De fremhævede, at dispensation kun gives, hvis der ikke findes en placering uden for fredskov, og hvis samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Det ansøgte, der vedrørte ca. 25 m2 fredskovspligtigt areal, blev vurderet til at mindske naturindholdet på grunden og områdets karakter som skov- og naturareal. Styrelsen fandt ikke, at det ansøgte udgjorde et samfundsmæssigt formål, og det var uden betydning, at en del af arealet var græsplæne.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 12. februar 2023. Klageren anførte flere punkter:

• Sagsbehandlingsforløb: Klageren mente, at sagsbehandlingen hos Miljøstyrelsen havde været ufokuseret, langvarig og præget af misforståelser. Ansøgningen blev indgivet i oktober 2020, og der var flere runder med revideret materiale og genoptagelse af sagen på grund af fejl i Miljøstyrelsens vurdering af eksisterende overdækning.
• Grundens karakter: Klageren bestred Miljøstyrelsens vurdering af, at grunden gradvist var gået fra naturgrund til græsplæne, og anførte, at den snarere var ændret fra parkeringsplads med perlegrus til en mere grøn karakter. Klageren mente også, at sommerhusområdet generelt ikke havde karakter af naturgrunde, og at en overdækning ikke ville ændre havens funktion.
• Bebyggelsesprocent: Klageren oplyste, at selv med den ansøgte overdækning ville bebyggelsesprocenten på ejendommen ligge i den laveste halvdel sammenlignet med nabomatriklerne.
• Samfundsmæssigt formål: Klageren stillede spørgsmålstegn ved, om det var korrekt, at et sommerhus, der havde været udmatrikuleret i over 100 år, ikke kunne få dispensation, fordi det ansøgte ikke havde et samfundstjenesteligt formål eller var til gavn for skovdriften.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen beklagede den lange sagsbehandlingstid og erkendte, at misforståelserne skyldtes deres vurdering af tegninger og fotos. De fastholdt, at bebyggelsesprocent ikke indgår i vurderingen efter skovloven, og at praksis for udvidelse af sommerhuse på fredskovspligtige arealer er meget restriktiv. Styrelsen understregede, at en udvidelse af terrassearealet, uanset materiale, ville reducere den naturlige vegetation og påvirke grundens skov- og naturpræg, hvilket også ville have landskabelig betydning. De fremhævede, at det fra udmatrikuleringstidspunktet har været hensigten at bevare det fredskovspligtige areal med et præg af skov og naturareal.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 16. januar 2023 om afslag på dispensation til opførelse af overdække til terrasse samt udvidelse af terrasseareal ved sommerhuset.

Nævnets vurdering af dispensation

Nævnet lagde vægt på, at formålet med Skovlovens § 1 er at bevare og værne landets skove og fremme bæredygtig drift, hvilket inkluderer hensyn til biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Ifølge Skovlovens § 11, stk. 1 må der ikke opføres bygninger eller etableres anlæg på fredskovspligtige arealer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. Skovlovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Nævnet bemærkede, at der efter Skovlovens § 38 kan dispenseres, når særlige grunde taler for det. Praksis er dog meget restriktiv, og dispensation gives kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til at bevare fredskoven. Nævnet fandt, at det ansøgte udelukkende varetog et privat formål og ikke et samfundsmæssigt, hvorfor hensynet til at bevare det fredskovspligtige areal vejede tungere. De lagde også vægt på, at udvidelse af terrassearealet ville mindske naturindholdet på ejendommen og på den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne medføre.

Sagsbehandling og øvrige bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at bebyggelsesprocenter ikke indgår i vurderingen af sager inden for skovloven, og at lysåbne arealer, herunder græsplæner, inden for det fredskovspligtige areal også er omfattet af skovlovens beskyttelse. Nævnet understregede, at de som klagemyndighed efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1, kun har kompetence til at behandle konkrete klagesager og ikke klager vedrørende selve sagsbehandlingen eller sagsbehandlingstiden hos førsteinstansen. Klager over sagsbehandlingstid skal rettes til Miljøministeriets departement. Nævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse.