Foreneligheden af Schengen-konventionens Ne Bis In Idem-undtagelse med EU's Charter i sager om kriminelle organisationer og økonomisk kriminalitet (Sag C-365/21)

Denne præjudicielle sag omhandler fortolkningen af ne bis in idem-princippet, som er sikret i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (SIS) og artikel 50 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret), i lyset af medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser baseret på nationale sikkerhedsinteresser (SIS artikel 55, stk. 1, litra b)).

Sagen vedrører MR, en israelsk statsborger, som blev endeligt dømt i Østrig for groft erhvervsmæssigt bedrageri og hvidvask af penge. Efter at have afsonet en del af sin straf, søgte Tyskland at retsforfølge ham baseret på en europæisk arrestordre for oprettelse af en kriminel organisation og investeringsbedrageri. Disse handlinger var relateret til en grænseoverskridende svigagtig investeringsordning rettet mod investorer i forskellige europæiske lande, herunder Tyskland og Østrig.

Den nationale retsforfølgning og undtagelsesbestemmelsen

Den forelæggende tyske ret, Oberlandesgericht Bamberg, var i tvivl om, hvorvidt ne bis in idem-princippet var overholdt, da Østrigs dom potentielt dækkede andre ofre end dem, der var genstand for den tyske retsforfølgning. Hvis princippet fandt anvendelse, skulle Tyskland tage stilling til en undtagelse.

Subsidiært påberåbte de tyske myndigheder sig en national erklæring, afgivet i henhold til SIS artikel 55, stk. 1, litra b), som tillader Tyskland at se bort fra ne bis in idem for strafbare handlinger vedrørende dannelsen af kriminelle organisationer (§ 129 i den tyske straffelov, StGB).

De præjudicielle spørgsmål centrerede sig om:

• Gyldigheden af SIS artikel 55, stk. 1, litra b) i forhold til Chartrets artikel 50.
• Hvorvidt den tyske erklæring, der dækker kriminelle organisationer (StGB § 129), kan anvendes, når organisationen udelukkende har begået økonomisk kriminalitet uden politiske eller ideologiske formål, men stadig udgør en trussel mod væsentlige nationale interesser.

Domstolen fastslog, at muligheden for at fravige ne bis in idem-princippet, som fastsat i Schengen-konventionens artikel 55, stk. 1, litra b), er gyldig og forenelig med Chartrets artikel 50 og 52.

Gyldighedsvurdering af undtagelsesbestemmelsen

Domstolen fandt, at undtagelsen udgør en lovfæstet begrænsning af en grundlæggende rettighed, som er nødvendig og proportional i henhold til Chartrets artikel 52, stk. 1. Den forfølger et mål af almen interesse, nemlig bekæmpelsen af alvorlige krænkelser rettet mod den pågældende medlemsstats sikkerhed eller andre lige så væsentlige interesser.