Planklagenævnets afgørelse om tagudskiftning i Virum – Genoptagelse og realitetsbehandling

Planklagenævnet traf den 22. august 2022 afgørelse om at afvise en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 17. juni 2020. Kommunens afgørelse fastslog, at en udført tagudskiftning på ejendommen [A1], 2830 Virum, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 156. Afvisningen skyldtes, at klagen blev anset for at være indgivet for sent, idet den først blev registreret i klageportalen den 5. juli 2022, hvilket var efter klagefristens udløb. Klagefristen for indgivelse af klage er 4 uger efter afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i klageportalen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 3, stk. 1. Klageren anmodede om genoptagelse af sagen. Klageren anførte, at en e-mail af 25. juni 2020 til kommunen udgjorde en rettidig klage, og at klageren var blevet vildledt om klageadgangen. Denne e-mail indgik ikke i Planklagenævnets oprindelige afgørelse. Planklagenævnet har kompetence til at genoptage en sag, hvis der er nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Nævnet fandt, at e-mailen af 25. juni 2020 indeholdt nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for et andet resultat. E-mailen blev anset for en rettidig klage, da den blev indgivet til kommunen inden for klagefristen, som udløb den 15. juli 2020. På baggrund heraf genoptog Planklagenævnet sagen og realitetsbehandlede den. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 156, der har til formål at bevare det arkitektoniske helhedspræg for den eksisterende kædehusbebyggelse. Lokalplanens pkt. 7.2 fastsætter, at tagfladerne på de sammenbyggede hovedhuse skal fremstå som én tagflade og ikke må opdeles i skel. Planklagenævnet har i denne genoptagne sag behandlet spørgsmålet om, hvorvidt tagudskiftningen er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens pkt. 7.2. Nævnet har ikke behandlet øvrige klagepunkter, herunder spørgsmål om forvaltningslovens regler om partshøring, usaglige hensyn, hensigtsmæssighed eller brandmæssige forhold, da disse enten er behandlet i en tidligere afgørelse eller falder uden for nævnets kompetence, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 17. juni 2020. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at tagudskiftningen er i overensstemmelse med lokalplan nr. 156, fastholdes. Denne afgørelse erstatter Planklagenævnets tidligere afgørelse af 22. august 2022.

Genoptagelse af sagen

Planklagenævnet genoptog sagen, da klagerens e-mail af 25. juni 2020 til kommunen udgjorde nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. E-mailen blev anset for en rettidig klage, da den blev indgivet til kommunen inden for klagefristen. Dermed skulle klagen ikke have været afvist, og nævnet foretog derfor en realitetsbehandling af sagen.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Planklagenævnet vurderede, om tagudskiftningen var i overensstemmelse med lokalplan nr. 156, særligt pkt. 7.2. Nævnet bemærkede indledningsvist, at lokalplanens pkt. 1.1, som er en formålsbestemmelse, ikke fastsætter bindende bestemmelser, og taget er derfor ikke i strid hermed. En lokalplans formålsbestemmelse afgrænser de formål, som skal varetages med planens øvrige og mere detaljerede bestemmelser, jf. Planloven § 15, stk. 1. Et forhold, der ønskes reguleret, skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser.

Lokalplanens pkt. 7.2 fastsætter, at tagfladerne på de sammenbyggede hovedhuse skal fremstå som én tagflade og ikke må opdeles i skel. På baggrund af sagens fotomateriale fandt Planklagenævnet, at taget fremstår som én tagflade, selvom det er hævet en anelse i forhold til naboejendommens tag. Nævnet vurderede, at en mindre niveauforskel i tagfladen og tagrenderne mellem de to huse ikke er i strid med bestemmelsen om, at tagfladen ikke må opdeles i skel. Derfor fandt Planklagenævnet, at forholdet er i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 7.2 og dermed er umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, og ikke kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

Øvrige klagepunkter og afgrænsning af kompetence

Planklagenævnet henviste vedrørende klagepunkter om tilsidesættelse af forvaltningslovens regler om partshøring og varetagelse af usaglige hensyn til sin tidligere afgørelse af 11. april 2022, hvor disse forhold allerede var behandlet. Spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed, herunder håndværksmæssige muligheder for tagudskiftning, vedrører ikke retlige forhold efter planloven og falder uden for nævnets kompetence. Ligeledes er klagepunkter vedrørende brandmæssige forhold og tinglyste servitutter afvist, da disse ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.