Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage vedrørende vedligeholdelse af Gudenåen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Randers og Favrskov Kommuners afgørelse om vedligeholdelsen af Gudenåen på strækningen fra Tange Sø til Randers Fjord. Klagen blev indgivet af en forening den 24. marts 2023.

Kommunernes afgørelse

Randers Kommune og Favrskov Kommune traf den 7. marts 2023 afgørelse om vedligeholdelsen af Gudenåen. Afgørelsen var et svar på en henvendelse fra klager den 8. maj 2022 om regulativet for Gudenåen og vandløbets vedligeholdelse.

Kommunernes undersøgelser viste, at en ukritisk anvendelse af 1997-opmålingen til regulativkontrol ville indikere manglende overholdelse af regulativkravene. Dog konkluderede kommunerne, at det lavere vandspejl på visse strækninger, sammenlignet med den nye opmåling, sandsynligvis skyldtes andre årsager end aflejringer i vandløbet.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at:

• Regulativet for Gudenåen ikke var overholdt.
• Gudenåen skulle renses op.
• 1997-opmålingen af Gudenåen skulle anvendes ved kontrol.
• Vådområdet Væth Enge ikke skulle indgå i beregningerne af Gudenåens vandføringsevne.

Kommunerne oplyste desuden, at det gældende regulativ var administrativt uhensigtsmæssigt, og at et nyt vandløbsregulativ var under udarbejdelse. Klageren fastholdt den 11. maj 2023, at foreningen var adressat for afgørelsen og dermed klageberettiget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Randers og Favrskov Kommuners afgørelse af 7. marts 2023 om vedligeholdelsen af Gudenåen på strækningen nedstrøms Tange Sø til udløbet i Randers Fjord.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på bestemmelserne i Vandløbslovens § 84, stk. 1, som fastlægger, hvem der er klageberettiget. Ifølge denne paragraf er klageberettigede:

• Den, afgørelsen er rettet til.
• Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
• En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.

Nævnet præciserede, at "den, afgørelsen er rettet til" i praksis forstås som den, der har rådighed over den berørte ejendom. Det forhold, at en borger anmelder et forhold og modtager en afgørelse som svar, medfører ikke, at den pågældende anses som "den, afgørelsen er rettet til".

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke var klageberettiget, da foreningen ikke havde rådighed over en ejendom, der blev berørt af afgørelsen. Klagenævnet henviste også til Vandløbslovens § 80, stk. 1 i sin indledende bemærkning om afgørelsen.

Afgørelsens endelighed

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen kan anlægges ved domstolene. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.