Afslag på børnesammenføring grundet overskridelse af 3-måneders fristen og manglende dokumentation for behov

Sagen omhandler en 10-årig filippinsk pige, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring med sin herboende far. Faderen, der selv er filippinsk statsborger, opnåede opholdstilladelse i Danmark i januar 2020 via sin herboende ægtefælle. Barnet indrejste i Danmark på et besøgsvisum i juli 2022 sammen med sin onkel, og kort efter, i august 2022, blev der indgivet ansøgning om familiesammenføring.

Sagens kerne er tidsfristen for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring for børn. Myndighederne har lagt vægt på, at ansøgningen først blev indgivet mere end to år efter, at faderen fik sit opholdsgrundlag i Danmark. Fra ansøgers side blev det anført, at barnets farmor, som tidligere havde varetaget omsorgen i Filippinerne, var blevet alvorligt syg og ikke længere kunne passe barnet. Det blev ligeledes oplyst, at barnets onkel, selvom han formelt var værge, ikke kunne påtage sig ansvaret på grund af sin egen familie.

Der blev under sagen argumenteret for, at barnet stod uden reelle omsorgspersoner i hjemlandet, og at faderen i Danmark havde opretholdt en tæt kontakt via daglige opkald og økonomisk støtte under hele adskillelsen. Spørgsmålet var således, om der forelå sådanne ganske særlige grunde, at man kunne se bort fra den overskredne tidsfrist.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring. Nævnet vurderede, at betingelserne i Udlændingelovens § 9, stk. 20, ikke var opfyldt, da ansøgningen blev indgivet 2 år og 4 måneder efter, at referencen fik opholdstilladelse, hvilket langt overskrider 3-måneders fristen.

Rettens begrundelse og vurdering

Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige fristkravet af følgende årsager:

• Frivillig adskillelse: Retten lagde vægt på, at faderen frivilligt valgte at forlade barnet i 2017 for at arbejde i Saudi-Arabien og senere i 2019 for at rejse til Danmark, uden at søge om ophold til barnet samtidig med sig selv.
• Omsorg i hjemlandet: Det blev ikke anset for påvist, at barnet var uden omsorgspersoner i Filippinerne. Nævnet vurderede, at barnet fortsat kunne bo hos sin farmor og onkel, da dokumentationen for farmorens sygdom var utilstrækkelig, og da barnet har et bredt familiemæssigt netværk i hjemlandet.
• Barnets tarv og tilknytning: Da barnet er født og opvokset i Filippinerne, har gået i skole der og har sit sociale netværk i landet, vurderedes det at være i overensstemmelse med barnets tarv at fortsætte tilværelsen der.
• Internationale forpligtelser: Afgørelsen blev ikke anset for at være i strid med EMRK artikel 8, da familielivet kan fortsættes som hidtil gennem besøg og digital kontakt.