Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om forstærkning af el-net mellem Idomlund og Endrup

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af Miljøstyrelsens § 25-tilladelse til forstærkning af el-nettet på strækningen fra Idomlund i Holstebro Kommune til Endrup i Esbjerg Kommune. Projektet indebærer etablering af et 400 kV ledningsanlæg på ca. 97 km, hvoraf ca. 86 km er luftledning med 262 master, og ca. 11 km er kabellagt. Desuden skal et 150 kV luftledningsanlæg på 80 km fra Karlsgårde til Idomlund nedtages, og højspændingsstationer skal ændres eller udvides. Formålet er at understøtte den grønne omstilling til sol- og vindenergi, som det eksisterende net ikke kan bære.

Miljøstyrelsen meddelte tilladelsen den 9. februar 2023 baseret på bygherres miljøkonsekvensrapport, supplerende oplysninger og resultaterne af to offentlige høringsfaser. Den første høringsfase løb fra den 9. april til den 9. maj 2018, og den anden fra den 30. juni til den 15. september 2022. Miljøstyrelsen har i sin begrundede konklusion vurderet projektets påvirkning af landskab, Natura 2000-områder og bilag IV-arter, og har fastsat afværgeforanstaltninger og vilkår.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En nabo til ledningsanlægget påklagede afgørelsen den 8. marts 2023. Klager anførte, at et forslag til ændret linjeføring ikke var imødekommet, og at Miljøstyrelsen ikke havde behandlet klagers høringssvar tilstrækkeligt. Klager udtrykte desuden undren over Miljøstyrelsens indledende påstand om manglende høringssvar fra klager i idéfasen, som senere blev fundet.

Klager henviste også til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende vindmøller i Ulvemose-området og argumenterede for, at højspændingsledningen i kombination med vindmøller ville skabe et endnu mere uharmonisk landskab. Klager anmodede om opsættende virkning, hvilket dog blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 15. marts 2024.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen bemærkede, at klagers høringssvar fra anden offentlighedsfase var behandlet i et bilag til § 25-tilladelsen. Styrelsen henviste til, at alternative linjeføringer var behandlet i miljøkonsekvensrapporten, og at klagers forslag til alternativ linjeføring var blevet behandlet af bygherre, men ikke havde givet anledning til ændringer. Miljøstyrelsen beklagede en fejlformulering vedrørende klagers høringssvar fra første offentlighedsfase, men bekræftede, at det var modtaget og behandlet, og omhandlede kabellægning, støj, ejendomsværdi og landskabelig påvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 9. februar 2023 om § 25-tilladelse til forstærkning af el-nettet. Nævnets prøvelse fokuserede på høringsprocessen og de visuelle påvirkninger i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Den retlige ramme

Formålet med Miljøvurderingsloven er at sikre en vurdering af projekters miljøvirkninger, før der gives tilladelse. Projekter med væsentlig miljøpåvirkning kræver en miljøvurdering, hvor bygherren skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport, der beskriver projektets virkninger på miljøet, herunder befolkningen og menneskers sundhed, jf. Miljøvurderingsloven § 20, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 20, stk. 4, nr. 2. Myndigheden skal gennemgå rapporten og sende den i høring hos berørte parter, jf. Miljøvurderingsloven § 24, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 24, stk. 2. Afgørelsen om tilladelse træffes på baggrund af ansøgningen, miljøkonsekvensrapporten, høringsresultater og myndighedens begrundede konklusion, jf. Miljøvurderingsloven § 25 og Miljøvurderingsloven § 5, nr. 5, litra d. Vilkår kan knyttes til tilladelsen for at opfylde lovens formål, jf. Miljøvurderingsloven § 27, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 27, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 27, stk. 3.

Høringsproces

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen i tilstrækkeligt omfang havde inddraget resultaterne af de gennemførte høringer, og at der ikke var grundlag for at anse styrelsens inddragelse af klagers høringssvar for utilstrækkelig. Dette blev vurderet ud fra, at der var gennemført to offentlige høringsfaser, og at klagers høringssvar var behandlet i de tilhørende notater. Nævnet bemærkede, at en myndighed ikke har pligt til at imødekomme alle indsigelser eller ændringsforslag fra offentligheden, jf. Miljøvurderingsloven § 35, stk. 3, nr. 2, Miljøvurderingsloven § 35, stk. 3, nr. 3 og Miljøvurderingsloven § 35, stk. 4.

Visuelle påvirkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af miljøkonsekvensrapportens beskrivelse af projektets visuelle påvirkning, jf. Miljøvurderingsloven § 20, stk. 4, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at etableringen af luftledningsanlægget ville ændre landskabet, men at Miljøstyrelsen vurderede landskaberne som robuste, og at de mest sårbare strækninger var kabellagte. Den visuelle påvirkning var illustreret med 50 visualiseringer, der belyste anlæggets påvirkning af landskabet. Selvom højspændingsledningerne i kombination med vindmøllerne i Ulvemose ville opleves som et uharmonisk samspil, bemærkede nævnet, at miljøvurderingsreglerne ikke sætter grænser for, hvad der kan besluttes, men alene stiller krav til grundlaget for beslutningerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 9. februar 2023. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.