Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Irland, Polen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Lycourgos
Sagerne C-514/21 (LU) og C-515/21 (PH) omhandler fortolkningen af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre (EAW), særligt artikel 4a, stk. 1, om fravær under retssagen (in absentia).
De eftersøgte, LU (Ungarn) og PH (Polen), blev oprindeligt idømt betingede frihedsstraffe i deres respektive hjemlande, hvor de var til stede. Disse betingede straffe blev senere ophævet og sat til fuldbyrdelse, fordi de eftersøgte i prøvetiden begik nye lovovertrædelser og blev dømt herfor.
Det centrale problem i begge sager er, at domfældelsen for den nye lovovertrædelse, som direkte udløste fuldbyrdelsen af den oprindelige straf, skete i de eftersøgtes fravær, og tilsyneladende uden at overholde de grundlæggende rettigheder og forsvarsprocedurer fastsat i chartret (artikel 47 og 48) og EMRK (artikel 6).
Den forelæggende ret, Irlands Court of Appeal, ønskede at vide, om denne efterfølgende, afgørende domfældelse in absentia skulle betragtes som en del af den relevante "retssag, der førte til afgørelsen" (EAW artikel 4a, stk. 1), hvilket ville give den fuldbyrdende myndighed mulighed for at nægte overgivelse.
De præjudicielle spørgsmål vedrørte især, om den fuldbyrdende myndighed (Irland) i lyset af en potentiel tilsidesættelse af retten til forsvar var forpligtet til at nægte overgivelse, eller om den kunne betinge overgivelsen af en garanti for, at den dømte fik ret til fornyet prøvelse i den udstedende medlemsstat.
Domstolen fastslår, at for at sikre den tiltaltes ret til forsvar, skal den efterfølgende straffedom, der er afsagt in absentia, og som er afgørende for ophævelsen af strafudsættelsen og dermed for udstedelsen af den europæiske arrestordre, betragtes som en "afgørelse" i henhold til artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584.
Domstolen understreger en vigtig sondring:
| Afgørelse | Omfattet af Artikel 4a, stk. 1? | Begrundelse |
|---|---|---|
| for ny lovovertrædelse (der udløser fuldbyrdelsen) |
| Ja |
| Afgørende for EAW'ens eksigibilitet og udstedelse. Omfatter retten til forsvar (Chartret art. 48). |
| Afgørelse om ophævelse af strafudsættelsen | Nej | Betragtes som en ren fuldbyrdelsesforanstaltning, da den ikke ændrer den oprindeligt idømte strafs art eller længde (medmindre retten havde skøn til at ændre straffen). |
FlygtningenævnetFlygtningenævnet kræver nu individuelle garantier for ordentlige modtageforhold før overførsel af asylansøgere til Belgien.
Flygtningenævnet
Flygtningenævnet
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Constitucional (Spanien) vedrørende fortolkningen af artikel 4a, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre.
Sagen udspringer af en sag mellem Stefano Melloni og Ministerio Fiscal vedrørende fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre udstedt af italienske myndigheder med henblik på afsoning af en fængselsdom afsagt in absentia.
De centrale spørgsmål er:
EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at Flygtningenævnet har forelæggelseskompetence og præciserer reglerne for overførselsfrister i Dublin-sager.
Flygtningenævnet beder EU-Domstolen vurdere, om tidsfrister i Dublin-sager genstartes, når en sag hjemvises til fornyet behandling.
Melloni argumenterede for, at hans grundlæggende rettigheder var blevet krænket, da han ikke havde mulighed for at appellere dommen afsagt in absentia.
Ministerio Fiscal argumenterede for, at rammeafgørelsen ikke tillader en sådan betingelse, og at EU-retten har forrang.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Constanţa (Rumænien) vedrørende fortolkningen a...
Læs mereMelvin West-sagen omhandler fortolkningen af artikel 28, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske ...
Læs mere