Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra grundejere på Kvædevej i Lyngby-Taarbæk Kommune over kommunens afgørelse i forbindelse med overdragelsen af vedligeholdelsespligten for den private fællesvej. Grundejerne var utilfredse med processen og mente, at der var sket usaglig forskelsbehandling sammenlignet med andre veje i området.
Lyngby-Taarbæk Kommune havde i 2019 besluttet at opsige alle vedligeholdelsesordninger for private fællesveje. Før overdragelsen til grundejerne vurderede kommunen, at Kvædevej var i "god og forsvarlig stand" i henhold til Lov om private fællesveje § 44. Klagerne anførte, at processen var uklar, og at andre veje havde modtaget mere omfattende reparationer før overdragelse.
Kommunen havde fastsat et objektivt kriterium om, at alle overdragne veje skulle have en beregnet restlevetid på minimum 5 år. En ekstern rådgiver vurderede Kvædevejs restlevetid til 7,5 år, hvorfor den opfyldte kravet uden yderligere udbedringer. Andre veje med en kortere restlevetid modtog reparationer for at nå op på de krævede 5 år.
| Vej | Beregnet Restlevetid | Kommunens Handling | Begrundelse |
|---|---|---|---|
| Kvædevej | 7,5 år | Ingen større reparationer | Opfyldte kravet om min. 5 års restlevetid |
| F.eks. Frugthaven |
| < 5 år |
| Større reparationer (OB-belægning) |
| Nødvendigt for at opnå min. 5 års restlevetid |
Vejdirektoratet fandt, at kommunens vurdering af vejens stand var et lovligt skøn, som direktoratet ikke kunne tilsidesætte. Klagen over selve overdragelsesprocessen blev afvist som for sent indgivet i henhold til Lov om private fællesveje § 87, stk. 4. Vejdirektoratet konkluderede desuden, at der ikke var sket usaglig forskelsbehandling, da kommunen havde anvendt et ensartet og sagligt kriterium for alle veje. Kommunens afgørelse blev derfor opretholdt.
Vejdirektoratet opretholder Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 22. december 2020 om, at Kvædevej er i god og forsvarlig stand.
Vejdirektoratets afgørelse er baseret på følgende hovedpunkter:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Dette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet motorvej mellem Give og Billund Vest. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og skal forbedre fremkommeligheden og den regionale mobilitet, især i forhold til Billund Lufthavn og de store virksomheder i området.
Udover selve motorvejen omfatter projektet en række betydelige anlægsarbejder:
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Der er gennemført en omfattende miljøkonsekvensvurdering (VVM), som danner grundlag for lovforslaget. Et centralt punkt er påvirkningen af den strengt beskyttede bilag IV-art, birkemusen. Da projektet vil ødelægge yngle- og rasteområder for arten, fraviges habitatdirektivets beskyttelsesregler under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette kræver omfattende afværge- og kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af ca. 35 hektar nye levesteder for birkemusen, som skal være etableret to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover iværksættes tiltag for at beskytte andre arter som flagermus og padder, samt for at minimere støjgener, bl.a. via en støjisoleringsordning for berørte boliger.
For at sikre en smidig gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og råstofloven. Dette betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer. Loven giver hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer, hvilket forventes at berøre ca. 110 ejendomme, hvoraf 20-25 kan blive totaleksproprieret.
Lovforslaget ændrer markant på klagestrukturen. Kommunale afgørelser vedrørende projektet, som normalt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal i stedet påklages til transportministeren. Ministeren får desuden mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i konkrete sager (call-in) for at sikre projektets fremdrift. Søgsmål til domstolene skal anlægges inden for 6 måneder.
Det samlede anlægsbudget er på 2.577 mio. kr. (2025-priser). Projektet forventes igangsat i 2026 med detailprojektering og forberedende arbejder, mens selve anlægsarbejdet løber fra 2029 til 2034. Hele projektet forventes afsluttet i 2035.
Lovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre tra...
Læs mereDette lovforslag fra Transportministeriet har til formål at styrke Danmarks beredskab på tværs af transportsektoren som ...
Læs mere
Afslag på støtte til buskørekort: Klage over etnisk diskrimination i kommunal sagsbehandling
