Planklagenævnets afgørelse om beskæring af beplantningsbælte i Ringkøbing-Skjern Kommune

Planklagenævnet lagde til grund, at beplantningsbæltet var 3 meter bredt, baseret på kommunens oplysninger fra udstykningen i 2008, og nævnet kunne ikke tage stilling til gyldigheden af kommunens afgørelse fra 2008, da klagefristen var overskredet. Kommunens gartner havde konstateret, at der alene var foretaget topkapning af træerne, ikke fældning eller udtynding. Da der ikke var fældet beplantning, fandt nævnet, at forholdet ikke var i strid med lokalplanens § 8.14, som omhandler retablering af fjernet beplantning.

Nævnet vurderede herefter, om beskæring af træerne i beplantningsbæltet var i strid med lokalplanens § 8.13, der fastsætter, at beplantning i videst muligt omfang skal bevares. Planklagenævnet fandt, at det ikke var i strid med bestemmelsen at beskære den eksisterende beplantning. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke forbyder beskæring, og at beplantningsbæltet – på trods af beskæringen – fortsat var bevaret. Forholdet var dermed i overensstemmelse med lokalplanens § 8.13 og krævede derfor ikke dispensation.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende fældning/beskæring af beplantningsbælter andre steder i lokalplanområdet eller kommunens overdragelse af vedligeholdelse til grundejerforeningen. Disse forhold var ikke omfattet af den konkrete afgørelse, der var klaget over. Nævnet kan kun tage stilling til forhold, der er omfattet af den påklagede afgørelse. Kommunerne fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1, men Planklagenævnet kan ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder tilrettelæggelse, prioritering eller sagsbehandlingstid.

Endvidere behandlede nævnet ikke klagepunkter vedrørende Hegnsloven, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven og dermed falder uden for Planklagenævnets kompetence.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Den 14. juli 2020 ophævede PKN Gentofte Kommunes afgørelse af 19. september 2017 (2. etape) som ufornøden. PKN vurderede, at fjernelse og genplantning af beplantning var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 10, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation. PKN henviste til, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, men at det er en betingelse i forhold til Planloven § 18, at beplantningen er konkretiseret i lokalplanen, f.eks. via et kortbilag. Da lokalplanens § 10, stk. 2, ikke præcist angav, hvilke træer/planter der skulle bevares, fandt nævnet, at fjernelsen og genplantningen var umiddelbart tilladt.

PKN valgte desuden af egen drift at genoptage sin afgørelse af 12. november 2018, da den var truffet på et faktuelt forkert grundlag. PKN konstaterede, at lokalplanen ikke udpegede de konkrete træer og beplantninger som bevaringsværdige, hvilket medførte en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel. Konsekvensen var, at det ansøgte ikke krævede dispensation.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 29. oktober 2020 om genoptagelse af PKN's afgørelse af 14. juli 2020. Klageren mente, at afgørelsen var forkert, idet lokalplanens § 10, stk. 2, ifølge klageren omfatter alle beplantningsbælter, plantninger og træer inden for lokalplanens område, uanset etableringstidspunkt. Klageren anførte, at bestemmelsen ikke er begrænset til specifikt markerede træer/planter, og at det derfor er i strid med lokalplanen at ændre eller fjerne enhver beplantning. Klageren anmodede desuden om tilbagebetaling af klagegebyret fra en tidligere sag (18/05879).