Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende bygningshøjde i Esbjerg

Esbjerg Kommune meddelte den 16. december 2022 dispensation fra lokalplan nr. 01-090-0004 for blandet bebyggelse ved Gasværksgade, Gammelby Ringvej, Ringen og Teglværksgade, Esbjerg. Dispensationen vedrørte bygningshøjden på ejendommen [A1], 6700 Esbjerg, og tillod opførelse af et byggeri i 9 etager i kote 30 DVR, hvilket er lavere end de minimumskoter på henholdsvis 33 DVR (13 etager) og 51 DVR (18 etager), der er fastsat i lokalplanens § 8.11 og kortbilag B. Kommunen begrundede dispensationen med, at det samlede byggeri fortsat ville fremstå med en varieret højdeprofil og et sammenhængende arkitektonisk formsprog, hvilket var i overensstemmelse med lokalplanens formål om at sikre en varieret højdeprofil og give mulighed for højt byggeri i området, jf. lokalplanens § 1.

To beboere i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagerne anførte, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper, da den medførte en betydelig afvigelse fra den forudsatte bygningshøjde, herunder en halvering af den ene bygningshøjde, hvilket ifølge klagerne ville ødelægge den varierede højdeprofil. De mente desuden, at de oprindelige visualiseringer og beregninger for skygge, vind og støj ikke længere var gyldige, og at kommunen derfor ikke havde hjemmel til at dispensere efter Planloven § 19, men burde udarbejde en ny lokalplan. Klagerne gjorde også gældende, at kommunen ikke havde begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, og at kommunen havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med en ansvarsfraskrivelsesaftale med bygherren. Endelig påpegede klagerne, at dispensationen kunne være i strid med reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter, specifikt strandtudsen, da der var ynglesteder på en nærliggende ejendom, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, som implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF.

Planklagenævnet behandlede klagerne over Esbjerg Kommunes dispensation og fandt, at nævnet havde kompetence til at behandle retlige spørgsmål i sagen, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at opførelse af byggeriet i kote 30 DVR var i strid med lokalplanens § 8.11, som fastsætter minimumskoter for bebyggelsen. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19. Nævnet bemærkede, at lokalplanens § 8.7 og § 8.8, som regulerer maksimale etageantal og højde, ikke var relevante i denne sammenhæng.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 8.11 ikke var i strid med planens principper. Nævnet lagde vægt på, at det samlede byggeri fortsat ville fremstå med en varieret højdeprofil, hvilket var i overensstemmelse med lokalplanens formål. Derudover bemærkede nævnet, at der ikke er krav om udarbejdelse af nye skyggediagrammer eller beregninger af støj- og vindforhold i forbindelse med en dispensation fra en lokalplan.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at klagerne ikke havde partsstatus i sagen, da dispensationen alene tillod et lavere byggeri end forudsat, og dette ikke medførte gener af en sådan karakter, at klagerne kunne anses for parter. Da klagerne ikke var parter, havde de ikke krav på en begrundelse i medfør af Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Usaglige hensyn

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde lagt vægt på usaglige hensyn. Aftalen om ansvarsfraskrivelse mellem kommunen og bygherren vedrørte gyldigheden af plangrundlaget og ikke muligheden for at opnå dispensation fra lokalplanen.

Påvirkning af bilag IV-arter

Nævnet kunne ikke tilsidesætte kommunens vurdering af, at en dispensation til et lavere byggeri ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, herunder strandtudser. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanen allerede forudsatte opførelse af byggeri på arealet, og et lavere byggeri ville ikke ændre denne vurdering, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 1.

Konklusion

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Esbjerg Kommunes afgørelse af 16. december 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.