Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Finland, EU-medlemsstater
Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Republikken Finland for regelmæssigt at have tilladt forårsjagt på hanner af edderfuglen (Somateria mollissima) i regionen Åland i perioden fra 2011 til og med 2019. Sagen centrerede sig om, hvorvidt denne jagtpraksis var i strid med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet), særligt forbuddet mod jagt i yngletiden (artikel 7, stk. 4).
Det var ubestridt, at forårsjagtsæsonen i Åland faldt sammen med edderfuglens yngletid, hvilket i princippet er forbudt i henhold til direktivet. Finland påberåbte sig en fravigelse i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c), som tillader selektiv indfangning eller enhver anden »fornuftig anvendelse« af bestemte fuglearter »i mindre mængder«, forudsat at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning.
Kommissionen hævdede, at Finland ikke opfyldte kravene for fravigelsen, idet:
Finland bestred dette og anførte, at bestandens tilbagegang var naturlig og ikke forårsaget af jagten. Desuden gjorde Finland gældende, at jagten udgjorde et incitament for lokale jægere til at deltage i rovdyrkontrol, hvilket bidrog positivt til bestandens bevarelse. Finland fastholdt, at referencestammen for trækfugle skulle være den brede trækrute, uanset om fuglene var stationære i yngletiden.
Domstolen fastslog, at Republikken Finland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fugledirektivets artikel 7, stk. 4, og artikel 9, stk. 1, litra c), idet den regelmæssigt havde tilladt forårsjagt på edderfugle i Åland fra 2011 til 2019.
Domstolen understregede, at fravigelsesordningen i artikel 9 skal fortolkes strengt, og at bevisbyrden for opfyldelse af betingelserne påhviler medlemsstaten.
Domstolen gentog sin faste praksis om, at fravigelser kun er mulige, hvis der er garanti for, at bestanden af de pågældende arter opretholdes på et »tilfredsstillende niveau«. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan fangst ikke betragtes som en »fornuftig anvendelse« (præmis 68).
Finland fremlagde ikke solid videnskabelig viden, der godtgjorde, at edderfuglebestanden i regionen blev opretholdt på et tilfredsstillende niveau. Klassificeringen af arten som »næsten truet« bekræftede tværtimod en bekymrende status.
»Heraf følger, at de argumenter, som sagens parter har fremført, og de videnskabelige beviser, som de har fremlagt til støtte herfor, ikke kan godtgøre det forhold, som det påhvilede Republikken Finland at bevise, nemlig at den nationale myndighed på det tidspunkt, hvor de omtvistede tilladelser blev meddelt, havde en solid videnskabelig viden, som viste, at bestanden af den berørte art blev opretholdt på et »tilfredsstillende niveau«, således at anvendelsen kunne anses for at være »fornuftig«.« (Præmis 87).
Domstolen afviste Finlands beregningsmetode for kvoten af fugle, der måtte jages. Selvom edderfuglen er en trækfugl, vedrørte tilladelserne arten i dens yngleperiode, hvor fuglene er stationære. For at overholde forsigtighedsprincippet skal beregningen derfor baseres på den lokale, ynglende bestand i Åland og ikke den bredere trækkende bestand.
Der er nu truffet afgørelse i voldgiftssagen mellem EU og UK, hvor Voldgiftsretten finder, at det britiske forbud var et uforholdsmæssigt stort indgreb i tobisfiskeriet.
Dette lovforslag har til formål at etablere de nødvendige retlige og økonomiske rammer for udbygningen og driften af Flyvestation Skrydstrup, så den kan huse Danmarks nye F-35 kampfly. Loven er en såkaldt anlægslov, der skal sikre, at faciliteterne er klar til modtagelsen af de første fly i 2023 ved at fravige en række almindelige love og procedurer.
Lovens primære formål er at muliggøre en optimal anvendelse af Danmarks kampflykapacitet. Projektet er opdelt i to hoveddele:
For kort tid siden præsenterede regeringen sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø. Det omfatter blandt andet et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af det nordlige Kattegat samt en økonomisk kompensation for de udgifter, fiskerierhvervet har til CO2-afgiften.
I dag offentliggøres en forvaltningsplan for hummerfiskeri i Danmark. Planen skal sikre et mere bæredygtigt hummerfiskeri, så der passes bedre på den danske hummerbestand.
Forsvarsministeren bemyndiges til at gennemføre anlægsprojektet med en forventet udgift på 1 mia. kr. (§ 2) og kan godkende mindre ændringer i projektet, så længe reglerne for naturbeskyttelse overholdes.
For at sikre projektets fremdrift fraviges en række love. Hensynene bag disse love varetages i stedet af forsvarsministeren, som skal afveje dem mod hensynet til realiseringen af det statslige anlægsprojekt.
| Lovgivning | Fravigede Bestemmelser | Håndtering og Begrundelse |
|---|---|---|
| Lov om naturbeskyttelse | § 3 (beskyttede naturtyper) og § 20 (offentlige anlæg i det åbne land). | Hensynene varetages af forsvarsministeren. Ministeren kan fravige yderligere regler, hvis projektets karakter gør det påkrævet. |
| Lov om planlægning | Kapitel 4, 5, 6 (kommune- og lokalplanlægning) og § 35 (landzonetilladelse). | Anlægsloven udgør plangrundlaget. Fremtidige kommunale planer må ikke stride mod driftsprojektets støjrammer. |
| Byggeloven | § 16, stk. 1 (byggetilladelse) og § 16 A (ibrugtagningstilladelse). | Fraviges af hensyn til projektets kompleksitet og sikkerhedskrav. Ministeren kan tillade fravigelser fra bygningsreglementet (BR18). |
| Lov om forurenet jord | § 8 (tilladelse til jordflytning), § 50 (anmeldelse) og § 71 (standsning af arbejde ved fund af forurening). | Håndtering af forurenet jord varetages af forsvarsministeren for at undgå forsinkelser. Overskudsjord genanvendes til støjvolde. |
| Lov om miljøbeskyttelse | § 19 (tilladelse til jorddeponi) og § 33 (miljøgodkendelse). | Anlægs- og driftsprojektet (for støj) undtages fra krav om miljøgodkendelse. Ministeren fastsætter i stedet selv regler for støj. |
Miljøstyrelsen får til opgave at føre tilsyn med, at de af forsvarsministeren fastsatte støjregler overholdes (§ 8).
Hvis forsvarsministeren godkender ændringer i anlægsprojektet, skal det sikres, at EU's naturbeskyttelsesregler overholdes (§ 9-10). Der er fastlagt en procedure for vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder. En ændring kan kun tillades, hvis den ikke skader et områdes integritet, medmindre der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser (f.eks. offentlig sikkerhed), og der ikke findes alternativer. Ligeledes er der strenge regler for beskyttelse af dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Loven udmønter en politisk aftalt kompensationsmodel for de borgere og institutioner, der bliver berørt af støj fra F-35 flyene (§ 11).
For at sikre den fulde effekt af kompensationen foretages der ændringer i ligningsloven (§ 16):
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for at sikre en hurtig igangsættelse af projektet (§ 15).

Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Republikken Malta vedrørende en national undtagelsesordning, der til...
Læs mereDenne tilstandsvurdering er første del af Danmarks Havstrategi III og beskriver miljøtilstanden i de danske havområder. ...
Læs mere