Planklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende træterrasser på campingplads

Sønderborg Kommune udstedte den 25. januar 2023 et påbud om lovliggørelse af træterrasser på en campingplads beliggende på Sydals. Påbuddet blev givet i henhold til campingreglementet, og ejeren af campingpladsen har efterfølgende klaget over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde den fornødne hjemmel til at udstede påbuddet i medfør af Sommerhusloven § 10 a.

Baggrund for påbuddet

Klagesagen vedrører et antal ensartede træterrasser, der er opstillet på enhedspladser med såkaldte ”tiny houses” på campingpladsen. Kommunen havde den 22. juni 2022 givet en udlejningstilladelse til opstilling af 35 tiny houses. Disse huse blev vurderet til at kunne opstilles efter reglerne for campingvogne i campingreglementet, da de opfyldte kriterierne for at være transportable konstruktioner, var indregistrerede som campingvogne og skulle fjernes i vinterperioden.

Som en del af udlejningstilladelsen fastsatte kommunen et vilkår om, at der ikke måtte etableres nogen former for træterrasser ved campingenhederne, da dette blev anset for at være i strid med Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 15. Det var dog tilladt at opstille et mindre befæstet areal med klikfliser på 6-8 m2.

Kommunens afgørelse

Kommunens påbud af 25. januar 2023 beordrede ejeren af campingpladsen til at fjerne alle de opstillede træterrasser ved de tiny houses. Kommunen begrundede påbuddet med, at terrasserne var i strid med Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 15, jf. Sommerhusloven § 10 a, stk. 7. Kommunen henviste desuden til en byretsdom, der ifølge kommunen fastslog, at terrasser som udgangspunkt skal regnes som permanente faste konstruktioner, uanset deres mobilitet. Dette førte til kommunens vurdering af, at træterrasserne var ulovlige faste konstruktioner.

Klagen fra ejeren

Ejeren af campingpladsen anførte i sin klage, at træterrasserne ikke var i strid med Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 15, da de ikke udgjorde faste konstruktioner. Det blev fremført, at terrasserne var mobile og svarede til, hvad der i øvrigt er tilladt at opsætte foran en campingvogn sammen med fortelt eller markise. Klagen fremhævede også, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af træterrassernes udformning og mobilitet.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter campingreglementet, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 21, stk. 1, jf. Sommerhusloven § 10 e, stk. 1. Kommunen fører tilsyn med overholdelsen af campingreglementet, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 19, stk. 1 og Sommerhusloven § 10 a, stk. 2, og har pligt til at reagere på ulovlige forhold, medmindre de er af ganske underordnet betydning, jf. Sommerhusloven § 10 a, stk. 7.

Vurdering af hjemmel til påbuddet

Planklagenævnet har foretaget en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder det fremlagte billedmateriale af træterrasserne. Nævnet finder, at træterrasserne ikke har karakter af faste konstruktioner, der permanent giver enhedspladsen et individuelt præg. Dette betyder, at terrasserne ikke er i strid med Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 15.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Træterrasserne er ikke fæstnet til jorden, men er placeret oven på jorden, hvilket gør dem lette at fjerne uden afmontering.
• Terrasserne er ens for alle ”tiny houses”, hvilket forhindrer enhedspladsen i at få et individuelt præg.
• Det er en forudsætning for nævnets vurdering, at træterrasserne fjernes sammen med husene i vinterperioden.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående vurdering ophæver Planklagenævnet Sønderborg Kommunes påbud om lovliggørelse af træterrasserne. Dette skyldes, at forholdet ikke anses for at være i strid med Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 15.

Planklagenævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til klagepunkterne vedrørende lighedsgrundsætningen eller kommunens manglende konkrete vurdering. Nævnet har heller ikke taget stilling til, om kommunen kunne have påbudt forholdet lovliggjort med hjemmel i udlejningstilladelsen, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser § 3.