Ophævelse og hjemvisning af afslag på miljøgodkendelse til medforbrændingsanlæg på grund af kompetencemangel

En virksomhed, der driver et fiskeopdrætsanlæg (FREA-anlæg), ansøgte Herning Kommune om miljøgodkendelse til et medforbrændingsanlæg. Anlægget skulle bruges til at afbrænde en blanding af træflis og døde fisk (ørreder) fra egen produktion. Formålet var at minimere smitterisiko og transport af døde fisk.

Kommunens afslag

Herning Kommune meddelte afslag på ansøgningen. Kommunen begrundede afslaget med, at afbrænding af de døde fisk ville være i strid med Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 (biproduktforordningen). Kommunen vurderede, at de døde fisk var kategori 3-materiale, som ifølge kommunens fortolkning skulle genanvendes ved f.eks. omdannelse til biogas, i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Kommunen mente ikke, at forordningen åbnede for forbrænding i dette tilfælde.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Virksomheden påklagede afgørelsen med flere centrale argumenter:

• Kompetence: Herning Kommune var ikke den rette myndighed til at træffe afgørelse baseret på biproduktforordningen. Denne kompetence tilhører Fødevarestyrelsen.
• Fejlfortolkning: Kommunen havde fejlfortolket biproduktforordningen, da forbrænding er en lovlig bortskaffelsesmetode for både kategori 2- og kategori 3-materiale. Klager anførte desuden, at selvdøde fisk skulle klassificeres som kategori 2-materiale.
• Mangelfuld sagsbehandling: Kommunen havde ikke foretaget en konkret miljømæssig vurdering af selve medforbrændingsanlægget, som krævet efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, men udelukkende baseret sit afslag på en fortolkning af anden lovgivning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Herning Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Nævnet konstaterer, at Herning Kommune er den kompetente myndighed til at behandle ansøgninger om miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. En sådan godkendelse kræver en konkret vurdering af, om virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT) og kan drives uden uforenelig forurening af omgivelserne, jf. Godkendelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 1.

Nævnet finder, at Herning Kommune ikke har foretaget denne påkrævede miljømæssige vurdering. Kommunens afslag er udelukkende begrundet i en fortolkning af biproduktforordningen. Kompetencen til at træffe afgørelse efter biproduktforordningen tilhører imidlertid Fødevarestyrelsen, jf. Fødevarelovens § 52, stk. 1.

Da Herning Kommune har baseret sin afgørelse på lovgivning, som kommunen ikke har kompetence til at administrere, lider afgørelsen af en væsentlig retlig mangel. Nævnet ophæver derfor afgørelsen og hjemviser sagen, så kommunen kan foretage en reel behandling af ansøgningen efter miljøbeskyttelseslovens regler.