Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Ringkøbing-Skjern Kommune traf den 20. december 2021 afgørelse om, at beskæring af et beplantningsbælte mellem to ejendomme i Ringkøbing var i overensstemmelse med lokalplan nr. 01.120. En beboer i området klagede over denne afgørelse, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet fokuserede på, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens §§ 8.13 og 8.14.
Klagen vedrører et beplantningsbælte beliggende mellem ejendommene [a2] og [a3] i Ringkøbing. Området er omfattet af lokalplan nr. 01.120, som udlægger arealer til bolig-, offentlige- og fritidsformål ved Vesttarpvej. Lokalplanens § 8 om ubebyggede arealer indeholder specifikke bestemmelser:
Kommunen afgjorde, at den udførte topkapning af beplantningsbæltet var korrekt udført, og at lokalplanens bestemmelser om beplantningsbæltet var opfyldt, da beplantningsbæltet fortsat var bevaret. Dette var baggrunden for klagen til Planklagenævnet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.
Klageren anførte, at beskæringen af beplantningsbæltet var i strid med lokalplanens §§ 8.13 og 8.14, idet der var tale om hærværk mod bevaringsværdig beplantning, og at der ikke var foretaget genplantning. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. . Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation, jf. . Lokalplaner kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning, jf. , forudsat at beplantningen er konkretiseret i planen.
Planklagenævnet lagde til grund, at beplantningsbæltet var 3 meter bredt, baseret på kommunens oplysninger fra udstykningen i 2008, og nævnet kunne ikke tage stilling til gyldigheden af kommunens afgørelse fra 2008, da klagefristen var overskredet. Kommunens gartner havde konstateret, at der alene var foretaget topkapning af træerne, ikke fældning eller udtynding. Da der ikke var fældet beplantning, fandt nævnet, at forholdet ikke var i strid med lokalplanens § 8.14, som omhandler retablering af fjernet beplantning.
Nævnet vurderede herefter, om beskæring af træerne i beplantningsbæltet var i strid med lokalplanens § 8.13, der fastsætter, at beplantning i videst muligt omfang skal bevares. Planklagenævnet fandt, at det ikke var i strid med bestemmelsen at beskære den eksisterende beplantning. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke forbyder beskæring, og at beplantningsbæltet – på trods af beskæringen – fortsat var bevaret. Forholdet var dermed i overensstemmelse med lokalplanens § 8.13 og krævede derfor ikke dispensation.
Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende fældning/beskæring af beplantningsbælter andre steder i lokalplanområdet eller kommunens overdragelse af vedligeholdelse til grundejerforeningen. Disse forhold var ikke omfattet af den konkrete afgørelse, der var klaget over. Nævnet kan kun tage stilling til forhold, der er omfattet af den påklagede afgørelse. Kommunerne fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1, men Planklagenævnet kan ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder tilrettelæggelse, prioritering eller sagsbehandlingstid.
Endvidere behandlede nævnet ikke klagepunkter vedrørende Hegnsloven, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven og dermed falder uden for Planklagenævnets kompetence.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommunes dispensation til reduktion og fjernelse af beplantning i et område i Gentofte.
Naturog Miljøklagenævnet (NMK) ophævede og hjemviste den 23. januar 2014 Gentofte Kommunes afgørelse fra 2011. NMK fastslog, at "plantninger" i de omhandlede havestykker var omfattet af lokalplan nr. 73's § 10, stk. 2.
Gentofte Kommune traf herefter to afgørelser i 2017, benævnt "planmæssig godkendelse", som omfattede tilladelse til fjernelse og reducering af beplantning omkring terrasser (1. og 2. etape) i henhold til lokalplanens § 10, stk. 2 og stk. 3.
Planklagenævnet (PKN) ophævede og hjemviste den 12. november 2018 den del af kommunens afgørelse af 19. maj 2017, der vedrørte dispensation til reduktion/fjernelse af beplantning. PKN lagde dengang til grund, at lokalplanen bindende definerede bevaringsværdige træer og plantninger, baseret på NMK's tidligere afgørelse.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Den 14. juli 2020 ophævede PKN Gentofte Kommunes afgørelse af 19. september 2017 (2. etape) som ufornøden. PKN vurderede, at fjernelse og genplantning af beplantning var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 10, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation. PKN henviste til, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, men at det er en betingelse i forhold til Planloven § 18, at beplantningen er konkretiseret i lokalplanen, f.eks. via et kortbilag. Da lokalplanens § 10, stk. 2, ikke præcist angav, hvilke træer/planter der skulle bevares, fandt nævnet, at fjernelsen og genplantningen var umiddelbart tilladt.
PKN valgte desuden af egen drift at genoptage sin afgørelse af 12. november 2018, da den var truffet på et faktuelt forkert grundlag. PKN konstaterede, at lokalplanen ikke udpegede de konkrete træer og beplantninger som bevaringsværdige, hvilket medførte en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel. Konsekvensen var, at det ansøgte ikke krævede dispensation.
Klageren anmodede den 29. oktober 2020 om genoptagelse af PKN's afgørelse af 14. juli 2020. Klageren mente, at afgørelsen var forkert, idet lokalplanens § 10, stk. 2, ifølge klageren omfatter alle beplantningsbælter, plantninger og træer inden for lokalplanens område, uanset etableringstidspunkt. Klageren anførte, at bestemmelsen ikke er begrænset til specifikt markerede træer/planter, og at det derfor er i strid med lokalplanen at ændre eller fjerne enhver beplantning. Klageren anmodede desuden om tilbagebetaling af klagegebyret fra en tidligere sag (18/05879).

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afgørelse vedrørende anvendelsen af fællesarealer...
Læs mere
Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 17. marts 2020 om midlertidig dispensation fra lokalplan nr. 363...
Læs mere