Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Århus Havns ombygning af en kulterminal til en bulkterminal i 1995-96 uden at have afholdt et EU-udbud. Crocus I/S, der bød på en af entrepriserne, men ikke blev antaget, har klaget over, at Århus Havn har overtrådt EU's forsyningsvirksomhedsdirektiv 93/38 ved at undlade udbuddet.
Århus Havn, der er omfattet af loven om trafikhavne, blev anset for at være en offentlig udbyder. Ombygningsprojektet blev udbudt i separate entrepriser efter rådgivning fra ingeniørfirmaet William Hansen & Co. A/S, som vurderede, at et EU-udbud ikke var nødvendigt.
Projektet bestod af flere dele, som blev udbudt nogenlunde samtidigt. De budgetterede udgifter eksklusive moms var som følger:
| Delprojekt | Budgetteret udgift (DKK) |
|---|---|
| "Manilabåndet" (transportanlæg) | 4.460.000 |
| Miljøforbedringer m.m. | 5.591.000 |
| Vejeanlæg | 4.877.000 |
| Ny lagerhal | 42.200.000 |
| Frontlæssere | 3.000.000 |
| Sigteanlæg | 1.000.000 |
| I alt | 61.128.000 |
Crocus I/S anførte, at projektet var et samlet hele, hvis værdi klart oversteg tærskelværdien i forsyningsvirksomhedsdirektivet. De mente, at alle delelementer skulle sammenlægges i henhold til direktivets artikel 14, stk. 10, og at de var blevet diskrimineret som potentiel tilbudsgiver.
Århus Havn påstod afvisning med henvisning til, at Crocus I/S ikke havde retlig interesse. Subsidiært argumenterede de for, at der var tale om adskilte projekter, hvis værdier ikke skulle sammenlægges. De henviste desuden til, at deres rådgiver havde foretaget et skøn, som Klagenævnet burde respektere.
Klagenævnet for Udbud gav Crocus I/S medhold i, at Århus Havn havde overtrådt udbudsreglerne. Nævnet fastslog, at Århus Havn havde pligt til at udbyde ombygningen af kulterminalen i henhold til EU's forsyningsvirksomhedsdirektiv 93/38.
Klagenævnet afviste Århus Havns påstand om afvisning. Det blev fastslået, at Crocus I/S som potentiel tilbudsgiver havde en retlig interesse i, at udbudsreglerne blev overholdt, og derfor var klageberettiget i henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud § 4, nr. 1).
Nævnet fandt, at de forskellige bygge- og anlægsarbejder var blevet udbudt samtidigt som led i et samlet projekt med et fælles formål. Derfor skulle arbejderne betragtes som en helhed i henhold til direktivets artikel 14, stk. 10. Da den samlede budgetterede udgift ubestridt oversteg direktivets tærskelværdi for bygge- og anlægsarbejder, var udbudspligten indtrådt.
Det blev anset for irrelevant, at havnens rådgiver havde fejlvurderet situationen, uanset om denne vurdering var i overensstemmelse med en almindelig opfattelse på tidspunktet.
Klagenævnet tog ikke stilling til de øvrige dele af klagen, da de ikke havde selvstændig betydning efter konstateringen af den manglende overholdelse af udbudspligten. I medfør af Lov om Klagenævnet for Udbud § 13 c blev Århus Havn pålagt at betale sagsomkostninger til Crocus I/S.
Nu har du chancen for at sætte dit præg på fremtidens regler for offentlige udbud i EU.

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Litauens Højesteret i forbindelse med et udbud om en offentlig bygge- og anlægskontrakt vedrørende ombygning af kajer i Klaipėda Havn. Selvom kontraktens værdi lå under tærsklen for anvendelsen af direktiv 2004/17/EF (Forsyningsvirksomhedsdirektivet), fastslog Domstolen sin kompetence til at fortolke både direktivet og EUF-Traktatens grundlæggende principper, idet kontrakten havde en klar grænseoverskridende interesse, og de nationale regler byggede på direktivet.
Rapporten analyserer de økonomiske og markedsmæssige faktorer bag udbuddet af 6 GW havvind i 2024, herunder årsagerne til de manglende bud.
Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.
Parterne var UAB "Borta", som anfægtede udbudsbetingelserne, og VĮ Klaipėdos valstybinio jūrų uosto direkcija (havnemyndigheden). De centrale spørgsmål drejede sig om tre aspekter af de litauiske udbudsregler og -betingelser:
Kontrakten, der vedrørte kajombygning i en strategisk vigtig havn, havde en betydelig værdi og tiltrak udenlandske virksomheder. Dette bekræftede kontraktens klare grænseoverskridende interesse, hvilket medførte, at den var underlagt de grundlæggende friheder i EUF-Traktaten (etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser) og de afledte principper om ligebehandling og gennemsigtighed.

Sagen omhandler en tvist vedrørende en offentlig udbudsprocedure i Kroatien for opførelse af jernbaneinfrastruktur, ivær...
Læs mere
STC SpA appellerede en kendelse fra Retten, der forkastede STC's begæring om foreløbige foranstaltninger i forbindelse m...
Læs mereLovforslag om udvidet screening af kontrakter for energiøen i Nordsøen og styrket håndhævelse af EU-sanktioner